Search for a command to run...
Dato
23. september 2025
Hoved Emner
Foreløbig fastsættelse, taksation og skønsmæssig ansættelse
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Skønsmæssig ansættelse, Enkeltmandsvirksomhed, Oplysningspligt, Regnskabsmateriale, Hjemvisning, Indsætninger på bankkonto, Genoptagelse
Sagen omhandler Landsskatterettens genoptagelse af en sag efter Skatteforvaltningslovens § 35g, hvor Landsskatteretten skulle vurdere, om Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af en enkeltmandsvirksomheds resultat for indkomståret 2022 var korrekt. Virksomhedsejeren, der drev en murer- og malervirksomhed, havde ikke indsendt oplysningsskema eller det efterspurgte regnskabsmateriale trods gentagne henvendelser.
Da klageren ikke havde opfyldt sin pligt til at indsende regnskabsmateriale, jf. Skattekontrollovens § 53, stk. 1 og pligten til at oplyse indkomst efter Statsskatteloven, ansatte Skattestyrelsen virksomhedens resultat skønsmæssigt i henhold til Skattekontrollovens § 74.
Omsætningen blev opgjort på baggrund af indsætninger på klagerens bankkonti, som udgjorde 954.680 kr. (inkl. moms). Disse midler blev anset for skattepligtig omsætning efter Statsskattelovens § 4, stk. 1, da klageren ikke godtgjorde, at midlerne var skattefrie eller allerede beskattede.
Skattestyrelsen godkendte et skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter (materialer, brændstof m.v.) baseret på transaktioner i kontoudtoget, men afviste momsfradrag og mente, at eventuelle yderligere udokumenterede udgifter måtte anses for dækket af yderligere ikke-indsat kontant omsætning.
Opgørelse af virksomhedens resultat:
| Post | Beløb (kr.) |
|---|---|
| Skattepligtig omsætning (ekskl. moms) | 763.744 |
| Godkendte driftsudgifter (ekskl. moms) | -113.743 |
| Oplyste lønudgifter (ejer) | -33.905 |
| Resultat af virksomhed | 616.096 |
Landsskatteretten fastholdt, at Skattestyrelsen havde haft hjemmel til at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten, da klageren ikke havde opfyldt sin oplysningspligt, jf. Skattekontrollovens § 74.
Imidlertid havde klageren i forbindelse med anmodningen om genoptagelse fremlagt yderligere oplysninger i form af regnskabsmateriale og underbilag, som ikke tidligere havde været behandlet af Skattestyrelsen. Dette materiale omfattede bilag for udgifter til bl.a. forskellige byggemarkeder og leverandører, som ikke indgik i Skattestyrelsens oprindelige skøn.
Landsskatteretten fandt, at oplysningsgrundlaget ved rekursinstansen var ændret i en sådan grad, at det fremlagte materiale skulle behandles ved første instans.
Landsskatteretten finder, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Landsskatteretteretten har henset til det nu foreliggende materiale og finder på baggrund heraf, at oplysningsgrundlaget ved rekursinstansen er ændret i sådan grad, at behandling af det fremlagte materiale skal ske ved 1. instans.
Landsskatteretten hjemviste derfor sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen med henblik på at inkludere og vurdere det nyfremsendte regnskabsmateriale.
Sagen omhandler en klage over Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse af en enkeltmandsvirksomheds resultat for indkomståret 2016. Klageren drev en kurer-virksomhed og havde selvangivet et overskud på 95.119 kr. Skattestyrelsen anmodede gentagne gange om regnskabsmateriale, herunder bogføring, kontospecifikationer, kasseafstemning og samtlige bilag.
Skattestyrelsen forhøjede klagerens resultat af virksomhed med 483.700 kr. til i alt 578.819 kr. Begrundelsen var, at det fremsendte materiale ikke var fyldestgørende i forhold til den fremsendte materialeindkaldelse. Skattestyrelsen fastholdt korrektionerne vedrørende udgiftsposteringerne, da virksomheden ikke havde indsendt regnskabsmateriale med bilag som krævet efter den dagældende Skattekontrolloven § 53, stk. 1 (nu Skattekontrolloven § 5, stk. 3 i medfør af Skattekontrolloven § 3, stk. 4). Dette gav Skattestyrelsen ret til at foretage en skønsmæssig skatteansættelse af virksomhedens resultat. Skattestyrelsen godkendte kun udgifter baseret på posteringstekster på bankkontoen, da der ikke forelå dokumentation for øvrige udgifter. Virksomhedens overskud blev opgjort på baggrund af nettoindbetalinger på 797.699 kr. og godkendte nettoudgifter på 218.880 kr. fra erhvervskontoen.
| Bruttoomsætning | Nettoomsætning | Moms |
|---|---|---|
| 997.124,68 kr. | 797.699,74 kr. | 199.424,94 kr. |
| Udgifter | Netto | Moms |
|---|---|---|
| 273.600,02 kr. | 218.880,02 kr. | 54.720,00 kr. |
| Resultat | Netto | Moms |
|---|---|---|
| 723.524,66 kr. | 578.819,73 kr. | 144.704,93 kr. |
Klageren nedlagde påstand om, at forhøjelsen skulle nedsættes med 238.679 kr., således at resultat af virksomhed blev 245.021 kr. Klageren anførte, at sagen beroede på en misforståelse. Efter Skattestyrelsens forslag til afgørelse blev der udarbejdet et årsregnskab for 2016, som viste et overskud på 245.021 kr. Klageren forventede, at Skattestyrelsen ville indkalde baggrundsmaterialet til dette regnskab, men dette skete ikke. Klageren erklærede sig parat til at indsende alt materiale, der dannede baggrund for det udarbejdede regnskab, men ville kun gøre det efter anmodning fra Skattestyrelsen.
Sagen omhandler en skønsmæssig forhøjelse af resultatet for en enkeltmandsvirksomhed for indkomståret 2022. Klageren, en...
Læs mereSagen omhandler en klagers anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2014, som SKAT oprindeligt ...
Kursus afholdes:
1. oktober Hvidovre
6. oktober Vejle
8. december Aalborg
Lønmodtagerforhold - Indeholdelsespligt – Afstemnings...
Læs mere
