Klager fik ikke fradrag for udenlandske udgifter eller creditlempelse grundet manglende dokumentation ved ekstraordinær ansættelse

Sagen omhandlede, hvorvidt overførsler til klagerens bankkonto fra en russisk arbejdsgiver skulle anses for yderligere lønindkomst eller refusion af erhvervsmæssige udgifter. Sagen var en del af SKATs projekt Money Transfer, som identificerede betydelige overførsler til klagerens konto fra forskellige lande, herunder England, Rusland, Tyskland, Britiske Jomfruøer, Panama, Gibraltar, Cypern og Belize.

Klageren, en russisk statsborger med bopæl i Danmark, havde en beskeden selvangivet indkomst og et negativt privatforbrug i de omhandlede år. Han forklarede, at overførslerne dækkede erhvervsmæssige udgifter i Rusland og resten af verden, idet han havde omkring 300 rejsedage om året. Han fremlagde et brev fra sin arbejdsgiver, der bekræftede, at overførslerne dækkede forretningsudgifter, og at disse var godkendt. Klageren oplyste desuden, at der ikke var udarbejdet ansættelseskontrakt eller lønsedler i henhold til russisk praksis, og at hans løn enten var udbetalt kontant eller via bankoverførsel. Han kunne ikke forklare, hvorfor overførslerne kom fra så mange forskellige lande, men hans repræsentant henviste til russiske virksomheders praksis med at undgå store summer i russiske banker.

Skatteankenævnet havde anset beløb, der oversteg 72.000 kr. pr. år, for skattepligtig indkomst med henvisning til Statsskatteloven § 4 og manglende dokumentation for, at udgifterne var afholdt i arbejdsgiverens interesse, eller at de indsatte beløb dækkede de nævnte udgifter. Nævnet fandt det også usandsynligt, at klageren kunne leve for den oplyste månedsløn, henset til hans privatforbrug.

Klagerens repræsentant påstod principalt, at overførslerne var skattefrie refusioner af erhvervsmæssige udgifter i henhold til Ligningsloven § 9. Subsidiært blev det påstået, at indkomsten skulle lempes efter Ligningsloven § 33 A på grund af klagerens omfattende rejseaktivitet og ophold uden for Danmark. Mere subsidiært blev det anført, at der ikke var hjemmel til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2005-2007 efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, da der ikke forelå grov uagtsomhed, idet skattefrie refusioner ikke skal selvangives. Klageren fremlagde omfattende bilagsmateriale, herunder kontoudtog og håndskrevne bilag, der angiveligt dokumenterede udgifter afholdt på arbejdsgiverens vegne.