Landsskatteretten: Konsulenthonorarer anset som løn til direktør

Sagen omhandler, hvorvidt et konsulenthonorar på 250.000 kr., faktureret fra en direktørs personlige holdingselskab til det driftsselskab, hvor han var direktør, skulle kvalificeres som løn til direktøren personligt. Direktøren, der ejede 50% af driftsselskabet via sit holdingselskab, modtog ikke løn fra driftsselskabet i visse måneder, hvor konsulentarbejdet fandt sted.

Arbejdet vedrørte en ansøgning til Finanstilsynet, hvilket selskabet og direktøren mente lå uden for hans almindelige direktøropgaver, som var begrænset til den daglige ledelse. De hævdede derfor, at arbejdet blev udført som en selvstændig konsulentydelse af holdingselskabet. Der forelå ingen skriftlig konsulentaftale mellem de to selskaber.

Skattestyrelsen fandt, at direktøren var den rette indkomstmodtager, og at honoraret skulle behandles som A-indkomst (løn). Dette skyldtes, at opgaverne blev anset for at ligge inden for direktørens ansvarsområde, at han var underlagt instruktion, og at holdingselskabet ikke bar nogen reel økonomisk risiko, da driftsselskabet afholdt relaterede omkostninger, herunder advokatbistand.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om en direktør personligt, og ikke hans holdingselskab, er rette indkomstmodtager af konsulenthonorarer på i alt 250.000 kr. inklusive moms.

Retsgrundlag

Udgangspunktet er, at al indkomst er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4. Udgifter afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Afgrænsningen mellem lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende sker ud fra en samlet vurdering baseret på kriterierne i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven. Vurderingen afhænger af, om arbejdet udføres for hvervgiverens regning og risiko og under dennes instruktion (lønmodtager), eller om det udføres for egen regning og risiko med det formål at opnå et overskud (selvstændig).

Centrale kriterier for et lønmodtagerforhold omfatter:

• Hvervgiverens instruktions- og kontrolbeføjelse.
• Aftale om løbende arbejdsydelse.
• Hvervgiveren afholder udgifterne forbundet med arbejdet.

Centrale kriterier for selvstændig virksomhed omfatter:

• Indkomstmodtageren tilrettelægger selv arbejdet.
• Indkomstmodtageren påtager sig en selvstændig økonomisk risiko.
• Vederlag betales efter regning.