Landsskatteretten stadfæster forhøjelse af momstilsvar grundet manglende dokumentation for fradragsret

Sagen omhandler et selskab, der blev nægtet fradrag for købsmoms på i alt 283.542 kr. for perioden 2018-2021. Beløbet bestod af 167.450 kr. relateret til fakturaer fra 11 underleverandører og en yderligere nedsættelse på 116.092 kr. for udokumenteret købsmoms.

Skattestyrelsen vurderede, at underleverandørerne fungerede som fakturafabrikker. Begrundelsen var, at fakturaerne var uspecificerede, underleverandørerne manglede ansatte, havde uoverensstemmende branchekoder, og de fleste var efterfølgende gået konkurs eller tvangsopløst. Der var ingen tegn på reel drift hos underleverandørerne. Selskabet argumenterede for, at ydelserne reelt var leveret til selskabets kunder, og at det ikke kunne holdes ansvarlig for underleverandørernes forhold.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten fandt, at selskabet havde en skærpet bevisbyrde, da fakturaerne var mangelfulde, og at denne bevisbyrde ikke var løftet. De mange usædvanlige omstændigheder underbyggede, at fakturaerne var fiktive, hvorfor fradrag blev nægtet i henhold til Momsloven § 37. Retten fandt desuden, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse for de forældede perioder var opfyldt, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, da selskabet havde handlet mindst groft uagtsomt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og fandt, at selskabet ikke var berettiget til fradrag for købsmoms for udgifter til de 11 underleverandører og at selskabets angivne købsmoms skulle nedsættes.

Fradrag for udgifter til underleverandører

Landsskatteretten lagde til grund, at de fremlagte fakturaer fra underleverandørerne ikke opfyldte de formelle krav i momsbekendtgørelsen, da de manglede specifikation af ydelsernes art og omfang, samt hvor og hvornår arbejdet var udført. Dette pålagde selskabet en skærpet bevisbyrde for, at der reelt var sket momspligtige leverancer.

Retten fandt, at selskabet ikke havde løftet denne bevisbyrde. Der blev lagt vægt på en række usædvanlige omstændigheder:

• Selskabet fremlagde ikke dokumentation som samarbejdsaftaler, timesedler eller navne på de personer, der skulle have udført arbejdet.
• Størstedelen af underleverandørerne havde ikke haft ansatte og kunne derfor ikke have leveret de fakturerede ydelser (mandskabsudlejning).
• Underleverandørerne var registreret med branchekoder og formål, der ikke stemte overens med de leverede ydelser.
• Samtlige underleverandører var efterfølgende gået konkurs eller var blevet tvangsopløst.