Skønsmæssig momsfastsættelse: Købsmoms for EU-køb godkendt på baggrund af VIES-oplysninger trods manglende fakturaer

Sagen omhandler en skønsmæssig forhøjelse af et selskabs momstilsvar for en niårig periode fra 2014 til 2022, da indehaveren ikke fremlagde regnskabsmateriale eller bilag. Skattestyrelsen baserede sin afgørelse på en gennemgang af bankkonti og oplysninger fra VIES-systemet, hvilket førte til en markant forhøjelse af salgs- og erhvervelsesmoms samt en fuldstændig nægtelse af fradrag for købsmoms.

Landsskatteretten fandt, at der var grundlag for en skønsmæssig ansættelse. Retten stadfæstede forhøjelsen af salgsmomsen baseret på bankindsætninger. For så vidt angår køb fra andre EU-lande, justerede Landsskatteretten erhvervelsesmomsen til at følge VIES-indberetningerne. I en principiel del af afgørelsen underkendte retten Skattestyrelsens nægtelse af det korresponderende købsmomsfradrag for disse EU-køb. Med henvisning til EU-retten blev det fastslået, at når erhvervelsesmomsen opkræves, kan retten til det tilsvarende købsmomsfradrag ikke nægtes, selvom der mangler formelle fakturaer. Derimod blev nægtelsen af fradrag for indenlandske køb stadfæstet på grund af manglende dokumentation. Endelig fandt retten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af de ældre perioder var opfyldt på grund af grov uagtsomhed.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens momstilsvar, da virksomheden ikke havde fremlagt regnskabsmateriale eller bilag for den omhandlede periode, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Salgsmoms

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens skøn over salgsmomsen. Skønnet var baseret på en gennemgang af samtlige indbetalinger på indehaverens og virksomhedens bankkonti, som i overvejende grad stammede fra kunder i malerbranchen. I mangel af dokumentation fra virksomheden fandt retten dette skøn velbegrundet.

Erhvervelsesmoms og korresponderende købsmomsfradrag (EU-køb)

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende erhvervelsesmoms og det nægtede fradrag for købsmoms fra andre EU-lande.

• Erhvervelsesmoms: Retten fandt, at erhvervelsesmomsen skulle fastsættes på baggrund af de indberettede oplysninger i det fælleseuropæiske system VIES, da disse oplysninger blev understøttet af bankoverførsler og indehaverens egne forklaringer om sine leverandører. Dette ansås for et mere pålideligt grundlag end Skattestyrelsens skøn baseret alene på bankoverførsler. Erhvervelsesmomsen blev derfor justeret i overensstemmelse med VIES-indberetningerne.

• Landsskatteretten godkendte et fuldt korresponderende fradrag for købsmoms for de varer, der var erhvervet fra andre EU-lande. Retten henviste til EU-Domstolens praksis (bl.a. ), hvoraf det fremgår, at når skattemyndighederne har tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at en virksomhed er betalingspligtig for erhvervelsesmoms, kan der ikke stilles yderligere betingelser, såsom besiddelse af en faktura, der i praksis umuliggør retten til fradrag. Da erhvervelsesmomsen blev opkrævet, skulle det tilsvarende fradrag for købsmoms også indrømmes.