Nægtet fradrag for købsmoms af diverse udgifter, herunder materialer, Rolex ur, husleje, bil og brændstof

Sagen omhandler en virksomheds ret til fradrag for købsmoms af diverse udgifter for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021. Virksomheden, der drev både en livsstilsforretning og en bygge- og anlægsvirksomhed, havde fratrukket købsmoms for udgifter til materialer, et Rolex ur, husleje, vand og el, en VW Polo samt erhvervsmæssig befordring og brændstof. Skattestyrelsen nægtede fradrag for disse udgifter, og Landsskatteretten skulle tage stilling til, om dette var med rette.

Faktiske omstændigheder

Virksomheden, ejet af indehaveren, drev to sideløbende aktiviteter: en livsstilsforretning, der solgte nips, og en bygge- og anlægsvirksomhed med fokus på facaderenovering. Indehaveren lejede en ejendom i [by2], som ifølge hende blev anvendt til beboelse for ansatte håndværkere, når de havde projekter i [by3]. Virksomheden havde også erhvervet en ejendom i [by5], som var placeret som et aktiv i virksomheden. Derudover var der udgifter til en VW Polo, som angiveligt blev brugt af ansatte, samt udgifter til erhvervsmæssig kørsel og brændstof.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen nægtede fradrag for købsmoms på i alt 25.027,17 kr. med henvisning til, at udgifterne enten ikke var erhvervsmæssige, ikke tilstrækkeligt dokumenterede, eller faldt ind under momslovens begrænsninger for fradragsret. Specifikt blev fradrag nægtet for:

• Materialer fra [virksomhed1]: Ikke dokumenteret momsbeløb på faktura, og vedrørte drift af bolig for ansatte (Momsloven § 42, stk. 1, nr. 2).
• Rolex ur: Ikke dokumenteret momsbeløb på faktura, og ikke anset for en erhvervsmæssig udgift (Momsloven § 37).
• Husleje, vand og el: Vedrørte drift af bolig for ansatte (Momsloven § 42, stk. 1, nr. 2).
• VW Polo: Køb af personmotorkøretøj (Momsloven § 42, stk. 1, nr. 6).
• Erhvervsmæssig kørsel og brændstof: Ikke momspligtig udgift (Momsloven § 37) og drift af personmotorkøretøj (Momsloven § 42, stk. 1, nr. 6).

Klagerens opfattelse

Indehaveren fastholdt, at virksomheden var berettiget til fradragene. Hun anførte, at materialerne fra [virksomhed1] var brugt til kundeprojekter, at Rolex uret var købt med henblik på videresalg i livsstilsforretningen, og at huslejen, vand og el var erhvervsmæssige udgifter, da ejendommen udelukkende blev brugt af håndværkere til overnatning. VW Polo'en var ligeledes købt med henblik på videresalg eller anvendelse af ansatte i Jylland. Kørselsfradragene var dokumenteret med egne notater.