Search for a command to run...
Dato
23. september 2025
Hoved Emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Aktiesparekonto, ASK, Dobbeltregistrering, Skattemæssig gyldighed, Først oprettede konto, Aktieavancebeskatning, Værdipapirdepot
Sagen omhandler spørgsmålet om skattemæssig gyldighed for klagerens aktiesparekonti (ASK), efter at Skattestyrelsen havde konstateret, at klageren var registreret med mere end én ASK i 2021. Klageren havde oprettet to konti:
Skattestyrelsen fastslog, at i henhold til Aktiesparekontoloven § 1, stk. 2, var det kun den først oprettede konto hos [finans1], der havde skattemæssig gyldighed. Skattestyrelsen pålagde derfor [finans2] at ændre deres indberetning, så kontoen blev behandlet som et almindeligt åbent depot med beskatning efter reglerne i Aktieavancebeskatningsloven.
Klageren gjorde gældende, at hun aldrig havde benyttet kontoen hos [finans1] og havde forsøgt at lukke den. Alle hendes handelsaktiviteter var foretaget fra kontoen hos [finans2]. Klageren ønskede derfor, at kontoen i [finans2] skulle anerkendes som den gyldige aktiesparekonto.
Ændringen af ASK-status for kontoen i [finans2] til et almindeligt åbent depot medførte, at alle indberetninger til den ugyldige ASK blev annulleret og indberettet som almindeligt indlån og depot. Dette medførte en række skattemæssige justeringer, herunder beregning af gevinst eller tab efter aktieavancebeskatningsreglerne samt opkrævning af 27% i udbytteskat af danske aktier, da udbytteskatten ikke var blevet betalt via ASK-ordningen.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.
Retten fastslog, at sagens afgørelse udelukkende hviler på ordlyden af den dagældende Aktiesparekontoloven § 1, stk. 2. Denne bestemmelse fastslår entydigt, at hvis en person opretter mere end én aktiesparekonto, er det kun den konto, der er oprettet først, der har skattemæssig gyldighed.
Retten bemærkede følgende oprettelsesdatoer:
| Finansinstitut | Oprettelsesdato |
|---|---|
| [finans1] |
| 13. april 2020 |
| [finans2] | 25. august 2020 |
Da kontoen i [finans1] blev oprettet først, var denne konto den skattemæssigt gyldige aktiesparekonto. Landsskatteretten fandt, at klagerens hensigt med brugen, manglende benyttelse af den første konto eller efterfølgende forsøg på at lukke denne, ikke kunne ændre ved den lovfastsatte regel om, at kun den først oprettede konto anerkendes.
Kontoen hos [finans2] skal derfor betragtes som en almindelig indlånskonto og et værdipapirdepot, der skal beskattes efter de almindelige skatteregler, jf. blandt andet Aktieavancebeskatningslovens § 12.

Kursus afholdes:
1. oktober Hvidovre
6. oktober Vejle
8. december Aalborg
Lønmodtagerforhold - Indeholdelsespligt – Afstemnings...
Læs mere
Denne sag omhandler beskatning af gevinster og tab fra salg af udenlandske aktier, der er deponeret på en norsk aktiesparekonto (ASK). Klageren, der er fuldt skattepligtig til Danmark, havde ikke oplyst disse gevinster eller tab på sin danske årsopgørelse for indkomstårene 2020 og 2021.
Klageren oprettede i 2019 en norsk aktiesparekonto hos [finans1]. Ifølge norsk lovgivning er gevinster på en ASK skattefrie, og tab kan ikke fradrages, så længe værdierne forbliver på kontoen. Beskatning sker først ved udtag fra kontoen, og tab fradrages først ved kontoens ophør. Overførsel af aktier til en ASK anses som realisering i Norge fra 2020. Provenuet fra klagerens salg af aktier på den almindelige opsparingskonto i [finans1] blev indsat på aktiesparekontoen. Provenuet er ikke hævet fra den norske ASK i indkomstårene 2020 og 2021.
Skattestyrelsen har opgjort klagerens gevinster og tab baseret på transaktionslister:
| Indkomståret | Gevinst (kr.) | Tab (kr.) |
|---|---|---|
| 2020 | 1.480.786 | 298.225 |
| 2021 | 0 | 517.636 |
Skattestyrelsen forhøjede klagerens aktieindkomst for 2020 med 1.480.786 kr. og godkendte ikke fradrag for tab på aktier i 2020 og 2021. Begrundelsen var, at den norske aktiesparekonto ikke opfylder betingelserne i den danske Aktiesparekontoloven § 3 og Aktiesparekontoloven § 9, da den bl.a. ikke har et indskudsloft og tillader oprettelse af flere konti. Kontoen blev derfor anset for et almindeligt værdipapirdepot.
Danmark har beskatningsretten til gevinster ved salg af aktier i henhold til artikel 13 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande. Gevinst og tab skal opgøres efter Aktieavancebeskatningsloven § 26, stk. 2. Fradrag for tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, er betinget af, at Skattestyrelsen har modtaget oplysninger om købet inden den 1. juli i året efter købsåret, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 13a, stk. 1 og Aktieavancebeskatningsloven § 14, stk. 1. Da klageren ikke havde indsendt disse oplysninger rettidigt, blev fradrag for tab ikke godkendt. Beskatningen sker efter en bruttometode, hvilket betyder, at gevinster beskattes, selvom tab ikke kan fradrages.
Klageren påstod, at aktieindkomsten for 2020 skulle nedsættes til 0 kr. og for 2021 med 517.636 kr. Subsidiært blev der påstået hjemvisning. Klageren anførte, at der ikke var grundlag for at forhøje aktieindkomsten, og at der rettidigt var givet meddelelse i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 14, stk. 1. Alternativt skulle Skattestyrelsen dispensere fra fristen. Klageren anerkendte dog Skattestyrelsens talmæssige opgørelse under sagens behandling.
Landsskatteretten fandt, at Danmark som bopælsland havde beskatningsretten til gevinst og tab på aktier i henhold til artikel 13 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande. Retten fastslog, at klagerens gevinst og tab skulle beskattes efter danske regler.
Den norske aktiesparekonto blev ikke anset for at være en aktiesparekonto oprettet efter danske regler, da den ikke opfyldte betingelserne i Aktiesparekontoloven § 3 og Aktiesparekontoloven § 9. De særlige regler i aktiesparekontoloven fandt derfor ikke anvendelse. Gevinst og tab fra det norske depot skulle i stedet behandles efter de almindelige regler i Aktieavancebeskatningsloven.
Da klageren ikke rettidigt havde oplyst Skattestyrelsen om erhvervelsen af aktierne, kunne tabene ikke modregnes i gevinster og udbytter, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 14. Ansættelsesfristen i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 var overholdt, da klageren havde aktiver i udlandet.
Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Sagen omhandler Skattestyrelsens nægtelse af tabsfradrag på 1.292.045 kr. i indkomståret 2018 for salg af børsnoterede a...
Læs mere
Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af en afgørelse vedrørende aktieavancebeskatning. Klageren mente, at en gev...