Lovligheden af arrest i skib og tvist om betaling for værftsarbejde

Karpowership bestred lovligheden af arresten i Ersen Bey, jf. Søloven § 93, stk. 5, idet de hævdede, at der allerede var stillet tilstrækkelig sikkerhed i Ali Bey, og at arresten i Ersen Bey var ulovlig.

Karpowership anførte, at arresten af Ersen Bey blev begæret, før sikkerheden i Ali Bey var endeligt frigivet, og at Ali Beys markedsværdi (USD 900.000) i sig selv gav tilstrækkelig sikkerhed for kravet på DKK 3,5 mio. (inkl. renter og omkostninger).

SDK og Fayard fastholdt, at arresten var lovlig, da de i arrestøjeblikket havde anmodet om delvis frigivelse af sikkerheden i Ali Bey, og fordi skibenes værdi på en tvangsauktion (skrotprisen) var usikker og muligvis utilstrækkelig til at dække det samlede krav. Retten i Kolding havde allerede fundet det sandsynliggjort, at der forelå særlige grunde til den sekundære arrest, jf. Søloven § 93, stk. 5.

Tvist om betalingskravets opgørelse

Karpowership fremlagde to ensidigt indhentede rapporter (fra Allan Palmgren, som blev afinstrueret, og Jens Kristian Holm/IMOC), der konkluderede, at Fayard enten havde overfaktureret voldsomt, eller at Karpowerships eget mandskab havde udført en stor del af arbejdet. Karpowership mente Fayard kun var berettiget til DKK 348.538.

SDK og Fayard fastholdt deres krav (justeret til DKK 2.737.313,78 efter modregning af et udbetalt agenturkrav) og anførte, at Karpowership havde aflyst den fælles inspektion (survey) for at forhindre et objektivt bevis. De fastholdt, at Karpowership bar bevisbyrden for, at det aftalte arbejde ikke var udført eller at prisen var urimelig.

Karpowership fremsatte selvstændigt krav om erstatning for ulovlig arrest (demurrage for slæbebåde, meromkostninger ved enkeltslæb m.v.) på EUR 120.402 mod Fayard og SDK in solidum, samt krav på tilbagebetaling af forudbetalte havneagentury delser på EUR 35.326,28 mod SDK.

Retten stadfæstede arresten af begge skibe og nedsatte Fayard/SDK's betalingskrav skønsmæssigt. Retten frifandt Fayard/SDK for Karpowerships krav om erstatning for ulovlig arrest og afviste den selvstændige påstand om frigivelse af sikkerhed.

Lovlighed af arrest

Retten stadfæstede arresten i Ersen Bey, jf. Søloven § 93, stk. 5. Retten lagde vægt på, at:

1. Vurderingen af sikkerhedens tilstrækkelighed skal baseres på skøn over det provenu, der kan opnås ved tvangsauktion.
2. På tidspunktet for arresten var den mest retvisende pris baseret på salg til bugsering til og skrotning i Tyrkiet.
3. Med disse betragtninger fandt retten det godtgjort, at der forelå utilstrækkelig sikkerhed i Ali Bey, og dermed var der grundlag for at arrestere Ersen Bey. Karpowerships påstand om ulovlig arrest blev derfor afvist.

Betalingskravets opgørelse

Retten fastslog, at Karpowership havde bevisbyrden for, at aftalte arbejder enten udgik, blev udført af Karpowership selv, eller at en efterfølgende prisfastsættelse var urimelig. Efter en gennemgang af Fayard/SDK's krav blev det nedsat skønsmæssigt:

Retten fastsatte det endelige krav for arbejder til DKK 2.200.000 (DKK 3.000.000 - DKK 268.800 + modregning af SDK's forudbetaling på DKK 262.686,22).

Modkrav og Frifindelse

• Karpowerships selvstændige påstand 2 (erstatning for ulovlig arrest) blev frifundet, da arresten i Ersen Bey blev fundet lovlig.
• Karpowerships selvstændige påstand 3 (tilbagebetaling af havneagentur) blev frifundet, da kravet var modregnet i den endelige opgørelse til Fayard/SDK.
• Karpowerships selvstændige påstand 1 (frigivelse af sikkerhed) blev afvist, da spørgsmålet henhører under fogedretten.

Karpowership blev pålagt at betale DKK 2.200.000 plus procesrente samt DKK 245.890 i delvise sagsomkostninger til SDK og Fayard.