Pressenævnet finder ikke grundlag for kritik af Berlingskes omtale af straffesag mod tidligere minister

I marts 2025 blev en tidligere minister og nuværende topchef i erhvervslivet tiltalt ved Københavns Byret for besiddelse af seksuelt overgrebsmateriale med børn samt en ulovlig børnesexdukke. Tiltalen omfattede overtrædelser af straffelovens bestemmelser om børnepornografi og besiddelse af sexdukker konstrueret med et seksuelt formål for øje.

Berlingske bragte den 21. marts 2025 en artikel om sagen på deres hjemmeside. Selvom mediet valgte ikke at nævne den tiltaltes navn, indeholdt artiklen en række specifikke oplysninger om personens karriere:

• Vedkommende var tidligere fremtrædende minister.
• Vedkommende havde været medlem af Folketinget i en lang årrække med flere tunge poster.
• Vedkommende besad nu en topstilling i det private erhvervsliv.
• Vedkommende deltog jævnligt i den offentlige debat.

Da artiklen blev publiceret, havde den tiltaltes forsvarer anmodet om navneforbud, men spørgsmålet var endnu ikke behandlet af retten. Berlingskes egne interne etiske regler foreskriver ellers, at onlinemedier skal redigeres, som om der er et navneforbud, hvis en sådan anmodning afventer rettens afgørelse.

Sagen blev af egen drift taget op af Pressenævnet for at vurdere, om Berlingske havde tilsidesat god presseskik ved at bringe så konkrete oplysninger, at det kunne tjene til identifikation af den tiltalte, før et eventuelt navneforbud var afklaret.

Pressenævnet udtalte ikke kritik af Berlingske i sagen. Nævnet fandt, at selvom de bragte oplysninger indsnævrede kredsen af mulige personer så markant, at Berlingske måtte påregne en vis identifikation i offentligheden, var omtalen berettiget.

Begrundelsen for afgørelsen

Nævnet lagde vægt på følgende forhold i sin vurdering:

• Offentlig rolle: Den tiltalte var som tidligere minister og aktiv debattør en offentligt kendt person, der må tåle en mere nærgående omtale end privatpersoner.
• Sagens alvor: Tiltalen vedrørte besiddelse af overgrebsmateriale mod børn, hvilket har en meget væsentlig offentlig interesse.
• Almen interesse: Sagens særlige karakter og personens samlede rolle i det danske samfund betød, at de almene interesser vejede tungere end hensynet til anonymisering.

Vurdering af interne regler og navneforbud

Selvom Pressenævnet bemærkede, at Berlingske ikke umiddelbart syntes at have fulgt deres egne etiske regler om at agere, som om der var nedlagt navneforbud, ændrede dette ikke på den overordnede presseetiske vurdering. Nævnet påpegede desuden, at en anden retsstilling ville give en tiltalt mulighed for at blokere for al relevant omtale alene ved at fremsætte en begæring om navneforbud, uanset om betingelserne herfor var opfyldt.