Erstatningsfastsættelse og dokumentationskrav for stjålne luksusvarer efter indbrud – Delvist medhold til forsikringstager vedrørende diamantøreringe

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Alm. Brand Forsikring A/S vedrørende erstatning efter et indbrud, der fandt sted den 18. februar 2022. Klageren anmeldte tyveri af en betydelig mængde mærkevarer (tasker, tøj, smykker, ure), diverse indbo samt kontanter (50.000 kr. og 22.315 Euro), med et samlet krav på ca. 550.000 kr.

Sagens forløb og klagerens påstande

Efter indbruddet kontaktede klageren politiet og forsikringsselskabet. En skadeinspektør besigtigede boligen og anmodede om dokumentation for de stjålne genstande, herunder kvitteringer. Klageren fremlagde kvitteringer, hvoraf nogle var fra udlandet eller for second-hand køb. Klageren anførte, at mange af de dyre genstande, især dem købt i udlandet, ikke var blevet erstattet, selvom kvitteringer var fremlagt på samme måde som for billigere genstande, der blev erstattet. Klageren mente, at selskabets vurderinger var forkerte og afskrev genstande for meget. Klageren fremsendte også en "Tro og Love-erklæring" fra en sælger i udlandet for at dokumentere ejerskab.

Klageren ønskede en fair erstatning baseret på den rette pris for de stjålne genstande og en gennemgang af selskabets vurdering og afgørelse, da den ikke gav mening. Klageren understregede, at han havde handlet i god tro og fremlagt al tilgængelig dokumentation, og at selskabets antagelser om kopivarer eller manglende ejerskab var ubegrundede.

Selskabets påstande og begrundelse

Alm. Brand Forsikring A/S redegjorde for sagsforløbet og sin afgørelse. Selskabet fremhævede, at det er klagerens ansvar at dokumentere eller sandsynliggøre, at begivenheden har fundet sted, samt at omfang og krav er som oplyst. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 2.5.5 om dokumentation, der angiver, at sikrede skal kunne dokumentere ejerskab, alder og genanskaffelsespriser, eventuelt via dateret overdragelseserklæring ved privatkøb. Hvis sikrede ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre sit krav, kan selskabet afvise erstatning eller fastsætte den skønsmæssigt.

Selskabet anførte, at mange af de udenlandske kvitteringer var udstedt i tredjemands navn uden overdragelseserklæring eller dokumentation for betaling. Den fremsendte "Tro og Love-erklæring" blev ikke tillagt stor betydning, da den var udarbejdet efter indbruddet, og sælgerens kontaktoplysninger ikke fremgik. Selskabet mente, at der var et skærpet dokumentationskrav på grund af kravets størrelse og manglende oplysninger om købstidspunkt og om genstandene var nye eller brugte. Selskabet havde desuden kendskab til salgsannoncer, hvor klageren angiveligt havde solgt mærkevarer meget billigt, hvilket rejste tvivl om ægtheden.

Selskabet havde udbetalt en skønnet erstatning på 154.970,26 kr. efter selvrisiko, herunder 5.000 kr. for kontanter. Selskabet havde dog undervejs i sagen erkendt fejl og tilkendegivet at ville udbetale yderligere erstatning for specifikke smykker og tasker, samt tilbagebetale en fejlagtig genleveringsrabat. Selskabet fastholdt, at de fleste afviste krav skyldtes manglende dokumentation for ejerskab og ægthed. Selskabet henviste til Forsikringsaftaleloven § 22 som grundlag for kravet om dokumentation.