Skechers mod Telia: Påbud om DNS-blokering grundet varemærke- og ophavsretskrænkelser

Sagen angik en anmodning fra Skechers U.S.A., Inc. II (Skechers) om midlertidige forbud og påbud mod fire store danske tele- og internetudbydere (ISP'er): Telia, Hi3G, Nuuday og Telenor. Skechers ønskede at få teleselskaberne påbudt at blokere for adgangen til fire specifikt identificerede domæner (skechersskotilbudk.com, skecherstilbuddanmark.com, skechersbutikdanmark.com, neyskecherssko.com), hvor der foregik åbenbare krænkelser af Skechers' varemærke- og ophavsrettigheder gennem salg af falske sko og brug af Skechers' beskyttede fotografier. Skechers er indehaver af velkendte varemærker, herunder SKECHERS i flere klasser, og har stor global omsætning.

Krænkelser og konkrete påstande (Påstand 1-20)

De sagsøgte bestred ikke, at der foregik åbenbare krænkelser fra hjemmesiderne, men fastholdt, at de som rene formidlere (jf. E-handelsloven) ikke var forpligtet til at foretage blokering uden en forudgående retskendelse. Skechers argumenterede for, at teleselskabernes adfærd var unødigt byrdefuld for rettighedshavere og retssystemet.

Påstandene 5, 10, 15 og 20 vedrørte 'mirror-sites', hvor Skechers ønskede påbud om, at teleselskaberne skulle blokere for andre domæner, der giver adgang til samme internettjenester, mod Skechers' juridiske og økonomiske indeståelse.

Den principielle tvist: Fremtidig blokering (Påstand 21)

Det centrale principielle spørgsmål var Skechers' Påstand 21 (principal og subsidiær), der søgte et generelt, tidsubegrænset påbud om, at teleselskaberne i fremtiden skulle blokere for adgang til alle nye, krænkende domæner, som Skechers gjorde dem udtrykkeligt bekendt med, under forudsætning af Skechers' juridiske og økonomiske indeståelse. Dette ville effektivt indføre en 'Notice and Takedown' ordning for ISP'erne.

Skechers' argumenter for Påstand 21:

• Det er nødvendigt for en effektiv retsbeskyttelse, da bagmænd bag kopisider er umulige at identificere (jf. SØIK).
• Teleselskaberne har en forpligtelse til at forhindre krænkelser i henhold til EU's immaterialretlige direktiver (Infosoc- og Retshåndhævelsesdirektivet), uanset ansvarsfritagelsen i E-handelsloven.
• Den nuværende praksis, hvor hver krænkelse kræver en retssag, er i strid med Retshåndhævelsesdirektivets krav om, at procedurer skal være fair og rimelige.

Teleselskabernes argumenter mod Påstand 21 (primært Hi3G):

• De er 'rene formidlere' (jf. E-handelsloven § 14) og er ansvarsfrie og har ingen ret eller pligt til at foretage juridisk bedømmelse af indhold uden retskendelse.
• Påstand 21 er i strid med Forordningen om Netneutralitet, som kræver ens behandling af trafik, medmindre der foreligger en retskendelse.
• Et generelt påbud ville være disproportionalt og byrdefuldt (administrativt og økonomisk), tvinge dem til at fungere som 'privat domstol' og potentielt krænke brugernes informations- og ytringsfrihed (jf. EU-Domstolens praksis i C-70/10).
• Påstand 21 manglede den fornødne klarhed og præcision, særligt da den var tidsubegrænset og unddrog sig de normale betingelser om justifikationssag (Retsplejeloven § 426).