Landsskatteretten stadfæster forhøjelse af erhvervelsesmoms grundet manglende regnskabsmateriale og grov uagtsomhed

Sagen omhandler en personligt ejet virksomhed, der fik forhøjet sin erhvervelsesmoms med 11,7 mio. kr. for 2020 og 2021. Skattestyrelsen foretog en skønsmæssig ansættelse, da virksomheden ikke fremlagde regnskabsmateriale. Grundlaget for ansættelsen var oplysninger fra VIES-systemet og materiale fra udenlandske myndigheder, som viste betydelige køb af varer og ydelser fra andre EU-lande.

Virksomheden gjorde gældende, at dens aktiviteter var overdraget til et A/S i 2018, og at det var A/S'et, der havde foretaget indkøbene. Leverandørerne havde ifølge virksomheden fejlagtigt fortsat med at indberette salg på den personlige virksomheds momsnummer. Virksomheden påstod derfor, at erhvervelsesmomsen skulle pålægges A/S'et. Subsidiært blev der påstået fradragsret for den opkrævede moms.

Skattestyrelsen fastholdt, at den personlige virksomhed var afgiftspligtig, da den fortsat var aktivt momsregistreret, og fakturaerne var udstedt til den. Desuden kunne den moms, A/S'et havde angivet, ikke dække de omhandlede køb. Fradragsret blev nægtet, da virksomheden ikke havde haft nogen momspligtig omsætning, som indkøbene kunne henføres til, jf. Momsloven § 37.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Begrundelse for skønsmæssig forhøjelse

Retten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens erhvervelsesmoms, da virksomheden ikke havde fremlagt regnskabsmateriale, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2. Skønnet var baseret på VIES-oplysninger og materiale fra udenlandske myndigheder. Virksomheden havde ikke påvist fejl eller mangler ved Skattestyrelsens skøn.

Virksomhedens principale påstand om, at købene var foretaget af og skulle have været indberettet af [virksomhed1] A/S, blev afvist. Landsskatteretten lagde vægt på følgende punkter:

• Den personligt drevne virksomhed var fortsat aktiv og momsregistreret i perioden.
• Fakturaerne var udstedt til den personligt drevne virksomhed med angivelse af dennes momsnummer.
• Der var ikke fremlagt dokumentation for, at den pågældende erhvervelsesmoms var blevet afregnet i A/S'et.
• At A/S'et i nogle tilfælde havde betalt fakturaerne, ændrede ikke ved, at den personlige virksomhed var aftager og dermed afgiftspligtig.

Afvisning af fradragsret

Den subsidiære påstand om fradragsret for den beregnede erhvervelsesmoms blev også afvist. Retten henviste til, at virksomheden ikke havde angivet nogen salgsmoms i perioden. Derfor var indkøbene ikke anvendt til virksomhedens momspligtige leverancer, hvilket er en betingelse for fradrag efter .