Search for a command to run...
Dato
27. maj 2025
Hoved Emner
Lønsumsafgift
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Lønsumsafgift, Metode 4, Blandede aktiviteter, Skønsmæssig fordeling, Omsætningsfordeling, Sektorregnskab, Over-/underskudsandel
Sagen omhandler en bilforhandlervirksomhed, der både havde momspligtige aktiviteter (salg af biler, værkstedsydelser mv.) og momsfritagne, lønsumsafgiftspligtige aktiviteter (formidling af lån og forsikringer). Uenigheden med Skattestyrelsen vedrørte opgørelsen af lønsumsafgiftsgrundlaget for 2019, specifikt hvordan over-/underskudsandelen skulle fordeles mellem de to aktivitetstyper.
Selskabet havde ikke et sektoropdelt regnskab og havde derfor skønsmæssigt opgjort den lønsumsafgiftspligtige del af overskuddet. Dette skete ved at anvende en omsætningsfordeling, hvor andelen af den momsfritagne omsætning (2,08 %) blev anvendt på selskabets samlede skattemæssige resultat. Dette resulterede i et meget lavt lønsumsafgiftsgrundlag.
Skattestyrelsen afviste selskabets metode. Styrelsen argumenterede for, at en simpel omsætningsfordeling var misvisende, da den ikke afspejlede det reelle ressourceforbrug og den faktiske indtjening i de forskellige forretningsområder. De lønsumsafgiftspligtige aktiviteter (provisioner) havde meget lave direkte omkostninger og en høj avance, mens de momspligtige aktiviteter (bilsalg) havde meget høje omkostninger (varekøb) og en lav avance.
Skattestyrelsen foretog i stedet et alternativt skøn baseret på en detaljeret gennemgang af selskabets regnskabsposter. Her blev direkte omkostninger henført til de respektive aktiviteter, og kun reelle fællesomkostninger blev fordelt. Denne metode viste, at de lønsumsafgiftspligtige aktiviteter genererede et betydeligt overskud, mens selskabets samlede underskud måtte henføres til de momspligtige kerneaktiviteter.
Forskellen mellem de to metoder var markant:
| Opgørelse af afgiftsgrundlag (2019) | Selskabets metode (Omsætningsfordeling) | Skattestyrelsens metode (Aktivitetsbaseret) |
|---|---|---|
| Lønsum | 488.004 kr. |
| 488.004 kr. |
| Over-/underskudsandel | 47.570 kr. | 15.277.812 kr. |
| Samlet afgiftsgrundlag | 535.574 kr. (justeret af selskabet) | 15.765.816 kr. |
| Beregnet lønsumsafgift (4,12 %) | 18.152 kr. (justeret af selskabet) | 649.552 kr. |
Skattestyrelsen forhøjede derfor selskabets lønsumsafgift med 635.086 kr.
Selskabet fastholdt, at omsætningsfordelingen var i overensstemmelse med udgangspunktet i Lønsumsafgiftsbekendtgørelsen § 4, stk. 4 og gav et retvisende billede, da aktiviteterne var tæt integrerede. Selskabet argumenterede, at det var kunstigt og misvisende at skabe et stort overskud i én del af virksomheden, når virksomheden samlet set havde underskud. Uden bilsalget ville der ikke være nogen indtægter fra forsikrings- og finansieringsformidling.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.
Selskaber med både momspligtige og momsfritagne aktiviteter (blandede aktiviteter) skal opgøre lønsumsafgiftsgrundlaget ved en sektoropdeling af lønsum og skattemæssigt over-/underskud, jf. Lønsumsafgiftsloven § 4, stk. 4. Hvis et selskab ikke kan lave en præcis opgørelse, skal der foretages et skøn. Ifølge Lønsumsafgiftsbekendtgørelsen § 4, stk. 4, kan en fordeling baseret på omsætning som udgangspunkt lægges til grund, men Skattestyrelsen kan anfægte skønnet, hvis det ikke anses for rimeligt. Højesteret har i SKM2019.378.HR fastslået, at formålet er at afspejle det faktiske ressourceforbrug, og at en omsætningsfordeling kun er et udgangspunkt.
Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at tilsidesætte selskabets skøn baseret på en ren omsætningsfordeling. Retten lagde vægt på, at selskabets regnskaber gjorde det muligt at foretage et mere retvisende skøn, der tog højde for de faktiske indtægter og omkostninger i de forskellige virksomhedsdele.
Et skøn baseret på en detaljeret analyse af de faktiske indtægter og udgifter, der kan henføres til den lønsumsafgiftspligtige aktivitet, anses for at give en bedre tilnærmelse til det reelle overskud. Landsskatteretten fremhævede den store forskel mellem selskabets og Skattestyrelsens beregnede afgiftsgrundlag, hvilket viste, at en ren omsætningsfordeling ikke gav et rimeligt resultat.
Retten afviste selskabets argument om, at det var ulogisk at have et stort overskud på de lønsumsafgiftspligtige aktiviteter, når selskabet samlet set havde underskud. Retten konkluderede, at de lønsumsafgiftspligtige aktiviteter (formidling af lån og forsikringer) bidrog væsentligt til selskabets bruttoresultat, da der var meget få omkostninger forbundet med disse indtægter. Derfor var Skattestyrelsens mere detaljerede og aktivitetsbaserede skøn mere retvisende.
På denne baggrund blev Skattestyrelsens forhøjelse på 635.086 kr. stadfæstet.
Kursus afholdes:
1. oktober Hvidovre
6. oktober Vejle
8. december Aalborg
Lønmodtagerforhold - Indeholdelsespligt – Afstemnings...
Læs mere
Lignende afgørelser
Landsskatteretten
Sagen omhandler et selskabs opgørelse af lønsumsafgift for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2018. Selskabet, der primært d...
Landsskatteretten
Sagen omhandlede en bilforhandler, der udover salg af biler også formidlede lån og forsikringer. Disse finansielle aktiviteter var...
Landsskatteretten
Sagen omhandler en bilforhandlers betaling af lønsumsafgift for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020. Skattestyrelsen for...
