Landsskatteretten stadfæster fuld registreringsafgift for leasingkøretøj grundet manglende skriftlig aftale ved registreringstidspunktet

Sagen omhandler Motorstyrelsens opkrævning af fuld registreringsafgift for et køretøj, idet styrelsen ikke anså betingelserne for indregistrering på forholdsmæssig registreringsafgift for opfyldt. Selskabet, [finans1] A/S, driver virksomhed med udlejning og leasing af biler og havde tilladelse til at selvangive forholdsmæssig registreringsafgift.

Faktiske Oplysninger

Køretøjet, en Mercedes SL63 AMG, blev registreret i Køretøjsregisteret den 4. marts 2022, med en angivet leasingaftale startende samme dag. Den 3. april 2022 indgik selskabet en skriftlig leasingaftale med leasingtager, som samtidig var direktør i selskabet. Aftalen havde en løbetid på 6 måneder. Selskabet fakturerede førstegangsydelse og månedlige ydelser, men betalingerne skete ikke løbende i overensstemmelse med aftalen, og en større del af beløbet blev først betalt ved leasingaftalens afslutning.

Motorstyrelsens Afgørelse og Begrundelse

Motorstyrelsen opkrævede fuld registreringsafgift på 672.122 kr. med henvisning til Registreringsafgiftsloven § 3 b. Begrundelsen var, at betingelserne for forholdsmæssig afgift ikke var opfyldt. Motorstyrelsen anførte, at leasingaktiviteten skal have et forretningsmæssigt formål med rimelig forrentning. De henviste til SKM2011.27.SKAT og SKM2021.256.LSR vedrørende interesseforbundne parter og krav om løbende betaling, jf. Leasingbekendtgørelsen § 2, stk. 1, nr. 2. Da der ikke skete løbende betaling, og der ikke blev rykket for manglende betalinger, vurderede Motorstyrelsen, at der var manglende realitet i leasingaftalen. De mente, at hensigten alene var at opnå forholdsmæssig afgift frem for fuld afgift, og tilsidesatte derfor registreringen som leasingkøretøj. Motorstyrelsen fastholdt, at der ikke forelå en skriftlig aftale på tidspunktet for køretøjets registrering, og at aftalen ikke var reel.

Klagerens Anbringender

Selskabets repræsentant nedlagde påstand om nedsættelse af kravet til 0 kr. Det blev anført, at kravet om fuld registreringsafgift ikke kunne begrundes i formålet med reglerne om forholdsmæssig afgift eller EU-retlige krav, og at der var tale om uhjemlede pønale krav for små fristoverskridelser. Klager bestred Motorstyrelsens vurdering af manglende realitet og forretningsmæssig begrundelse. Det blev fremført, at beregningen af afgift og leasingydelse var i overensstemmelse med retningslinjer, og at den forsinkede betaling ikke havde medført gevinst for leasingtager eller tab for leasinggiver, da perioden havde lav/negativ rente. Aftalerne blev anset for forretningsmæssigt begrundede og medførte afkast. Under retsmødet henviste klager til SKM2025.51.BR og og anførte, at de materielle betingelser for leasingforholdet var opfyldt, og at det var sædvanligt at udarbejde leasingaftale samtidigt med ibrugtagning, og at en datofejl i aftalen var ukendt.