Search for a command to run...
Dato
23. oktober 2025
Hoved Emner
Fradrag og afskrivninger
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Fiktive fakturaer, Fakturafabrik, Bevisbyrde, Statsskatteloven § 6, Fradrag for bøder, Underleverandører, Vejgodstransport
Relaterede love
Sagen omhandler Landsskatterettens delvise ændring af Skattestyrelsens afgørelse, hvor klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2021 og 2022 oprindeligt blev forhøjet med 3.381.177 kr. Forhøjelsen skyldtes, at Skattestyrelsen nægtede fradrag for udgifter til 11 underleverandører samt for afholdte bøder. Landsskatteretten stadfæstede i vidt omfang nægtelsen af fradragene, idet den skærpede bevisbyrde for udgifternes realitet ikke var løftet, og forhøjede i sidste ende indkomsten yderligere på grund af bogføringsmæssige uoverensstemmelser.
Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde for, at udgifterne til de 11 underleverandører var reelle og fradragsberettigede efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Retten lagde vægt på en række kritiske forhold vedrørende underleverandørerne og den fremlagte dokumentation.
Landsskatteretten fremhævede følgende mangler og mistænkelige forhold:
Fradrag for parkerings- og fartbøder blev nægtet, da disse udgifter på grund af deres pønale karakter mangler den naturlige og nødvendige forbindelse til indkomsterhvervelsen og dermed ikke er fradragsberettigede efter .
På baggrund af den manglende dokumentation og de mange indikationer på fiktiv fakturering fastholdt Landsskatteretten nægtelsen af fradrag for underleverandørudgifterne. Landsskatteretten forøgede dog forhøjelsen, da der var uoverensstemmelse mellem de beløb, der lå til grund for Skattestyrelsens forhøjelse, og de beløb, som var bogført af virksomheden. Den samlede forhøjelse blev derfor justeret:
| Indkomstår | Nægtet fradrag for underleverandører og bøder (kr.) | Korrektion/Forøgelse (kr.) | Samlet forhøjelse (kr.) |
|---|---|---|---|
| 2021 | 2.700.065 | 0 | 2.700.065 |
| 2022 | 681.112 | 50.960 | 732.072 |
| I alt | 3.381.177 | 50.960 | 3.432.137 |
Landsskatteretten ændrede dermed Skattestyrelsens afgørelse delvist, idet klagerens skattepligtige indkomst blev forhøjet med i alt 3.432.137 kr.

Kursus afholdes:
3. februar 2026 Hvidovre
4. februar 2026 Aarhus

Sagen omhandlede et selskabs fradrag for udgifter til en underleverandør i indkomståret 2020. Skattestyrelsen havde nægtet fradrag for 33.600 kr. til [virksomhed3] ApS, da de anså fakturaen for fiktiv og udgiften ikke-erhvervsmæssig. Skattestyrelsen mente desuden, at udgiften skulle anses for maskeret udlodning til hovedaktionæren i henhold til Ligningsloven § 16a.
| Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
|---|---|---|---|
| Indkomståret 2020 | |||
| Fradrag for udgifter til underleverandør | 0 kr. | 33.600 kr. | 0 kr. |
[virksomhed1] A/S, et ejendomsselskab ejet af [virksomhed2] A/S, havde i regnskabsåret 2020 fratrukket 33.600 kr. for en faktura fra [virksomhed3] ApS vedrørende montering af ny tagflade. Betalingen var dog sket til en bankkonto ejet af [virksomhed4] ApS, som ikke havde relation til [vir virksomhed3] ApS.
Skattestyrelsen havde kontrolleret [virksomhed3] ApS og fundet en række uregelmæssigheder, der tydede på, at selskabet var fiktivt. Disse omfattede, at [virksomhed3] ApS:
Skattestyrelsen konkluderede, at fakturaen var fiktiv, og at [virksomhed3] ApS udelukkende havde fungeret som en faktura- og betalingsplatform til brug for uretmæssige fradrag. Derfor kunne udgiften ikke anses for en erhvervsmæssig udgift efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Klageren påstod, at fradraget skulle godkendes, og at der ikke var grundlag for beskatning af maskeret udlodning. Klageren anførte, at:

Sagen omhandler en virksomhed, der udfører aviskørsel, og Skattestyrelsens nægtelse af fradrag for udgifter til underlev...
Læs mere
Sagen omhandler et selskabs klage over Skattestyrelsens afgørelse om at nægte fradrag for udgifter til underleverandører...