Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Denne sag vedrører de sikkerhedsmæssige procedurer ved politiets håndtering og transport af ulovligt fyrværkeri, såsom krysantemumbomber og kanonslag, fra gerningssteder til opbevaring i depoter. Sagen tog sin begyndelse efter et tilsynsbesøg hos en politienhed, hvor de faktiske omstændigheder omkring transporten blev undersøgt.
Under tilsynet blev det oplyst, at politiets patruljer transporterede det ulovlige fyrværkeri i almindelige patruljevogne. Det blev observeret, at fyrværkeriet i flere tilfælde blev lagt løst i bagagerummet eller transporteret i almindelige plasticposer frem for i godkendte, stødabsorberende transportkasser. Selvom politiet anførte, at deres biler var indrettet til forskelligt udstyr, var der ikke etableret specifikke metoder til at sikre fyrværkeriet mod rystelser og stød under kørslen.
Et væsentligt punkt i sagen var indholdet af de instruksmaterialer, herunder "action cards", som betjentene arbejdede ud fra. Det blev undersøgt, om disse vejledninger i tilstrækkelig grad adresserede:
Sagen rejste spørgsmålet om, hvorvidt transportmetoden indebar en overtrædelse af reglerne om sikker udførelse af arbejde. Der blev fokuseret på risikoen for utilsigtede eksplosioner som følge af mekaniske påvirkninger ved almindelig kørsel, såsom opbremsninger og vejbump, samt om de eksisterende sikkerhedsforanstaltninger var effektive nok til at beskytte de ansatte.
Arbejdsmiljøklagenævnet har afgjort, at Arbejdstilsynets påbud til politiet fastholdes. Nævnet vurderede indledningsvist, at klagen var rettidig, på trods af at den blev registreret efter fristen, da årsagen hertil lå hos Arbejdstilsynet selv.
Nævnet fandt, at transporten af ulovligt fyrværkeri ikke skete på en sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde. Den centrale begrundelse var, at faren for eksplosion ikke var effektivt forebygget. Nævnet lagde særlig vægt på, at fyrværkeri kan blive ustabilt, hvis det udsættes for stød, og at transport løst i et bagagerum indebærer en konkret risiko ved hændelser som hårde opbremsninger eller accelerationer.
Nævnet understregede, at de eksisterende instruktioner og vejledninger var utilstrækkelige, da de ikke beskrev de nødvendige sikkerhedsprocedurer for transport og pakning. Følgende mangler blev fremhævet:
| Observation | Nævnets vurdering |
|---|---|
| Emballage | Manglende brug af godkendte transportkasser til krudt. |
| Instruks | Action cards manglede anvisninger om fiksering af farligt gods. |
| Risikostyring | Utilstrækkelig sikring af både patruljer og modtagende medarbejdere. |
Afgørelsen er baseret på Lov om arbejdsmiljø § 38, stk. 1, som kræver forsvarlig planlægning af arbejdet, og Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 13, nr. 2, der pålægger arbejdsgiveren at sikre ansatte mod eksplosionsfare. Politidistriktet blev pålagt at efterkomme påbuddet senest den 5. januar 2022 og efterfølgende give meddelelse herom til Arbejdstilsynet i medfør af Lov om arbejdsmiljø § 77, stk. 1.
Nationalt Risikobillede 2025 kortlægger de mest alvorlige trusler mod Danmark og fungerer som et værktøj til at styrke beredskabsplanlægningen i både offentlige og private organisationer.

Justitsministeriet har sendt udkast til en ny bekendtgørelse om eksplosivstoffer og et cirkulære om våben og ammunition m.v. i høring, med forventet ikrafttræden den 15. juli 2025. Formålet er at opdatere og konsolidere gældende regler for at øge sikkerheden og tilpasse dansk lovgivning til EU-direktiver.
Udkastet til bekendtgørelsen regulerer eksplosivstoffer opført i klasse 1 i De Forenede Nationers henstillinger vedrørende transport af farligt gods, med undtagelse af færdigladet ammunition og pyrotekniske artikler. Den gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/28/EU samt Kommissionens direktiver 2008/43/EF og 2012/4/EU, som omhandler harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af og kontrol med eksplosivstoffer til civil brug, samt et system til id-mærkning og sporing.
Efter flere alvorlige ulykker med gravemaskiner sætter Arbejdstilsynet nu fokus på korrekt planlægning, maskinførerens kvalifikationer og fælles ansvar på byggepladsen.
I forbindelse med håndtering af kister har menighedsrådet ansvaret for egne medarbejdere og deres arbejdsmiljø.
Bekendtgørelsen fastsætter, at indførsel, fremstilling, forhandling, markedsføring, opbevaring, overførsel, erhvervelse og anvendelse af eksplosivstoffer kræver tilladelse fra politiet. Der er detaljerede krav til opbevaring, herunder sikring mod stød, friktion og opvarmning, samt forbud mod opbevaring i boliger og opholdsrum, medmindre specifikke betingelser for mængde og sikring er opfyldt (f.eks. op til 2 kg sortkrudt og 5.000 fænghætter i garager/udhuse eller 5 kg røgsvagt krudt og 10.000 fænghætter i boliger under særlige vilkår). Større mængder kræver godkendelse af politiet og skal opfylde specifikke sikkerhedsafstande og sikringsniveauer (f.eks. EN 1143-1 grade 1 bokse/skabe og alarmanlæg).
Enhver, der besidder eksplosivstoffer, har pligt til at føre fortegnelse over til- og afgang, herunder type, id-mærkning og opbevaringssted. Disse oplysninger skal opbevares i mindst 10 år og stilles til rådighed for politiet. Justitsministeriet og politiet kan fastsætte yderligere sikkerhedsvilkår. Politidirektøren i Midt- og Vestjyllands Politi er den centrale myndighed for tilladelser og tilsyn. Overtrædelser af bekendtgørelsen kan straffes med bøde eller fængsel.
Udkastet til cirkulæret præciserer og opdaterer reglerne for tilladelser til våben og ammunition. Politidirektøren i Midt- og Vestjyllands Politi er den primære myndighed for våbentilladelser, samtykker, godkendelser og dispensationer. Cirkulæret fastsætter betingelser for tilladelser til privatpersoner, foreninger og museer for forskellige våbentyper, herunder rifler, haglgeværer, luftgeværer, armbrøster, slangebøsser og signalvåben. Der er specifikke krav til våben til konkurrenceskydning, lyddæmpere og optisk-elektroniske sigtemidler.
Reglerne for blyhaglpatroner strammes, så de kun kan anvendes til specifikke skydediscipliner med dispensation fra Miljøstyrelsen. Fremstilling og genopladning af ammunition til eget eller erhvervsmæssigt brug kræver godkendt kursus og fastsætter maksimale opbevaringsmængder for krudt og fænghætter. Særlige regler gælder for sortkrudt, herunder alderskrav og medlemskab af relevante foreninger.
Cirkulæret indeholder også bestemmelser for særligt farlige skydevåben, såsom pistoler og halvautomatiske rifler, hvor der stilles skærpede krav til ansøgerens pålidelighed og erfaring. Nye regler for halvautomatiske rifler til jagtbrug indføres, herunder begrænsninger på magasinets kapacitet. Der er også bestemmelser for våbensamlere, civile, bevæbnede vagter på danske lastskibe, samt hardball- og paintballvåben, hvor sidstnævnte ikke kræver tilladelse for voksne, men for personer under 18 år.
For erhvervsmæssig handel med våben og ammunition fastsættes vilkår for godkendelse af lokaler og udstilling af våben på messer. Import- og udførselstilladelser reguleres med specifikke gyldighedstider og dokumentationskrav. Alle våbentilladelser skal udfærdiges skriftligt, kan tilbagekaldes og registreres i Politiets Våbenregister.
Samlet set sigter de nye regler mod at øge sikkerheden og sporbarheden af eksplosivstoffer og våben i Danmark, samt at sikre overholdelse af internationale og EU-retlige forpligtelser. De vil påvirke borgere, virksomheder og foreninger, der håndterer disse materialer, gennem skærpede krav til tilladelser, opbevaring og registrering.

Sagen omhandler et påbud fra Arbejdstilsynet vedrørende manuel håndtering af tunge væsker i en industrivirksomhed. Spørg...
Læs mere
Sagen omhandler en virksomhed, der modtog et strakspåbud fra Arbejdstilsynet efter en alvorlig arbejdsulykke den 24. okt...
Læs mereLovforslag om tilbagerulning af pebersprayordningen, våbentilladelser til udenlandske myndigheder og regulering af udgangsstoffer til eksplosivstoffer