Search for a command to run...
Dato
12. maj 2025
Hoved Emner
Lønsumsafgift
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Lønsumsafgift, Sektoropdeling, Skønsmæssig ansættelse, Omsætningsfordeling, Momsfritagne ydelser, Finansiel formidling, Bilforhandler
Sagen omhandler en bilforhandlers betaling af lønsumsafgift for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020. Skattestyrelsen forhøjede selskabets lønsumsafgift med 201.331 kr., da de ikke godkendte selskabets skønsmæssige opgørelse af over-/underskudsandelen baseret på en omsætningsfordeling. Selskabet drev virksomhed med salg af personmotorkøretøjer og reservedele samt reparations- og pladearbejde. Som en del af disse aktiviteter formidlede selskabet lån og forsikringer, hvilket genererede momsfritagne provisionsindtægter. Selskabet var registreret for lønsumsafgift (metode 4) og havde ikke afregnet afgift i den pågældende periode, da de mente, at afgiftsgrundlaget var under bundgrænsen på 80.000 kr. årligt.
Selskabet opgjorde lønsumsafgiftsgrundlaget ved at allokere lønsum og skattemæssigt over-/underskud før finansielle poster ud fra en omsætningsfordeling. Deres opgørelse viste et lønsumsafgiftsgrundlag under 80.000 kr. for begge år:
| År | Ikke-momspligtige finansieringsindtægter (kr.) | Samlet omsætning (kr.) | Fordelingsprocent for lønsumsafgift | Lønsumsafgiftsgrundlag (kr.) |
|---|---|---|---|---|
| 2019 | 3.212.591 | 144.989.358 | 2,2 % | 76.832 |
| 2020 | 1.593.129 | 107.642.097 | 1,5 % | 23.835 |
Skattestyrelsen fandt, at selskabets metode ikke gav et retvisende billede af resultatet fra den lønsumsafgiftspligtige aktivitet. De argumenterede for, at hovedreglen for opgørelse af over-/underskuddet er baseret på faktiske indtægter og udgifter, jf. Lønsumsafgiftsbekendtgørelsen § 4, stk. 3. Kun hvis regnskabet ikke kan opsplittes, kan en skønsmæssig opgørelse anvendes. Skattestyrelsen påpegede, at en stor del af selskabets omkostninger (produktionsomkostninger, ca. 90%) entydigt kunne henføres til den momspligtige aktivitet (køb af biler, reservedele, værksted), og at en fordeling af samtlige omkostninger ud fra en omsætningsfordeling derfor udhulede resultatet af den lønsumsafgiftspligtige aktivitet.
Skattestyrelsen foretog en "tilnærmet sektorisk" opgørelse, hvor direkte henførbare omkostninger blev allokeret til den momspligtige aktivitet, mens fællesomkostninger blev fordelt ud fra omsætningsfordelingen. Dette resulterede i følgende forhøjelse:
| År | Skattepligtigt resultat af lønsumsafgiftspligtig aktivitet (kr.) | Lønsum vedr. lønsumsafgiftspligtig aktivitet (kr.) | Lønsumsafgiftsgrundlag (kr.) | Lønsumsafgift (4,12 %) (kr.) |
|---|---|---|---|---|
| 2019 | 3.026.074,59 | 118.322,12 | 3.144.396,71 | 129.549,14 |
| 2020 | 1.662.991,27 | 79.281,71 | 1.742.272,98 | 71.781,65 |
| I alt | 4.689.065,86 | 197.603,83 | 4.886.669,69 | 201.330,79 |
Selskabet fastholdt, at deres skøn var korrekt og i overensstemmelse med Lønsumsafgiftsbekendtgørelsen § 4, stk. 4, som angiver, at en omsætningsfordeling som udgangspunkt vil blive lagt til grund. De mente, at Skattestyrelsen ikke havde dokumenteret, at selskabets skøn var "åbenbart urimeligt", og at aktiviteterne var så nært forbundne, at en sektoropdeling ikke var mulig. Selskabet henviste til tidligere Landsskatteretsafgørelser, hvor omsætningsfordeling var godkendt, og argumenterede for, at Skattestyrelsens "tilnærmede sektor" var et nyt skøn, der ikke kunne anvendes med tilbagevirkende kraft.
Landsskatteretten bemærkede, at formidling af lån og forsikringer er momsfritagne ydelser, jf. Momsloven § 13, stk. 1, nr. 10 og Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, og dermed lønsumsafgiftspligtige, jf. Lønsumsafgiftsloven § 1, stk. 1. Afgiftsgrundlaget skulle opgøres efter metode 4, jf. Lønsumsafgiftsloven § 4, stk. 1.
Retten henviste til Lønsumsafgiftsloven § 4, stk. 4 og Lønsumsafgiftsbekendtgørelsen § 4, som kræver en sektoropdeling af lønsum og over-/underskud for virksomheder med blandede aktiviteter. Selvom en omsætningsfordeling er et udgangspunkt for skøn, kan skattemyndighederne anfægte et skøn, hvis det ikke er retvisende, jf. SKM2019.378.HR.
Landsskatteretten fandt, at selskabets regnskaber var tilrettelagt på en måde, der muliggjorde et "tilnærmet sektor" skøn for over-/underskuddet. Et skøn baseret på faktiske indtægter og udgifter, der kan henføres til den lønsumsafgiftspligtige aktivitet, anses for at være en bedre tilnærmelse til det faktiske resultat. Retten henviste til SKM2016.565.VLR, der fastslår, at formålet med reglerne er at afspejle det faktisk anvendte tidsforbrug.
Landsskatteretten konkluderede, at selskabets omsætningsbaserede skøn for over-/underskudsandelen ikke var en rimelig fordeling, da de ikke-afgiftspligtige (momspligtige) aktiviteter fik en uforholdsmæssig stor indflydelse på resultatet. Skattestyrelsens "tilnærmede sektor" skøn blev anset for mere retvisende.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten fandt, at selskabets skønsmæssige opgørelse af over-/underskudsandelen baseret på en omsætningsfordeling ikke var udtryk for en rimelig fordeling. Skattestyrelsens skønsmæssige opgørelse, baseret på en "tilnærmet sektor" tilgang, blev anset for mere retvisende. Afgiftsgrundlaget for både 2019 og 2020 oversteg den årlige registreringsgrænse på 80.000 kr., jf. Lønsumsafgiftsloven § 2, stk. 2.

Kursus afholdes:
1. oktober Hvidovre
6. oktober Vejle
8. december Aalborg
Lønmodtagerforhold - Indeholdelsespligt – Afstemnings...
Læs mereLignende afgørelser

Landsskatteretten
Sagen omhandler et selskabs opgørelse af lønsumsafgift for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2018. Selskabet, der primært d...

Landsskatteretten
Sagen vedrører opgørelsen af afgiftsgrundlaget for lønsumsafgift i [virksomhed1] A/S, en virksomhed med blandede aktiviteter. Sels...

Landsskatteretten
Sagen omhandler en bilforhandler, der også formidler lån og forsikringer, hvilket er momsfritagne ydelser og dermed lønsumsafgifts...