Forbud mod rygning på vandpibebar: Afgrænsning af begrebet traditionelle værtshuse

Opgør med tidligere ugyldig afgørelse

Vedrørende den tidligere tilladelse fra 2017 konstaterede nævnet, at der var tale om en afgørelse med hjemmelsmangel. Da loven ikke giver mulighed for at tillade rygning på vandpibecaféer, var den oprindelige afgørelse ugyldig (annullation). Nævnet understregede, at hensynet til sundhed og lovens formål om at forebygge passiv rygning vejer tungere end indehaverens forventning om at kunne opretholde en fejlagtig tilladelse.

Beslutningen er truffet i medfør af Arbejdsmiljøloven § 79a, stk. 1 og Bekendtgørelse af lov om røgfri miljøer § 21, jf. § 4.

Lokdam havde drevet hotel- og restaurationsvirksomhed under navnet "Kokkedal Slot" i Brovst siden 1988 og opnåede i 2008 registrering af ordmærket. Ejendommen Kokkedal Slot i Hørsholm blev købt i 2013 af M. Goldschmidt Ejendomme A/S (moderselskab for de sagsøgte), som fortsatte udviklingen af slottet til hotel- og konferencevirksomhed, en plan der havde eksisteret i Hørsholm Kommune siden 1977. De sagsøgte brugte konsekvent betegnelsen "Kokkedal Slot Copenhagen" for at differentiere sig fra Lokdams virksomhed.

I en delafgørelse af 5. oktober 2021 fastslog Sø- og Handelsretten, at Lokdams varemærke havde opnået særpræg gennem indarbejdelse for ydelsesklasse 43 (mad og drikke, midlertidig indkvartering) på ansøgningstidspunktet i 2008, men ikke for klasse 41 (uddannelses- og underholdningsvirksomhed).

De sagsøgtes argumenter

De sagsøgte påstod frifindelse, idet de gjorde gældende:

• Lokdams mærke var et svagt varemærke med snæver beskyttelse, da ordene var beskrivende (Kokkedal: geografisk, Slot: art/beskaffenhed).
• Tilføjelsen af "Copenhagen" eliminerede forvekslingsrisikoen. Eksperterklæringen (skønserklæringen) indikerede, at risikoen for forveksling og substitution var "forsvindende lille" grundet den geografiske afstand (461 km).
• Anvendelsen af navnet på den faste ejendom var berettiget i henhold til 1992-varemærkelovens § 5, stk. 1 og skete i overensstemmelse med god markedsføringsskik, da de aktivt søgte at undgå forveksling.
• Lokdams krav om 10 mio. kr. i kompensation var urealistisk og ikke i overensstemmelse med rimelighedskravet i branchen, hvor licensafgifter for navne typisk var meget lave.
• Størstedelen af kravet var forældet, da kun krænkelser efter 10. februar 2014 kunne gøres gældende, jf. Forældelsesloven § 3, stk. 1.

Lokdams argumenter

Lokdam fastholdt, at:

• Der var direkte forvekslelighed, da kernen i mærket, "Kokkedal Slot", var identisk. Tilføjelsen af "Copenhagen" var en svag tilføjelse, der snarere antydede en kæde- eller franchisevirksomhed og dermed skabte association.
• De sagsøgte handlede i ond tro, da de var bekendt med Lokdams ældre rettigheder og tidligere trusler om retslige skridt (e-mail 2011), hvilket gjorde deres handlinger illoyale og i strid med god markedsføringsskik.
• Der var dokumenterede tilfælde af faktisk forveksling, hvor kunder mødte op på det forkerte slot.
• Det rimelige vederlag skulle fastsættes ud fra en royaltyprocent på 5% af de sagsøgtes omsætning, baseret på branchepraksis for koncepthoteller og Driftsselskabets egen forpagtningsaftale (hvor afgiften svarer til ca. 5% af tidligere omsætning).

Retten lagde vægt på, at på trods af den geografiske afstand, var der en vis forvekslingsrisiko, særligt fordi de to virksomheder var artslige og begge parter drev slotshoteller. Denne risiko, kombineret med de sagsøgtes viden om tvisten, betød, at anvendelsen af "Kokkedal Slot Copenhagen" ikke var i overensstemmelse med god markedsføringsskik.