Search for a command to run...
Dato
26. maj 2025
Hoved Emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Lønindkomst, Maskeret udlodning, Aktionærlån, Genoptagelse, Grov uagtsomhed, Gaveafgift, Kontrollerede transaktioner
Relaterede love
Sagen omhandler en klager, der sammen med sin ægtefælle ejer 50% hver af selskabet [virksomhed3] ApS. Skattestyrelsen havde forhøjet klagerens personlige indkomst med vederlag fra [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] A/S, idet de anså klageren for rette indkomstmodtager i et lønmodtagerforhold. Desuden havde Skattestyrelsen forhøjet klagerens aktieindkomst på baggrund af hævninger fra [virksomhed3] ApS' bankkonto, som blev anset for maskeret udlodning eller ulovlige aktionærlån.
Skattestyrelsen mente, at klageren udførte personligt arbejde i et tjenesteforhold for [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] A/S, og at vederlagene derfor skulle beskattes som lønindkomst i henhold til Kildeskatteloven § 43, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1. De lagde vægt på, at [virksomhed1] A/S havde instruktionsbeføjelser, og at klageren/selskabet ikke hæftede for tab eller misligholdelse. Klageren bestred dette og henviste til, at arbejdet blev udført af selskabet som selvstændig erhvervsvirksomhed, hvor klageren selv tilrettelagde arbejdet og afholdt udgifter.
Landsskatteretten fandt, at klageren var rette indkomstmodtager af vederlagene, da arbejdet blev udført af klageren i et ansættelseslignende forhold. Retten lagde vægt på [virksomhed1] A/S' instruktionsbeføjelser og manglende hæftelse for klageren/selskabet. Dog hjemviste Landsskatteretten sagen til Skattestyrelsen for en nærmere undersøgelse af, om der skulle ske modregning for lønudbetalinger og kørselsgodtgørelse fra selskabet til klageren, samt en vurdering af beskatning af uretmæssigt opkrævet moms.
Skattestyrelsen havde anset hævninger fra selskabets bankkonto til klageren som maskeret udlodning eller ulovlige aktionærlån i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og Ligningsloven § 16 E. Klageren bestred, at der var tale om ulovlige lån, men anerkendte maskeret udlodning, dog kun for 50% af beløbet, svarende til klagerens ejerandel.
Landsskatteretten fandt, at hævningerne skulle beskattes som maskeret udlodning i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 1, da der ikke var dokumentation for et låneforhold. Retten fastslog, at Ligningsloven § 16 E ikke fandt anvendelse. Da klageren og ægtefællen hver ejede 50% af selskabet, skulle klageren kun beskattes af 50% af udbyttet. Den resterende del, der kunne henføres til ægtefællen, blev anset som en afgiftsfri gave fra ægtefællen til klageren i henhold til .
Skattestyrelsen havde foretaget ændringer for indkomstårene 2016-2018 uden for den ordinære ansættelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Skattestyrelsen begrundede genoptagelsen med, at klageren havde handlet groft uagtsomt ved bevidst at undlade at selvangive indkomsten og ændre kontoudtog, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. For hævningerne fra selskabet til klageren påberåbte Skattestyrelsen den forlængede frist for kontrollerede transaktioner i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5.
Landsskatteretten var enig med Skattestyrelsen i, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt for indkomstårene 2016-2018, hvilket muliggjorde ekstraordinær genoptagelse. Retten fandt, at varslingsfristen på 6 måneder og afgørelsesfristen på 3 måneder i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var overholdt. For overførslerne fra selskabet til klageren fandt retten, at der var tale om kontrollerede transaktioner, da klageren og ægtefællen ejede 100% af selskabet, og at den forlængede frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 derfor fandt anvendelse for indkomstårene 2017 og 2018. For indkomståret 2016 vedrørende udbytte og for alle år 2016-2018 vedrørende vederlag fra [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] A/S, var der dog tale om ændringer uden for den ordinære frist og uden for fristen for kontrollerede transaktioner, men disse kunne alligevel genoptages på grund af grov uagtsomhed.
Landsskatteretten hjemviste sagen vedrørende vederlag fra [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] A/S til Skattestyrelsen for en nærmere undersøgelse af modregning af løn og kørselsgodtgørelse samt vurdering af beskatning af uretmæssigt opkrævet moms. Vedrørende udbytte fra [virksomhed3] ApS nedsattes forhøjelserne til 50% af de oprindelige beløb, svarende til klagerens ejerandel. Den resterende del af udbyttet, der kunne henføres til ægtefællen, blev anset som en afgiftsfri gave fra ægtefællen til klageren. Landsskatteretten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2016-2018 var opfyldt på grund af grov uagtsomhed, og at fristerne for varsling og afgørelse var overholdt.

Kursus afholdes:
1. oktober Hvidovre
6. oktober Vejle
8. december Aalborg
Lønmodtagerforhold - Indeholdelsespligt – Afstemnings...
Læs mereLignende afgørelser

Landsskatteretten
Sagen omhandler en eneanpartshaver og direktør i flere selskaber, hvis skatteansættelse for indkomstårene 2017-2020 blev forhøjet ...

Landsskatteretten
Sagen omhandler en klager, der har drevet enkeltmandsvirksomhed og været tilknyttet flere selskaber, hvoraf de fleste er opløst ve...

Landsskatteretten
Sagen omhandler Landsskatterettens stadfæstelse af Skattestyrelsens forhøjelse af en klagers resultat af virksomhed og anden perso...