Nægtet momsfradrag for fiktive fakturaer fra underleverandører i byggesag

Sagen omhandler et selskab, [virksomhed1] ApS, der blev nægtet fradrag for købsmoms på i alt 831.611 kr. for indkomståret 2022. Skattestyrelsen anså fakturaer fra tre underleverandører, [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS og enkeltmandsvirksomheden [virksomhed5], for at være fiktive.

Skattestyrelsen begrundede afgørelsen med, at selskabet ikke kunne dokumentere, at de fakturerede ydelser, primært mandskabsudlejning, reelt var blevet leveret. Der manglede dokumentation som timesedler og samarbejdsaftaler. Desuden var der flere mistænkelige forhold:

• [virksomhed3] ApS manglede de nødvendige ressourcer til at levere ydelserne.
• [virksomhed4] ApS, hvor klagers ejer havde en ejerandel, videresendte betalinger til et andet selskab og derefter til udlandet. Selskabet havde desuden selv anvendt fiktive fakturaer.
• [virksomhed5], ejet af samme person som klagerselskabet, udstedte uspecificerede fakturaer, og betalingerne blev kanaliseret videre til en kendt fakturafabrik.

Selskabet argumenterede for, at arbejdet var reelt udført og nødvendigt for at gennemføre store projekter for kunder som [virksomhed11] og [by1] Kommune. Selskabet mente, at de fremlagte salgsfakturaer til disse kunder dokumenterede realiteten bag omkostningerne, og at man ikke skulle lastes for underleverandørernes eventuelle brug af sort arbejde eller andre uregelmæssigheder. Selskabet bestred, at manglen på timesedler var afgørende.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om Skattestyrelsen med rette havde nægtet selskabet fradrag for købsmoms på i alt 831.611 kr. for 2022, fordi fakturaerne fra underleverandørerne blev anset for at være fiktive.

Retsgrundlag

Fradragsretten for købsmoms er betinget af, at en registreret virksomhed har afholdt udgifter til indkøb, der udelukkende anvendes til virksomhedens momspligtige leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1. For at udøve fradragsretten skal virksomheden være i besiddelse af en faktura, der opfylder kravene i momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1. Bevisbyrden for, at en levering har fundet sted, påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige. Denne bevisbyrde skærpes, når der foreligger usædvanlige omstændigheder, såsom personsammenfald mellem køber og sælger.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde løftet sin skærpede bevisbyrde for, at der var sket reelle leverancer fra de pågældende underleverandører, med undtagelse af én faktura.