Vurdering af arbejdstid for unge ved obligatorisk ophold på arbejdsstedet efter kl. 22

Arbejdsmiljøklagenævnet traf afgørelse om at fastholde Arbejdstilsynets strakspåbud til virksomheden. Nævnet vurderede, at de unge arbejdede efter kl. 22.00, hvilket er i strid med de gældende regler for unge i servicefag.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde i sin vurdering afgørende vægt på, at de unge står til rådighed for arbejdsgiveren i tidsrummet mellem kl. 22.00 og 22.15. Begrundelsen herfor er:

• De unge er forpligtede til at følge arbejdsgiverens anvisninger om at opholde sig på stedet.
• De kan ikke frit vælge at forlade arbejdsstedet før kl. 22.15.
• Der ydes lønmæssig kompensation for dette tidsrum.

Juridisk fortolkning

Nævnet præciserede, at reglerne i Bekendtgørelse om unges arbejde § 23, stk. 2, der tillader arbejde indtil kl. 22.00 i visse brancher, skal fortolkes restriktivt. Dette skyldes, at bestemmelsen er en undtagelse til hovedreglen i Lov om arbejdsmiljø § 61, stk. 4, som forbyder unges arbejde mellem kl. 20.00 og 06.00.

"Hensynet bag bestemmelserne om, at de unge ikke arbejder sent, er en regulering af arbejdstidens placering og ikke en regulering af, hvad de unge er beskæftiget med."

Selvom virksomhedens hensigt var at beskytte de unge mod kriminalitet, kunne dette ikke tilsidesætte de absolutte tidsgrænser for unges nattearbejde. Afgørelsen blev truffet med et flertal på 8 ud af 11 medlemmer, idet et mindretal ønskede sagen hjemvist til yderligere oplysning.

Som følge af afgørelsen skal virksomheden straks sikre, at unge under 18 år ikke er i beskæftigelse eller står til rådighed efter kl. 22.00 på arbejdsstedet, jf. Lov om arbejdsmiljø § 77, stk. 1.

Ændringer i arbejdsmiljøloven

Lovforslaget ændrer arbejdstidsreglerne for unge, så 15-17-årige, der ikke længere er omfattet af undervisningspligten, kan arbejde i tidsrummet mellem kl. 6 og kl. 22 eller mellem kl. 7 og kl. 23. Dette giver arbejdsgivere større fleksibilitet i placeringen af arbejdstiden, dog med fortsat fokus på den unges samlede arbejdstid og sikkerhed.

Arbejdsmiljøcertifikatordningen nedlægges, hvilket betyder, at virksomheder ikke længere kan opnå et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat efter arbejdsmiljølovgivningens regler. Virksomheder vil fremover indgå i Arbejdstilsynets risikomodeller for tilsyn, og undtagelsen fra grundtilsyn bortfalder. Beskæftigelsesministeren får dog mulighed for at fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om virksomheder med et internationalt arbejdsmiljøcertifikat (f.eks. ISO 45001).

Arbejdstilsynets opgaver og beføjelser udvides. Tilsynet får mulighed for at vejlede direkte til ansatte og andre målgrupper, f.eks. nyuddannede eller forældre til unge med fritidsjob. Der skabes hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan indsamle oplysninger fra indkomstregistret til brug for denne vejledning. Desuden får Arbejdstilsynet et klart retsgrundlag for at begrænse retten til oplysning og indsigt efter databeskyttelsesforordningen, når det er nødvendigt for tilsynets virksomhed, for at sikre fortrolighed for ansatte. Endelig får beskæftigelsesministeren hjemmel til at fastsætte regler om Arbejdstilsynets anvendelse af kunstig intelligens i opgaveløsningen, f.eks. til at identificere risikobrancher eller forbedre sagsbehandling.

Ændringer i arbejdsskadesikringsloven

En række justeringer foretages i reglerne for fastsættelse af årsløn for at sikre en mere retvisende beregning af erstatning for tab af erhvervsevne. Dette omfatter præciseringer for:

• Tilskadekomne med nedsat indkomst på grund af erhvervssygdom eller fravær efter barselsloven.
• Tilskadekomne, der passer syge eller handicappede familiemedlemmer, hvor anvendelsesområdet udvides til at omfatte flere persongrupper end tidligere.
• Personer i professioner med normalt erhvervsophør væsentligt før folkepensionsalderen.
• Tilskadekomne med varigt nedsat indkomst på grund af en tidligere ulykke eller sygdom.
• Indsatte i kriminalforsorgens institutioner.
• Pensionister og førtidspensionister, hvor årslønnen for førtidspensionister, der er overgået til pension pga. en erhvervssygdom, fremover fastsættes efter reglerne for erhvervssygdomme i stedet for satsen for personer uden for erhverv.
• Fleksjobbere, hvor der skabes klarhed over fastsættelsen af årsløn for både nye og ældre fleksjobordninger samt for personer på ledighedsydelse.
• Personer med DIS-indkomst, hvor det præciseres, at omregning kun sker for skattepligtige til Danmark.

Desuden præciseres det, at uddannelsesgodtgørelse ikke kan tilkendes fra et tidspunkt før arbejdsskadens anmeldelse, og at arbejdsmarkedsbidrag fratrækkes årslønnen ved beregning af både erstatning og uddannelsesgodtgørelse. Voldsskadeforsikringen vil fremover omfatte hændelser, der kan anerkendes som en arbejdsulykke, hvilket giver forsikringsselskaber og selvforsikrede enheder mulighed for at udbetale erstatning uden en formel anerkendelsesafgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvilket forventes at nedbringe sagsbehandlingstiden. Endelig tydeliggøres det, at både Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen kan forlange oplysninger af betydning for sagsbehandlingen.

Ændringer i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter

Loven opdaterer organisationsnavne i Arbejdsrettens sammensætning som følge af fusioner (f.eks. til Fagbevægelsens Hovedorganisation). Der indføres hjemmel til, at retsformanden kan beslutte, at en sag behandles uden medvirken af ordinære dommere eller suppleanter, hvis parterne er enige herom. Desuden kodificeres praksis for forrentning af bod, så bod forrentes fra fuldbyrdelsesfristens udløb, hvilket letter international inddrivelse af renter.

Ændringer i lov om mægling i arbejdsstridigheder

Loven opdaterer ligeledes organisationsnavne i forligsmandsloven. Forligsinstitutionens årlige indberetningspligt til beskæftigelsesministeren ophæves for at afbureaukratisere. Endelig ændres sprogbrugen fra 'hæfte' til 'fængsel' i straffebestemmelserne for at modernisere lovteksten.

Ændringer i folkeskoleloven

Undervisningspligtens ophør fremrykkes fra den 31. juli til med udgangen af den 30. juni i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet 9. klassetrin. Dette gør det muligt for unge at påbegynde fritidsjob fra den 1. juli, hvor de overgår til arbejdsmiljøreglerne for 15-17-årige, der ikke er undervisningspligtige.

Ændringer i lov om kommunal indsats for unge under 25 år

Loven præciserer, at den kommunale vejledning til unge kan inddrage fritidsjob med henblik på at give den unge erfaringer, der kan bidrage til at kvalificere den unges uddannelsesvalg.

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

Loven træder i kraft den 1. juli 2025. Dog har visse ændringer i arbejdsskadesikringsloven, især vedrørende årsløn og voldsskadeforsikring, bagudrettet virkning for sager om arbejdsulykker indtrådt fra den 1. juli 2024 (eller 1. januar 2025 for voldsskadeforsikring) og erhvervssygdomme anmeldt fra den 1. juli 2024. Dette sikrer, at de begunstigende ændringer får virkning for flest mulige sager og retter op på utilsigtede konsekvenser af tidligere lovændringer.