Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler et botilbud for voksne over 18 år med diagnoser som sindslidelser, udviklingshæmning eller hjerneskade, ofte i kombination med misbrugsproblematikker. Institutionen har ansøgt om tilladelse til at benytte døgnvagter i weekender og under ferier for at sikre den nødvendige stabilitet og tryghed for beboerne. Ønsket var konkret at lade personalet møde lørdag morgen og først få fri mandag morgen, hvilket ville give beboerne mulighed for længerevarende aktiviteter og familiebesøg.
For at formalisere denne arbejdstilrettelæggelse indgik virksomheden en skriftlig aftale direkte med sine medarbejdere om fravigelse af de gældende regler for hvileperiode og fridøgn. Institutionen argumenterede for, at en samlet medarbejdergruppe i denne sammenhæng burde kunne betragtes som en lønmodtagerorganisation, og at et krav om involvering af traditionelle fagforeninger ville være udtryk for usaglig forskelsbehandling.
Derudover blev der i klageprocessen rejst tvivl om habiliteten hos medlemmerne af Arbejdsmiljøklagenævnet. Klageren gjorde gældende, at de medlemmer, der er indstillet af faglige organisationer, var inhabile på grund af deres politiske interesser i at opretholde kravet om, at aftaler skal indgås med etablerede fagforeninger. Sagen rejser således både spørgsmål om fortolkningen af begrebet "lønmodtagerorganisation" i relation til arbejdstidsdirektivet og spørgsmålet om grænserne for dispensation fra hviletidsbestemmelserne.
Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt, at den indgåede aftale om hviletid ikke er gyldig, og at der ikke kan gives dispensation til de ansøgte døgnvagter.
Nævnet vurderede, at en gyldig aftale om fravigelse af hviletid efter Bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn § 19 og Bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn § 20 forudsætter, at modparten er en egentlig lønmodtagerorganisation. En intern aftale mellem en arbejdsgiver og en gruppe medarbejdere opfylder ikke kravet om et "passende kollektivt niveau", som foreskrevet i EU's arbejdstidsdirektiv. Nævnet betonede, at kravet om en organisation skal sikre, at fravigelser sker på et betryggende grundlag, hvor lønmodtagerparten har den fornødne gennemslagskraft til at varetage sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn.
Vedrørende anmodningen om dispensation efter Bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn § 33, fandt nævnet ikke de nødvendige betingelser opfyldt. Selvom arbejdet på botilbuddet er nævnt i bekendtgørelsens bilag, vurderede nævnet følgende:
| Kriterium |
|---|
| Vurdering |
|---|
| Uopsættelighed | Arbejdet anses ikke for så uopsætteligt, at 24-timers vagter er generelt nødvendige. |
| Særlige arbejdsformer | Der foreligger ikke så specielle forhold, at opgaverne ikke kan løses med kortere vagter. |
| Alternativ tilrettelæggelse | Institutionens opgaver kan varetages inden for rammerne af Arbejdsmiljøloven § 50 ved brug af flere skift. |
Nævnet afviste påstanden om inhabilitet jf. Forvaltningsloven § 3. Det blev fastslået, at de udpegede medlemmer ikke har en "særlig personlig eller økonomisk interesse" i sagens udfald. Den omstændighed, at medlemmerne repræsenterer organisationer med en generel politisk interesse i fortolkningen af reglerne, medfører ikke inhabilitet, da dette er en integreret del af nævnets lovbestemte sammensætning efter Arbejdsmiljøloven § 81a.
En ny rapport med anbefalinger til en revideret menighedsrådslov lægger op til mindre administration, professionalisering af ledelsen og en styrket indsats for grøn omstilling i Folkekirken.
Sagen omhandler en privat virksomhed, der fungerer som administrator for ordninger under Borgerstyret Personlig Assistance (BPA). Virksomheden har ansat cirka 300 handicaphjælpere, der udfører deres arbejde i de respektive borgeres hjem. Sagens kerne er, om virksomheden som den formelle arbejdsgiver er forpligtet til at etablere en arbejdsmiljøorganisation (AMO), når antallet af ansatte overstiger grænsen for lovpligtig organisering.
Det centrale juridiske spørgsmål er, hvordan arbejdsgiveransvaret efter arbejdsmiljølovgivningen fordeler sig i BPA-ordninger. Selvom en virksomhed administrerer løn og ansættelseskontrakter, fungerer den enkelte borger ofte som arbejdsleder med den daglige instruktionsbeføjelse. Der rejses tvivl om, hvorvidt:
LD Fonde har i årets generalforsamlingssæson brugt sin stemmeret til at støtte initiativer for bæredygtig omstilling, bedre sociale standarder og klima- og miljømæssige forbedringer i de virksomheder, de investerer i.
Folkekirkens parter ønsker fokus på samarbejde, arbejdsmiljø og professionalisering i folkekirken
Virksomheden har oplyst, at de beskæftiger omkring 300 ansatte under BPA-ordningen. Efter de almindelige regler skal virksomheder af denne størrelse have en AMO i to niveauer med både arbejdsmiljøgrupper og et arbejdsmiljøudvalg. Spørgsmålet er dog, om denne struktur er meningsfuld eller lovpligtig, når de ansatte arbejder isoleret i private hjem hos borgere, der selv udøver ledelsesretten.
Dette lovforslag implementerer EU-direktivet om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår (2019/1152) i dansk lovgivn...
Læs mereSagen omhandler en person, der efter en alvorlig trafikulykke i 2004 har lidt af vedvarende kognitive forstyrrelser, sme...
Læs mereLov om ændring af arbejdsmiljøloven, arbejdsskadesikringsloven og forskellige andre love (Implementering af dele af aftale om flere unge i fritidsjob, nedlæggelse af arbejdsmiljøcertifikatordningen og justering af reglerne om årsløn m.v.)
