Search for a command to run...
Dato
19. maj 2025
Hoved Emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Aktionærlån, Udbyttebeskatning, Ligningsloven § 16 E, Bevisbyrde, Fejlbogføring, Selskabsskat, Erhvervsmæssige udgifter
Sagen omhandler Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2017 og 2018. Forhøjelsen var baseret på et tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse, opgjort til henholdsvis 356.088 kr. og 1.068.262 kr. i selskabets årsrapport for 2017/2018, som Skattestyrelsen anså for at være skattepligtige lån omfattet af Ligningsloven § 16 E og dermed udbytte efter Ligningsloven § 16 A.
Klageren er eneanpartshaver i et selskab, hvis formål er at eje kapitalandele i ejendomsselskaber og investere i værdipapirer. Selskabets årsrapport for 2017/2018 viste et tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse på 1.424.350 kr. Selskabets revisor havde i årsrapporten for 2018/2019 taget forbehold og bemærket, at tilgodehavendet var reguleret direkte over egenkapitalen, da ledelsen mente, der var tale om en fejlbogføring, og at beløbet var udlånt til anden side. Revisoren kunne dog ikke løfte bevisbyrden herfor. Klageren havde ikke imødekommet Skattestyrelsens anmodning om kontospecifikationer eller dokumentation for beskatning/indfrielse af hævningerne, hvorfor afgørelsen blev truffet på baggrund af årsrapporten.
Klageren gjorde gældende, at der ikke var tale om et aktionærlån, men om konteringsfejl i regnskabet. Klageren fremlagde en uafhængig revisorerklæring, der konkluderede, at det konstaterede ulovlige udlån fejlagtigt var opført som et kapitalejerlån, og at det reelt var en gæld til kapitalejer på 509.170 kr., hvis bogføringen havde været korrekt. Revisoren oplyste desuden, at det anførte mellemværende var indfriet i sin helhed den 30. september 2019, dog uden renteberegning. Klageren fremlagde også bankkontoudtog for både selskabet og klagerens private konto for at vise, at der ikke var overført beløb mellem selskabet og klageren, samt dokumentation for betalinger til Trafikstyrelsen og en faktura fra en anden virksomhed, som klageren mente var erhvervsmæssige udgifter.
Skattestyrelsen fastholdt sin afgørelse med henvisning til, at klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for de påståede fejlbogføringer. Styrelsen tog udgangspunkt i den godkendte årsrapport, der viste et ulovligt anpartshaverlån. Skattestyrelsen henviste til, at hævninger omfattet af Ligningsloven § 16 E er skattepligtige som løn eller udbytte, uanset om der er foretaget tilbagebetalinger. Skattestyrelsen anerkendte dog i en supplerende udtalelse, at nyt materiale indsendt under klagesagen ville have ændret den talmæssige opgørelse og indstillede til hjemvisning af sagen til fornyet behandling.
Landsskatteretten fandt, at klageren og selskabet var omfattet af personkredsen i Ligningsloven § 16 E, stk. 1. Retten kunne ikke tiltræde Skattestyrelsens oprindelige opgørelse. Selvom klageren havde fremlagt dokumentation for flere posteringer på konto 7050, var det ikke for alle, og klageren havde ikke løftet bevisbyrden for, at der var tale om en fejlregistrering, der kunne tilsidesætte den underskrevne årsrapport. Landsskatteretten lagde derfor til grund, at konto 7050 var en mellemregningskonto mellem klageren og selskabet.
Retten anerkendte dog, at visse posteringer på mellemregningskontoen udgjorde sædvanlige forretningsmæssige dispositioner og derfor skulle nedsætte de skattepligtige lån. Specifikt blev følgende anset for erhvervsmæssige udgifter:
De resterende beløb blev anset for lån omfattet af Ligningsloven § 16 E, stk. 1 og skulle beskattes som udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 A. Forhøjelsen af skatteansættelsen blev anset for rettidig i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, da der var tale om kontrollerede transaktioner.
Landsskatteretten tiltrådte Skatteankestyrelsens opgørelse af klagerens lån, som resulterede i følgende justeringer:
| Indkomstår | Skattestyrelsens oprindelige forhøjelse (kr.) | Landsskatterettens afgørelse (kr.) | Nedsættelse (kr.) |
|---|---|---|---|
| 2017 | 356.088 | 0 | 356.088 |
| 2018 | 1.068.262 | 77.432 | 990.830 |
Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2017 og 2018. Klagerens aktieindkomst for indkomståret 2017 blev nedsat fra 356.808 kr. til 0 kr., og for indkomståret 2018 blev den nedsat fra 1.068.262 kr. til 77.432 kr.

Kursus afholdes:
1. oktober Hvidovre
6. oktober Vejle
8. december Aalborg
Lønmodtagerforhold - Indeholdelsespligt – Afstemnings...
Læs mereLignende afgørelser

Landsskatteretten
Sagen omhandler en eneejer og direktør i et ejendomsudlejningsselskab, hvis indkomst for indkomstårene 2016-2018 blev forhøjet af ...

Landsskatteretten
Sagen omhandler en klagers skatteansættelse for indkomståret 2013, hvor SKAT havde forhøjet klagerens aktieindkomst med i alt 345....

Landsskatteretten
Sagen omhandler beskatning af aktionærlån ydet fra selskabet, [virksomhed1] ApS, til klageren, der er ejer og direktør, via en mel...