Landsskatteretten stadfæster skatteansættelse af uregistreret virksomhedsindkomst, yderligere løn og befordringsfradrag

Sagen omhandler en klager, der af Skattestyrelsen blev anset for at have drevet uregistreret erhvervsmæssig virksomhed med rengøring i indkomstårene 2020, 2021 og 2022. Dette skete på baggrund af væsentlige indsætninger på klagerens bankkonti, som oversteg den oplyste A-indkomst. Skattestyrelsen skønnede omsætningen ud fra 80 % af de samlede indsætninger og godkendte et skønsmæssigt fradrag for driftsomkostninger på 5 % af omsætningen.

Udover den uregistrerede virksomhedsindkomst forhøjede Skattestyrelsen klagerens lønindkomst i 2021 med 316.240 kr. fra [virksomhed1] ApS, da indsætninger fra selskabet oversteg den indberettede nettoløn. Klagerens befordringsfradrag i 2021 blev nedsat til 0 kr. på grund af manglende dokumentation. Endvidere omklassificerede Skattestyrelsen 239.527 kr. i løn fra [virksomhed2] ApS i 2022 fra A-indkomst uden AM-bidrag til AM-bidragspligtig A-indkomst, da berettigelsen til AM-bidragsfrihed ikke var dokumenteret.

Klageren fastholdt, at vedkommende udelukkende var lønmodtager og ikke havde drevet selvstændig virksomhed i de pågældende år. Klageren forklarede, at bankkontoen var blevet anvendt af en virksomhed, hvori klageren var ansat, på grund af periodiske udfordringer med virksomhedens egen konto. Klageren mente, at pengene aldrig var tiltænkt klageren personligt og afviste at have modtaget skjult løn eller udbytte.

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen med rette havde anset klageren for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Dette blev begrundet med indsætningernes størrelse, den lange periode de dækkede, posteringstekster med fakturanumre, afsendere og klagerens tidligere erfaring med rengøringsvirksomhed. Klageren havde ikke godtgjort, at indsætningerne var uvedkommende for klagerens indkomstopgørelse. Landsskatteretten var enig i Skattestyrelsens skøn over både omsætning og driftsudgifter.

Vedrørende den yderligere løn fra [virksomhed1] ApS fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde dokumenteret, at indsætningerne var indkomstopgørelsen uvedkommende eller allerede beskattede midler, og forhøjelsen blev derfor stadfæstet. Befordringsfradraget blev ligeledes nedsat til 0 kr., da klageren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort den oplyste befordring. Omklassificeringen af AM-bidragspligtig løn fra [virksomhed2] ApS blev også stadfæstet, da hverken klageren eller arbejdsgiveren havde godtgjort, at lønnen var AM-bidragsfri i henhold til Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1, nr. 1.

Endelig fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsens genoptagelse af skatteansættelserne for 2020, 2021 og 2022 var rettidig i medfør af Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, da klageren blev anset for erhvervsdrivende og dermed ikke var omfattet af den korte ligningsfrist for personer med enkle økonomiske forhold.