Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Denne sag omhandler et serveringssted, der fungerer som en vandpibecafé, og spørgsmålet om, hvorvidt stedet kan betragtes som et lille traditionelt værtshus, hvor indendørs rygning er tilladt. Serveringsstedet har en alkoholbevilling, et serveringsareal under 40 m2, og der serveres ikke egentlig mad. Sagen startede efter et tilsynsbesøg i februar 2022, hvor Arbejdstilsynet observerede flere gæster ryge både vandpibe og cigaretter indendørs.
Ved tilsynet blev det konstateret, at der var tændte vandpiber i brug, og at der var opstillet adskillige vandpiber ved baren. Stedets markedsføring spillede en central rolle i vurderingen:
Indehaveren af serveringsstedet gjorde gældende, at caféen burde sidestilles med et helt almindeligt værtshus pga. alkoholbevillingen og det brede udvalg af drikkevarer. Et centralt punkt i klagen var en tidligere afgørelse fra 2017, hvor Arbejdstilsynet angiveligt havde vurderet, at rygning var tilladt på stedet. Klageren argumenterede for, at dette var en begunstigende forvaltningsakt, som de havde indrettet sig efter, og at lovændringen siden da alene var en præcisering af begrebet ”traditionelle værtshuse” frem for en stramning. Spørgsmålet var derfor, om en tidligere tilladelse kunne opretholdes, selvom virksomhedens primære karakter var en vandpibecafé, jf. Bekendtgørelse af lov om røgfri miljøer § 22.
Arbejdsmiljøklagenævnet valgte at fastholde Arbejdstilsynets påbud om straks at sikre røgfri miljøer indendørs på serveringsstedet. Nævnet vurderede, at caféen ikke opfylder kriterierne for at være et ”lille traditionelt værtshus”, hvilket er en forudsætning for at tillade rygning indendørs.
Nævnet lagde afgørende vægt på, at stedet udadtil og i sin drift fremstår som en vandpibecafé frem for et traditionelt værtshus. Selvom de tekniske krav om arealstørrelse og alkoholbevilling var opfyldt, faldt stedet uden for undtagelsesbestemmelsen i Bekendtgørelse af lov om røgfri miljøer § 22 på grund af stedets karakter.
| Kriterium for undtagelse |
|---|
| Status i sagen |
|---|
| Vurdering |
|---|
| Alkoholbevilling | Opfyldt | Nødvendig men ikke tilstrækkelig |
| Ingen egentlig mad | Opfyldt | Overholdt |
| Areal under 40 m2 | Opfyldt | Overholdt |
| Traditionelt værtshus | Ikke opfyldt | Markedsført som vandpibebar |
Vedrørende den tidligere tilladelse fra 2017 konstaterede nævnet, at der var tale om en afgørelse med hjemmelsmangel. Da loven ikke giver mulighed for at tillade rygning på vandpibecaféer, var den oprindelige afgørelse ugyldig (annullation). Nævnet understregede, at hensynet til sundhed og lovens formål om at forebygge passiv rygning vejer tungere end indehaverens forventning om at kunne opretholde en fejlagtig tilladelse.
Beslutningen er truffet i medfør af Arbejdsmiljøloven § 79a, stk. 1 og Bekendtgørelse af lov om røgfri miljøer § 21, jf. § 4.
Fra 1. juli 2025 træder en ny lov i kraft, som skal sikre ordentlige boligforhold for ansatte, der får stillet bolig til rådighed. Arbejdstilsynet vil føre tilsyn med om boligen lever op til en række krav.

Sagen omhandlede, hvorvidt Kokkedal Slot ApS (Ejendomsselskabet) og Slotshotellet ApS (Driftsselskabet), ved at anvende betegnelsen "Kokkedal Slot Copenhagen" i forbindelse med hotel- og restaurationsdrift i Hørsholm (Nordsjælland), krænkede Kokkedal Slot v/Ann Vibeke Lokdams (Lokdam) varemærkerettigheder til ordmærket "Kokkedal Slot", der blev brugt for et slotshotel i Brovst (Nordjylland).
Dansk Dekommissionering indfører røgfri arbejdstid og forbyder rygning på hele matriklen fra 1. januar 2024 for at sikre et sundere arbejdsmiljø for ansatte og gæster.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Lokdam havde drevet hotel- og restaurationsvirksomhed under navnet "Kokkedal Slot" i Brovst siden 1988 og opnåede i 2008 registrering af ordmærket. Ejendommen Kokkedal Slot i Hørsholm blev købt i 2013 af M. Goldschmidt Ejendomme A/S (moderselskab for de sagsøgte), som fortsatte udviklingen af slottet til hotel- og konferencevirksomhed, en plan der havde eksisteret i Hørsholm Kommune siden 1977. De sagsøgte brugte konsekvent betegnelsen "Kokkedal Slot Copenhagen" for at differentiere sig fra Lokdams virksomhed.
I en delafgørelse af 5. oktober 2021 fastslog Sø- og Handelsretten, at Lokdams varemærke havde opnået særpræg gennem indarbejdelse for ydelsesklasse 43 (mad og drikke, midlertidig indkvartering) på ansøgningstidspunktet i 2008, men ikke for klasse 41 (uddannelses- og underholdningsvirksomhed).
De sagsøgte påstod frifindelse, idet de gjorde gældende:
Lokdam fastholdt, at:
Retten lagde vægt på, at på trods af den geografiske afstand, var der en vis forvekslingsrisiko, særligt fordi de to virksomheder var artslige og begge parter drev slotshoteller. Denne risiko, kombineret med de sagsøgtes viden om tvisten, betød, at anvendelsen af "Kokkedal Slot Copenhagen" ikke var i overensstemmelse med god markedsføringsskik.
Miljøstyrelsen har udsendt et udkast til en ny og fuldt opdateret Drikkevandsvejledning, som skal guide kommuner, vandfo...
Læs mereFødevarestyrelsen har sendt et udkast til opdatering af hygiejnevejledningen i høring, som led i den løbende revision af...
Læs mere