Search for a command to run...
Dato
8. april 2025
Hoved Emner
Moms
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Fiktive fakturaer, Momsfradrag, Købsmoms, Mandskabsudlejning, Skærpet bevisbyrde, Omvendt betalingspligt, Fakturakrav
Relaterede love
Sagen omhandler et selskab, der blev nægtet fradrag for købsmoms på i alt 800.031 kr. for 1. og 2. kvartal 2023. Fradraget vedrørte fakturaer for mandskabsudleje fra fem forskellige underleverandører, herunder en udenlandsk.
Skattestyrelsen anså fakturaerne for at være fiktive, da der var en række mistænkelige forhold. Underleverandørerne manglede de nødvendige menneskelige ressourcer til at levere det fakturerede antal timer, flere havde mangelfulde moms- og lønindberetninger, og betalinger skete i visse tilfælde til udenlandske konti. Desuden var fakturaerne uspecificerede og levede ikke op til fakturakravene. Der manglede også understøttende dokumentation som timesedler og samarbejdsaftaler.
Selskabet argumenterede for, at det havde handlet i god tro og ikke var forpligtet til at undersøge sine underleverandørers interne forhold. Selskabet hævdede, at arbejdet reelt var udført og viderefaktureret til selskabets egen kunde, hvilket blev forsøgt dokumenteret ved fremlæggelse af salgsfakturaer. For de udenlandske ydelser var der uenighed om både pligten til at afregne moms ved omvendt betalingspligt og retten til fradrag for den samme moms.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed og fandt, at selskabet ikke var berettiget til fradrag for købsmoms på i alt 800.031 kr.
Retten fastslog, at bevisbyrden for, at en levering har fundet sted, påhviler den virksomhed, der ønsker momsfradrag. Grundet en række usædvanlige omstændigheder fandt retten, at selskabet havde en skærpet bevisbyrde for, at ydelserne reelt var leveret.
Landsskatteretten lagde vægt på, at selskabet ikke havde fremlagt timesedler, samarbejdskontrakter eller anden dokumentation, der kunne underbygge fakturaernes realitet. De fremlagte fakturaer levede desuden ikke op til kravene i Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1, da de manglede specifikke oplysninger om ydelsernes art, omfang og leveringstidspunkt.
For de enkelte underleverandører lagde retten vægt på følgende forhold:
På baggrund af disse samlede omstændigheder fandt Landsskatteretten, at selskabet ikke havde løftet sin skærpede bevisbyrde. Fakturaerne blev anset for fiktive, og der kunne derfor ikke godkendes fradrag for købsmoms i henhold til Momsloven § 37. Der blev henvist til praksis, herunder SKM2019.332.ØLR og SKM2019.231.HR.
For de udenlandske ydelser fandt retten ligeledes, at fakturaerne var fiktive. Selskabet blev derfor nægtet fradrag for købsmomsen, men skulle fortsat afregne erhvervelsesmoms efter reglerne om omvendt betalingspligt, jf. Momsloven § 16 og § 46.

Kursus afholdes:
22. oktober i Hvidovre
24. oktober i Vejle
Lignende afgørelser

Landsskatteretten
Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomhed, der blev nægtet fradrag for købsmoms på i alt 773.893 kr. for indkomståret 2022. Skattes...

Landsskatteretten
[virksomhed1] ApS, et selskab inden for bygge- og anlægsvirksomhed, klagede over Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets momstil...

Landsskatteretten
Sagen omhandlede en virksomheds krav om fradrag for købsmoms vedrørende underleverandører for afgiftsperioderne 2009, 2010 og 2011...