Erhvervelsesmoms og nægtet fradrag ved brug af dansk momsnummer for varer leveret til andet EU-land

Sagen omhandlede en dansk virksomhed, der havde tilladt en taiwansk forretningspartner at anvende sit danske momsnummer til indkøb af sponsorvarer (cykeldele) fra leverandører i Spanien og Italien. Varerne blev leveret direkte til et cykelhold i Slovenien og kom aldrig til Danmark. Den danske virksomhed fungerede som betalingsformidler for en del af købet, men havde ikke selv råderet over varerne.

Skattestyrelsen pålagde virksomheden at betale dansk erhvervelsesmoms af købene. Dette skete med henvisning til Momsloven § 22, stk. 2, som fastslår, at når et dansk momsnummer anvendes til en EU-erhvervelse, anses købet for sket i Danmark, medmindre det kan dokumenteres, at der er betalt moms i det faktiske modtagerland (Slovenien). Denne dokumentation forelå ikke.

Samtidig nægtede Skattestyrelsen virksomheden fradrag for den pålagde erhvervelsesmoms som købsmoms. Begrundelsen var, at varerne ikke blev anvendt til brug for virksomhedens egne momspligtige leverancer, hvilket er en betingelse for fradrag efter Momsloven § 37, stk. 1. Da virksomheden reelt ikke ejede varerne eller brugte dem i sin drift, var der ikke grundlag for fradrag.

Virksomheden argumenterede for, at hvis den skulle betale erhvervelsesmoms, måtte den også anses for at have erhvervet varerne og dermed have ret til at viderefakturere dem og opnå fradrag. Landsskatteretten afviste dette synspunkt og stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om en virksomhed skulle betale erhvervelsesmoms for varekøb i andre EU-lande, når virksomhedens danske momsnummer var blevet anvendt, og om virksomheden i så fald havde fradragsret for denne moms.

Landsskatteretten fandt, at virksomheden korrekt skulle afregne erhvervelsesmoms i Danmark. Begrundelsen var, at:

• Virksomheden havde ladet en tredjepart (en taiwansk virksomhed) benytte sit danske momsnummer til at købe sponsorvarer i Spanien og Italien.
• Varerne blev leveret direkte til et cykelhold i Slovenien og ankom aldrig til Danmark.
• Virksomheden kunne ikke dokumentere, at der var blevet afregnet moms af erhvervelsen i Slovenien, som var modtagerlandet.

Under disse omstændigheder fastslår Momsloven § 22, stk. 2, at transaktionen anses for at have fundet sted i Danmark. Virksomheden skulle derfor beregne og afregne 25 % dansk erhvervelsesmoms af varernes værdi.

Vedrørende fradragsretten konkluderede Landsskatteretten, at betingelserne i ikke var opfyldt. Retten lagde afgørende vægt på, at udgiften til erhvervelsesmomsen ikke kunne henføres til virksomhedens egne momspligtige leverancer. Virksomheden havde reelt ikke haft retten til som ejer at råde over varerne, da den blot fungerede som en formel part ved at stille sit momsnummer til rådighed og i et tilfælde kanalisere en betaling. Da varerne ikke blev anvendt i virksomhedens egen momspligtige aktivitet, var der ingen fradragsret for den pålagte erhvervelsesmoms.