Tvist om bindende aftale om erstatningsfordeling (60/40 estimat) ved ejerskifteforsikringsskade

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S (DBF) vedrørende dækning af følgeskader og genhusningsudgifter i forbindelse med en skade på ejendommens tagkonstruktion.

Sagens baggrund

Klageren havde tegnet en 5-årig ejerskifteforsikring med udvidet dækning hos DBF. I juni 2022 anmeldte klageren en skade på tagkonstruktionen, der ifølge en ingeniørrapport udviste svækket bæreevne og en reel sammenstyrtningsfare. DBF anerkendte den dækningsberettigede skade i tagkonstruktionen, men afviste at dække de direkte og naturlige følgeskader af skaden og udbedringen heraf. Som følge af den dokumenterede sammenstyrtningsfare måtte klageren genhuses.

Klagers påstande og argumenter

Klageren krævede dækning af en række følgeudgifter, der samlet beløb sig til kr. 253.229. Disse udgifter omfattede:

Klageren argumenterede, at disse udgifter var en direkte konsekvens af DBF's langsommelige sagsbehandling, som forsinkede udbedringsarbejdet og dermed nødvendiggjorde overdækning af stillads og forlængelse af genhusningsperioden. Klageren fastholdt, at genhusning var nødvendig og forsvarlig grundet den dokumenterede sammenstyrtningsfare, og at klageren havde udvist rettidigt omhu ved at igangsætte udbedringsarbejdet for at begrænse tabet. Klageren afviste, at en tidligere indgået aftale om erstatning for selve tagkonstruktionsskaden (kr. 172.253 + kr. 15.000 til rådgiverbistand) var en fuld og endelig afgørelse af alle krav, idet DBF selv havde udskilt genhusning og stillads som separate spørgsmål.

Forsikringsselskabets påstande og argumenter

DBF afviste dækning af følgeudgifterne med henvisning til, at disse alene relaterede sig til klagerens egen planlagte renovering/ombygning. Selskabet anførte, at genhusning kun dækkes, hvis udbedringen gør huset ubeboeligt, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 3.6.3, og at de nødvendige forstærkninger i tagetagen ikke gjorde huset ubeboeligt. DBF hævdede, at klageren ved at acceptere det tidligere tilbudte erstatningsbeløb på kulancebasis havde fraskrevet sig muligheden for at kræve yderligere dækning, herunder genhusning og stillads, da tilbuddet var betinget af en fuld og endelig afslutning af sagen. Selskabet mente desuden, at klageren selv havde forårsaget den manglende stabilitet ved at fjerne stabiliserende vægge og lofter i tagetagen under sin renovering.