Klager hæfter for afgift af e-cigaretter trods benægtelse af køb og påstand om identitetsmisbrug

Sagen omhandler en klager, der blev opkrævet 3.500 kr. i afgift for 1.400 ml nikotinholdige væsker. Væskerne blev fundet i en pakke fra Tyskland, som var adresseret til klageren med hans fulde navn og telefonnummer, men sendt til hans tidligere adresse, hvor hans forældre boede. Klageren benægtede at have bestilt pakken og hævdede, at hans oplysninger var blevet misbrugt. Han gjorde gældende, at han aldrig brugte sit fulde navn ved onlinekøb, og at pakken var sendt til en gammel adresse. Desuden havde han lavet en indsigelse til sin bank over en betaling, han ikke kendte til.

Skattestyrelsen fastholdt opkrævningen og henviste til, at klagerens navn og telefonnummer stod på pakken, og at han under en telefonsamtale havde givet modstridende oplysninger. Ifølge Skattestyrelsens notat havde klageren spurgt til, hvornår han kunne få varerne udleveret, og antydet, at hans bror kunne have bestilt dem i hans navn. Da mængden blev anset for at have erhvervsmæssig karakter, og varerne manglede stempelmærker, blev klageren anset for afgiftspligtig.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om klageren hæftede for en afgift på 3.500 kr. for 1.400 ml nikotinholdige væsker, som Toldstyrelsen fandt i en pakke adresseret til ham.

Retsgrundlaget

De importerede nikotinholdige væsker er afgiftspligtige i henhold til Forbrugsafgiftsloven § 13 a, stk. 1. Da varerne blev modtaget fra udlandet i detailsalgspakninger uden de påkrævede stempelmærker, var afgiften forfalden til betaling, jf. Forbrugsafgiftsloven § 13 d, stk. 1. Grundet mængden af varer (100 engangscigaretter) blev importen anset for at have erhvervsmæssig karakter, hvilket kræver, at modtageren er registreret som oplagshaver efter Forbrugsafgiftsloven § 14 a, stk. 1.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten fandt, at da pakken var adresseret til klageren med hans fulde navn og telefonnummer, var der en formodning for, at han var erhververen af varerne. Bevisbyrden for det modsatte påhvilede derfor klageren.

Retten vurderede, at klageren ikke havde løftet denne bevisbyrde. Følgende elementer blev lagt til grund for vurderingen:

• Klagerens påstand om, at han aldrig brugte sit fulde navn ved onlinekøb, blev svækket af, at han selv fremlagde dokumentation for brug af forskellige navnevarianter.
• Klageren havde anvendt den samme