Search for a command to run...
Dato
Myndighed
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Europa-Kommissionen, Tyskland, EU’s institutioner og organer, Spanien, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Jarukaitis
Sagen omhandlede en præjudiciel anmodning fra Amtsgericht Lörrach (byretten i Lörrach, Tyskland) vedrørende fortolkningen af artikel 67, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 om det europæiske arvebevis (EAB). Anmodningen opstod i en sag, hvor E.V.G.-T., den efterlevende ægtefælle, anmodede om et EAB, der udpegede hende som enearving.
Denne anmodning blev anfægtet af afdødes søn og børnebørn, der rejste tvivl om afdødes testationshabilitet og ægtheden af et fælles testamente. Selvom den tyske byret betragtede anfægtelserne som ugrundede, opstod tvivl om, hvorvidt den blotte tilstedeværelse af anfægtelser – uanset deres grundlag – i henhold til forordningens artikel 67, stk. 1, litra a), var til hinder for udstedelsen af beviset.
Det centrale spørgsmål for Domstolen var imidlertid af formal karakter: Hvorvidt den udstedende myndighed – i dette tilfælde Amtsgericht Lörrach – i den konkrete sammenhæng med udstedelsen af EAB udøvede en judiciel funktion og derfor kunne kvalificeres som en »ret« i henhold til artikel 267 TEUF, hvilket er en forudsætning for at indbringe præjudicielle spørgsmål.
Domstolen fastslog, at anmodningen om præjudiciel afgørelse ikke kunne antages til realitetsbehandling, idet den forelæggende ret, i sin egenskab af udstedende myndighed af det europæiske arvebevis, ikke udøvede en judiciel funktion i EU-rettens forstand.
Domstolen anførte, at et nationalt organ kun kan forelægge spørgsmål, når det udøver judicielle funktioner. Udstedelsen af et europæisk arvebevis under kapitel VI i forordning nr. 650/2012 indebærer derimod en funktion, der primært er administrativ:
| Funktion | Judiciel Myndighed (Retsafgørelse) | Udstedende Myndighed (EAB – Art. 67) |
|---|---|---|
| Karakter | Løsning af tvister og fastsættelse af retlige forpligtelser |
| Attestering af fastslåede forhold (faktaerklæring) |
| Retskraft | Endelig og bindende | Ikke endelig; kan appelleres til en judiciel myndighed (Art. 72) |
| Domstolens Synspunkt | Fungerer som »ret« i henhold til Art. 267 TEUF | Fungerer ikke som »ret« i henhold til Art. 267 TEUF |
Domstolen uddybede dog, at selvom den ikke kunne behandle spørgsmålene, kræver en korrekt fortolkning af artikel 67, stk. 1, andet afsnit, litra a), i forordning nr. 650/2012, at EAB ikke udstedes, hvis de elementer, der skal attesteres, anfægtes.
»Følgelig kræver behovet for at bevare troværdigheden af det europæiske arvebevis i overensstemmelse med de formål, der er nævnt i nærværende doms præmis 53 og 54, at artikel 67, stk. 1, andet afsnit, litra a), i forordning nr. 650/2012 fortolkes således, at enhver anfægtelse, selv sådanne, som fremstår som ugrundede eller ubegrundede, der er fremsat under sagen om udstedelse af et europæisk arvebevis, er til hinder for udstedelsen af dette bevis...«
Dette gælder kun, medmindre anfægtelserne allerede er blevet endeligt forkastet i forbindelse med en anden sag, f.eks. i en sag for en judiciel myndighed, der har behandlet testamentets gyldighed.
Den danske regering har længe arbejdet for et nyt asylsystem. Over halvdelen af EU’s medlemsstater har underskrevet og sendt et fælles brev til Europa-Kommissionen. I brevet udtrykker de underskrivende lande et fælles ønske om og en opfordring til, at den kommende Kommission vil arbejde for nye løsninger til at stoppe den irregulære migration til Europa.
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra en polsk førsteinstansret, Sąd Rejonowy Szczecin – Prawobrzeże i Zachód w Szczecinie, i forbindelse med en arvesag efter en polsk statsborger (BF), der døde i Tyskland, hvor vedkommende havde sit sædvanlige opholdssted. Afdøde efterlod sig ejendom i Polen.
Den centrale juridiske konflikt opstod, da den forelæggende ret oprindeligt erklærede sig inkompetent i henhold til Arveforordningen (Forordning (EU) nr. 650/2012), idet den generelle kompetenceregel (artikel 4) pegede på Tyskland som sædvanligt opholdssted. Imidlertid ophævede en højere polsk domstol, Sąd Okręgowy w Szczecinie, afgørelsen og instruerede førsteinstansretten om at anvende artikel 10, stk. 1, litra a) (subsidiær kompetence), da afdøde var polsk statsborger og efterlod goder i Polen.
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.
Life science-industrien i Danmark står på skuldrene af en lang og imponerende historie. Banebrydende løsninger som for eksempel insulin, høreapparater og stomiposer har afsæt i den danske life science-sektor.
Førsteinstansretten var uenig i den højere rets fortolkning af EU-retten, men var bundet af denne instruks ifølge polsk procesret (artikel 386, § 6, i den civile retsplejelov). Dette førte til to præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen:
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van Beroep te Antwerpen vedrørende fortolkningen af artike...
Læs mereSagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra en ungarsk domstol vedrørende muligheden for at fuldbyrde en u...
Læs mere