Landsskatteretten afviser beskatning af overkurs på hybrid kernekapital ved overgang til nye skatteregler

Sagen omhandler Skattestyrelsens forhøjelse af en banks skattepligtige indkomst med 37.825.000 kr. for indkomståret 2019. Forhøjelsen skyldtes beskatning af overkurs ved genpåtagelse af hybrid kernekapital, som følge af overgangsbestemmelserne i Lov nr. 1124 af 19. november 2019 § 4, der ophævede de særlige skatteregler for hybrid kernekapital.

Baggrund for sagen

Frem til udgangen af 2019 blev hybrid kernekapital behandlet som gæld i skattemæssig henseende, og banken havde fratrukket kurstab på i alt 37.825.000 kr. på disse lån. Med virkning fra 1. januar 2020 ophævede Lov nr. 1124 af 19. november 2019 de særlige bestemmelser i Ligningsloven § 6 B og Kursgevinstloven § 1, stk. 6, hvorefter hybrid kernekapital ikke længere skulle anses som gæld i skattemæssig forstand. Overgangsreglen i lovens § 4, stk. 3 fastslog, at fordringer og gæld omfattet af Kursgevinstloven § 1, stk. 5 eller stk. 6 den 31. december 2019, skulle anses for afstået og generhvervet eller frigjort og genpåtaget samme dag til dagsværdien.

Skattestyrelsens argumentation

Skattestyrelsen argumenterede for, at den fiktive genpåtagelse af den hybride kernekapital den 31. december 2019 medførte en skattepligtig overkurs efter Statsskatteloven § 4. De henviste til, at overkursen skulle beskattes efter realisationsprincippet, og at der ikke var hjemmel i statsskatteloven til at fritage denne gevinst for beskatning. Skattestyrelsen støttede sig bl.a. på et bindende svar, SKM2021.377.SR, og eksempler fra Den juridiske vejledning.

Bankens argumentation

Banken gjorde gældende, at overgangsreglen ikke hjemlede beskatning af overkurs ved den fiktive indfrielse og genpåtagelse. De anførte, at den fiktive realisation skulle behandles efter Kursgevinstloven, som var gældende for hybrid kernekapital indtil udgangen af 2019, og at kursgevinstloven ikke hjemler beskatning af overkurs for selskaber på stiftelses-/genpåtagelsestidspunktet. Banken henviste til et responsum og et ministersvar, der bekræftede, at der ikke skulle ske beskatning hos udstederen som følge af overgangsreglen, hvis vilkårene for lånene ikke ændredes.

Landsskatterettens afgørelse