Forslag til Lov om den nationale digitale identitetstegnebog

DST sikrer, at brugere kan interagere med hinanden for at validere og dele beviser, f.eks. via visuel inspektion eller scanningsfunktionalitet. DST kan træffe afgørelse om spærring af tegnebogsapplikationen, f.eks. ved sikkerhedsbrud eller misbrug. Ministeren for digitalisering bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om oprettelse, tekniske krav og inaktivering efter dødsfald.

Bevisudstedelsesservicen (Kapitel 3)

Bevisudstedelsesservicen stilles til rådighed af DST for offentlige myndigheder og offentligretlige organer, der har ansvar for en autentisk kilde (primær kilde til oplysninger).

Anvendelsespligt og undtagelser:

En offentlig myndighed eller et offentligretligt organ, med ansvar for en autentisk kilde, skal anvende Digitaliseringsstyrelsens bevisudstedelsesservice, når de som led i deres myndighedsudøvelse vil levere data fra deres autentiske kilde til brug for udstedelse af beviser til tegnebogsapplikationen.

Pligten gælder dog ikke, hvis DST's service ikke kan imødekomme den offentlige myndigheds eller det offentligretlige organs særlige behov (f.eks. unikke sikkerhedskrav eller uforholdsmæssige tilpasningsomkostninger). I disse tilfælde kan de selv udstede beviser, men skal overholde de regler, ministeren fastsætter.

Funktionaliteter i Bevisudstedelsesservicen:

• Oprettelse, ændring, ajourføring og nedlæggelse af typer af beviser.
• Dannelse og udstedelse af beviser.
• En liste over udstedte bevisers gyldighed (spærreliste).
• Logning af udstedte/forsøgte udstedte beviser og transmissionskald (anonymiseret til fejlsøgning).
• Identifikation og autentifikation af brugere (på sikringsniveau betydelig).

Retsvirkning af digitalisering af beviser (Kapitel 4)

Vedkommende ressortminister kan fastsætte regler om digitalisering af beviser til tegnebogsapplikationen og om digitaliseringens retsvirkninger inden for sit område. Denne hjemmel finder dog ikke anvendelse, hvor der allerede er fastsat regler i anden lovgivning.

Modtagerpartregisteret (Kapitel 5)

DST stiller et modtagerpartregister til rådighed for juridiske enheder (modtagerparter).

Registreringskrav:

En modtagerpart skal være registreret i registeret, når denne anvender en teknologi til at modtage beviser, hvor beviser overføres via internettet.

Undtagelse fra registreringskrav:

Registrering er ikke påkrævet, hvis modtagerparten alene anmoder om at modtage bevis, der bekræfter, hvorvidt en bruger er over eller under en given aldersgrænse.

DST kan spærre en registreret modtagerpart, hvis denne anvender registeret eller beviser på en svigagtig, ulovlig eller mistillidsskabende måde. Ministeren fastsætter regler om betingelser for genregistrering efter spærring.

Erstatningsansvar (Kapitel 6)

Digitaliseringsstyrelsens erstatningsansvar er begrænset. DST kan alene blive erstatningsansvarlig som følge af fejl begået i forbindelse med:

DST er ikke erstatningsansvarlig for fejl i tegnebogsapplikationen eller modtagerpartregisteret, herunder nedetid.

Tilsyn og Dataansvar (Kapitel 7 og 8)

Tilsyn: DST fører tilsyn med forvaltning, drift og vedligeholdelse af hele den nationale digitale identitetstegnebog. DST kan også føre tilsyn med offentlige myndigheder, der vælger at varetage egen bevisudstedelse.

Dataansvar:

• DST er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger i forbindelse med brugerens oprettelse af tegnebogsapplikationen og i bevisudstedelsesservicen, indtil beviset er leveret til brugerens tegnebog.
• Brugeren har enekontrol over beviserne i sin tegnebogsapplikation.
• Modtagerparten er dataansvarlig for de personoplysninger, der er indeholdt i de beviser, som overføres fra den enkelte brugers tegnebogsapplikation.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. januar 2026. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan sættes i kraft ved kongelig anordning.

Lovforslagets Hovedelementer

Den nationale digitale identitetstegnebog består af tre centrale tekniske komponenter, som Digitaliseringsstyrelsen får ansvaret for at udvikle, drive og vedligeholde:

Anvendelse og Retsvirkning

Anvendelsen af den digitale identitetstegnebog er frivillig for alle parter: borgere, myndigheder og virksomheder. Loven regulerer rettigheder og pligter for de aktører, der vælger at benytte systemet.

• For borgere: Giver mulighed for at have et digitalt legitimationsbevis med foto, der tjener samme formål som et fysisk legitimationskort. Borgere uden CPR-nummer kan få et bevis med navn og fødselsdato.
• For myndigheder: Giver mulighed for at digitalisere eksisterende beviser (f.eks. sundhedskort, kørekort) og udstede dem til tegnebogen. Den enkelte minister får bemyndigelse til at fastsætte regler for dette på sit eget område.
• For erhvervslivet (modtagerparter): Giver mulighed for at modtage og verificere digitale beviser, f.eks. til alderskontrol. Kravet om registrering afhænger af overførselsmetoden og typen af data, som illustreret nedenfor:

Databeskyttelse og Ansvar

Lovforslaget er bygget op omkring principperne om databeskyttelse gennem design og brugerkontrol. Brugeren bestemmer selv, hvilke beviser der skal udstedes og deles. Digitaliseringsstyrelsen er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger under oprettelsen af brugeren og ved udstedelsen af beviser, men ansvaret overgår til brugeren, når beviset er leveret til appen. Modtagerparten er selvstændigt dataansvarlig for de beviser, de modtager.

Digitaliseringsstyrelsens erstatningsansvar er begrænset til fejl i selve bevisudstedelsen og identifikation af brugeren, men ikke for fejl i de data, der leveres fra de autentiske kilder (f.eks. CPR-registret).

Økonomiske Konsekvenser og Ikrafttrædelse

Lovforslaget forventes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser for det offentlige. For erhvervslivet vurderes de administrative omkostninger ved eventuel registrering at være markant under bagatelgrænsen. For borgerne er konsekvenserne positive, da det giver en ny, nem og sikker måde at legitimere sig digitalt.

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026.