Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en anmodning om godkendelse af en lokalt indgået aftale om fravigelse af de generelle regler for hvileperiode og fridøgn. Aftalen var indgået mellem en specifik virksomhed og en intern medarbejderorganisation og indebar en omlægning af de ansattes fridøgn samt en nedsættelse af den daglige hvileperiode.
Medarbejderorganisationen i virksomheden adskiller sig fra traditionelle fagforeninger på flere punkter, hvilket blev et centralt punkt i sagens vurdering. Organisationen er opbygget omkring følgende rammer:
Virksomheden og medarbejderne anførte, at aftalen var motiveret af de ansattes egne ønsker om fleksibilitet, hvilket ville gavne både medarbejderne og de borgere, de betjener. De argumenterede for, at medarbejderorganisationen var tilstrækkeligt uafhængig af ledelsen og besad den nødvendige styrke til at varetage de ansattes arbejdsmiljømæssige interesser.
Det blev desuden fremhævet, at den blandede medarbejdergruppe gjorde det vanskeligt at finde én oplagt fagforening, og at de ansatte ønskede at benytte deres foreningsfrihed til at organisere sig lokalt, specifikt med henblik på denne arbejdstidsaftale. De påpegede endvidere, at aftalens indhold var sædvanligt inden for det pågældende arbejdsområde.
Arbejdsmiljøklagenævnet valgte at fastholde Arbejdstilsynets afslag på at godkende aftalen om fravigelse af hviletid og fridøgn. Afgørelsen blev truffet med et flertal på 7 mod 4 stemmer.
Nævnets flertal vurderede, at aftalen ikke var indgået på et "passende kollektivt niveau", som krævet i henhold til praksis og bagvedliggende EU-retlige principper. Nævnet lagde i sin vurdering særlig vægt på:
Retten henviste til, at reglerne i Bekendtgørelse om hviletid og fridøgn § 21 kun tillader vidtgående fravigelser, hvis de er indgået mellem en reel lønmodtagerorganisation og en arbejdsgiverpart. Da organisationen her ikke opfyldte kriterierne for uafhængighed og kollektivitet, kunne direktøren for Arbejdstilsynet ikke godkende aftalen.
Nævnet understregede, at reglerne om hviletid og fridøgn har til formål at beskytte den ansatte, og at fravigelser kræver en modvægt i form af en stærk kollektiv aftalepart. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Lov om arbejdsmiljø § 77, stk. 1, idet aftalen ikke opfyldte de retlige betingelser for gyldighed efter Bekendtgørelse om hviletid og fridøgn § 21.
SamarbejdssekretariatetArtiklen belyser anvendelsen af 'TRIO-udvalg' på statslige arbejdspladser og vejleder om integrationen mellem samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøorganisationen.
Sagen omhandler en privat virksomhed, der fungerer som administrator for ordninger under Borgerstyret Personlig Assistance (BPA). Virksomheden har ansat cirka 300 handicaphjælpere, der udfører deres arbejde i de respektive borgeres hjem. Sagens kerne er, om virksomheden som den formelle arbejdsgiver er forpligtet til at etablere en arbejdsmiljøorganisation (AMO), når antallet af ansatte overstiger grænsen for lovpligtig organisering.
Det centrale juridiske spørgsmål er, hvordan arbejdsgiveransvaret efter arbejdsmiljølovgivningen fordeler sig i BPA-ordninger. Selvom en virksomhed administrerer løn og ansættelseskontrakter, fungerer den enkelte borger ofte som arbejdsleder med den daglige instruktionsbeføjelse. Der rejses tvivl om, hvorvidt:
LD Fonde har i årets generalforsamlingssæson brugt sin stemmeret til at støtte initiativer for bæredygtig omstilling, bedre sociale standarder og klima- og miljømæssige forbedringer i de virksomheder, de investerer i.
LD Fonde er nu en del af Labour Rights Investor Network, som er et globalt mødeforum for investorer, der arbejder for at sikre arbejdstagerrettigheder i virksomheder.
Virksomheden har oplyst, at de beskæftiger omkring 300 ansatte under BPA-ordningen. Efter de almindelige regler skal virksomheder af denne størrelse have en AMO i to niveauer med både arbejdsmiljøgrupper og et arbejdsmiljøudvalg. Spørgsmålet er dog, om denne struktur er meningsfuld eller lovpligtig, når de ansatte arbejder isoleret i private hjem hos borgere, der selv udøver ledelsesretten.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har sendt en række udkast til ændringer af bekendtgørelser og vejledninger i...
Læs mereLovforslaget har til formål at implementere EU's gruppesøgsmålsdirektiv i dansk ret. Det etablerer en ny processuel ramm...
Læs mereForslag til Lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på fartøjer på indre vandveje
Minimumshonorarer for selvstændige tjenesteydere og EU's konkurrenceregler
