Krav om genoptagelse af skatteansættelser for 2019-2021 opfyldt, da fremlagt materiale var tilstrækkeligt til at begrunde en ændring

Sagen omhandler en klagers anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2018 og 2019. Skattestyrelsen havde oprindeligt forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for begge år, dels på grund af indtægter fra værelsesudlejning, dels fra overskud af virksomhed (autoreparationsværksted og salg af biler/dele). Skattestyrelsen havde i den oprindelige afgørelse tildelt et skønsmæssigt fradrag på 5% af omsætningen for erhvervsmæssige udgifter, da tilstrækkelig dokumentation manglede.

Klageren anmodede den 1. maj 2022 om genoptagelse af skatteansættelserne for 2018 og 2019. I den forbindelse indsendte klageren to regneark vedrørende udgiftsfordeling af leje, vand og varme. Skattestyrelsen afviste genoptagelse, da de mente, at de indsendte oplysninger ikke var tilstrækkelige til at begrunde en ændring, og at klageren ikke havde fremsendt yderligere dokumentation trods anmodning.

Klageren klagede herefter til Skatteankestyrelsen og fremlagde yderligere materiale, herunder gældsbreve vedrørende lån, korrigerede regneark for el-udgifter, og fakturaer for el. Skattestyrelsen fastholdt i deres høringssvar, at de oprindelige forhøjelser var korrekte, men frafaldt dog beskatning af visse låneoverførsler, hvor tilbagebetaling var sandsynliggjort. De fastholdt dog beskatning af andre låneoverførsler, hvor dokumentation for tilbagebetalingspligt ved lånets indgåelse blev betvivlet, herunder et lån fra klagerens bror, som Skattestyrelsen anså som en skattepligtig indtægt eller gave i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c. Skattestyrelsen anerkendte dog, at lejeudgifter og fordelingsnøglen mellem privat og erhvervsmæssig udlejning var tilstrækkeligt dokumenteret, men fastholdt manglende objektiv dokumentation for el-udgifter og acontobeløb.

Klagerens repræsentant gjorde gældende, at skatteansættelserne var åbenbart urigtige og urimelige, og at Skattestyrelsens afgørelser led af alvorlige sagsbehandlingsfejl og begrundelsesmangler, herunder tilsidesættelse af officialprincippet. Repræsentanten henviste til, at Skattestyrelsen havde modtaget dokumentation, som ikke var blevet inddraget i den oprindelige afgørelse, og at der var tale om fradragsberettigede udgifter i forbindelse med værelsesudlejning og værkstedsdrift i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Indtægter fra værelsesudlejning og værkstedsdrift skulle beskattes som overskud af virksomhed i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra b.

Landsskatteretten skulle afgøre, om klageren var berettiget til genoptagelse af skatteansættelserne for 2018 og 2019.