Afslag på forskerskatteordning grundet eksisterende skattepligt i 10-års periode

Sagen omhandler en dansk statsborger, der efter at have boet i udlandet i over 10 år, flyttede tilbage til Danmark og søgte om at blive beskattet efter forskerskatteordningen. Skattestyrelsen afslog anmodningen med henvisning til, at klageren ifølge sine årsopgørelser havde været registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i perioden 2013-2021. Dette skyldtes blandt andet, at han havde modtaget "grøn check", som forudsætter fuld skattepligt.

Klageren argumenterede for, at registreringen som fuldt skattepligtig var en fejl fra myndighedernes side, da han korrekt havde meldt sin fraflytning til CPR-registret i 2012. Han mente derfor, at han materielt set opfyldte betingelsen om ikke at have været skattepligtig i 10 år forud for ansættelsen.

Skattestyrelsen og efterfølgende Landsskatteretten lagde afgørende vægt på, at de eksisterende årsopgørelser er bindende forvaltningsakter. Vurderingen af, om betingelserne i Kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1 er opfyldt, skal baseres på de faktiske, gældende skatteansættelser. Da klageren var registreret som fuldt skattepligtig inden for 10-årsperioden, kunne han ikke anvende ordningen. En ændring af de tidligere års skattepligt kunne kun ske via en særskilt anmodning om genoptagelse efter reglerne i Skatteforvaltningsloven.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angik, om klageren opfyldte betingelsen i Kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, om ikke at have været skattepligtig til Danmark i de seneste 10 år forud for sin ansættelse den 1. januar 2023.

Landsskatteretten lagde vægt på, at klagerens årsopgørelser for indkomstårene 2013-2021 registrerede ham som fuldt skattepligtig til Danmark. Retten henviste til en afgørende dom fra Højesteret (SKM2024.148.HR), som fastslog, at årsopgørelser er gyldige forvaltningsakter, der skal lægges til grund ved vurderingen af en persons skattepligtige status.

På baggrund af de eksisterende årsopgørelser fandt Landsskatteretten, at klageren ikke opfyldte 10-års-kravet. Det er de formelle, gældende skatteansættelser, der er afgørende for vurderingen, og ikke hvorvidt disse materielt set var korrekte. En eventuel ændring af de tidligere års skattepligt ville kræve en særskilt proces om genoptagelse efter reglerne i Skatteforvaltningsloven.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Det blev bemærket, at Landsskatteretten i en anden sag havde taget stilling til klagerens anmodning om genoptagelse. Her blev Skattestyrelsens afslag på ekstraordinær genoptagelse for 2013-2018 stadfæstet, mens Skattestyrelsen blev pålagt at genoptage skatteansættelserne for 2019-2022.