Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra det private hjemmepleje-firma Kærkommen ApS over en omfattende artikelserie i Ekstra Bladet fra januar 2015. Artiklerne rettede en skarp kritik mod firmaets arbejdspraksis og hævdede, at de ansatte var underlagt et urealistisk "minuttyranni", der førte til omsorgssvigt og direkte snyd af borgerne.
Ekstra Bladet baserede sin dækning på 11 interne kørelister og interview med 14 anonyme kilder, primært tidligere ansatte. Avisen hævdede blandt andet, at der i kørelisterne kun var afsat tre minutter til køreture tværs gennem København, hvilket avisen selv havde efterprøvet som værende umuligt. Konsekvensen skulle ifølge artiklerne være, at de ansatte løj om besøg eller kom flere timer for sent til demente og syge borgere.
| Part | Centrale argumenter |
|---|---|
| Kærkommen ApS | Hævdede at Ekstra Bladet havde fejllæst kørelisterne, som i visse tilfælde var dobbeltture med to hjælpere. Firmaet anførte, at deres GPS-data viste, at borgerne faktisk fik mere tid end visiteret. |
| Ekstra Bladet | Fastholdt at deres research var grundig og understøttet af mange kilder. Avisen mente, at de urealistiske køretider skabte et incitament til at forkorte hjælpen hos borgerne for at nå programmet. |
Kærkommen klagede over flere forhold vedrørende god presseskik:
Pressenævnet har udtalt kritik af Ekstra Bladet på to centrale områder i sagen.
Nævnet vurderede, at Ekstra Bladet i artiklen "Sådan bli’r gamle snydt for hjælp" konkluderede, at klienterne blev snydt, uden at denne påstand var tilstrækkeligt dokumenteret. Selvom det var påvist, at køretiderne var knappe, var det ikke ensbetydende med, at borgerne blev snydt for den pleje, de havde krav på.
"Det fremstår ikke klart, hvad der er Ekstra Bladets vurdering og konklusion, og hvad der faktisk er dokumenteret. [...] Pressenævnet udtaler kritik af Ekstra Bladet for ikke at gøre opmærksom på, at der er tale om Ekstra Bladets vurdering og konklusion, og ikke en faktuel oplysning."
Nævnet udtalte også kritik i forhold til artiklen om en hjerneskadet klients medicinsvigt. Her fik Kærkommen ikke en reel mulighed for at undersøge og svare på anklagerne, fordi avisen nægtede at oplyse navnet på den pårørende over for firmaet, selvom navnet optrådte i selve artiklen. Dette hindrede firmaet i at foretage den nødvendige interne efterprøvelse af de alvorlige anklager inden offentliggørelse.
Pressenævnet pålagde i medfør af Medieansvarsloven § 49 Ekstra Bladet at offentliggøre kritikken. Nævnet fandt dog ikke grundlag for at kritisere avisens generelle brug af anonyme kilder eller indholdet i lederartiklen, da der her gælder en videre ramme for subjektive vurderinger.
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.

Sagen omhandler en klage fra virksomheden Forenede Care A/S over en artikel bragt i Århus Stiftstidende og på stiften.dk i juni 2015. Artiklen bar overskriften ”Kritiske tillidsrepræsentanter truet med fyring” og beskrev et forløb, hvor to tillidsrepræsentanter på plejehjemmet Bøgeskovhus i Viby angiveligt blev stillet over for konsekvenser, efter de havde udtalt sig kritisk om forholdene på plejehjemmet i pressen.
Bøgeskovhus, som drives af Forenede Care A/S, havde i en periode været genstand for kritisk medieomtale. To tillidsrepræsentanter havde i den forbindelse udtalt, at beboerne blev betragtet som numre frem for mennesker, og at der forekom alvorlige fejl i dagligdagen. Kort efter disse udtalelser blev de to medarbejdere indkaldt til et mæglingsmøde i København med deltagelse af Dansk Industri (DI), Forenede Care og fagforbundet FOA.
Robusthedskommissionen præsenterer anbefalinger til at sikre fremtidens arbejdskraft og bedre opgaveløsning i sundhedsvæsenet og ældreplejen.
Mange danske hjemmesider anvender tredjepartstjenester, som potentielt kan indsamle data om de hjemmesidebesøgende uden samtykke. Digitaliseringsminister Marie Bjerre vil se på muligheden for at styrke tilsynet med cookiereglerne og stramme reglerne for offentlige myndigheders brug af tredjepartstjenester.
Forenede Care A/S klagede over, at artiklens overskrift om fyringstrusler ikke var underbygget i selve teksten. Virksomheden påpegede, at hverken de citerede kilder fra FOA eller ledelsen i Forenede Care ville bekræfte, at der var tale om et decideret ”fyringsmøde”. Klageren mente derfor, at rubrikken var misvisende og manglede dækning, hvilket kunne skade virksomhedens omdømme og økonomiske interesser. På den baggrund anmodede virksomheden om et genmæle.
Århus Stiftstidende afviste klagen og anførte, at de var i besiddelse af en konkret mødeindkaldelse. Ifølge mediet fremgik det direkte af denne indkaldelse, at dagsordenen var en ”mulig afskedigelse” af de to tillidsrepræsentanter, og at man skulle drøfte deres ”mulighed for at fortsætte i virksomheden”. Mediet mente derfor, at der var fuld dækning for at anvende ordet ”truet med fyring”.

Sagen vedrører en klage over Ekstra Bladets dækning af et pressemøde i februar 2016, hvor en tidligere skibsinspektør fr...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra et selskab og dets ejer over en række artikler bragt på eb.dk i november 2015. Artiklerne v...
Læs mere