Search for a command to run...
Dato
22. oktober 2025
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Ejerskifteforsikring
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Dansk Boligforsikring
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler klagerens krav mod Dansk Boligforsikring A/S (DBF) under en ejerskifteforsikring, der dækker en ejendom fra 1957. Tvisten centrerede sig om skader på etagedækket over en krybekælder og skævheder i gulvet i stueplan.
Klageren overtog ejendommen i oktober 2018. I december 2022 anmeldte klageren, at gulvet over krybekælderen var sunket, med niveauforskelle på op til 2 cm. Efter et destruktivt indgreb blev det i maj 2023 konstateret, at afskalninger i betondækket skyldtes korrosion af armeringsjernet som følge af fugt fra krybekælderen. DBF meddelte dækningstilsagn for skaden i etagedækket under forsikringsbetingelsernes punkt 3.1, da korrosionen medførte nærliggende risiko for nedsat bæreevne.
DBF tilbød en udbedring bestående af slibning, rustbeskyttelse og svumning af armeringsjernet, hvilket ville koste ca. 185.000 kr. ekskl. moms ifølge indhentede tilbud. Selskabet anså denne metode for tilstrækkelig til at sikre dækket mod videre skadesudvikling.
Klageren bestred, at denne metode var tilstrækkelig. Klageren hævdede, at reparationen var kosmetisk og ikke opfyldte forsikringens krav om nyværdierstatning, jf. betingelsernes punkt 5.1 og 5.2, da dækket efter reparationen stadig ville være en utidssvarende konstruktion med begrænset levetid. Klageren krævede udskiftning af hele betondækket og etablering af en fugtspærre. Klageren indhentede et fugtteknisk notat, som støttede dette synspunkt:
"Problemet i krybekælderen er ikke manglende udluftning, men manglende fugtspærre, der hindrer opstigende grundfugt... Når der tages hensyn til alle parameter, vil eneste korrekte løsning være en udskiftning af dækket, suppleret med en tæt membran i bunden af krybekælderen."
Klageren gjorde desuden gældende, at årsagen til skaden var manglende fugtspærre og ikke manglende ventilering, som var et undtagelsesforhold i policen.
Klageren ønskede også dækning af de skæve gulve i stueplan, som blev synlige, da de tidligere ejere flyttede deres møbler, og som klageren mente nedsatte bygningens værdi og brugbarhed nævneværdigt. DBF afviste dækning af gulvene og gjorde gældende, at kravet var forældet, da klageren havde fået kendskab til skævhederne allerede ved overtagelsen i 2018. Ifølge DBF var den almindelige forældelsesfrist på 3 år udløbet i december 2021, og anmeldelsen skete først i december 2022. Klageren bestred dette og anførte, at skævhederne først blev erkendt som en dækningsberettiget skade i 2023.
Klageren får ikke medhold i klagen.
Nævnet fandt, at klagerens eventuelle krav vedrørende gulvet var forældet på tidspunktet for sagens indbringelse for nævnet den 13/5 2025. Nævnet lagde vægt på, at klageren ifølge sagens oplysninger blev bekendt med skævhederne i gulvet umiddelbart i forbindelse med overtagelsen af ejendommen i 2018. Klageren havde selv bekræftet, at skævhederne var der ved overtagelsestidspunktet.
Efter Forældelsesloven § 2 og Forældelsesloven § 3 er den almindelige forældelsesfrist 3 år, regnet fra det tidligste tidspunkt, hvor klageren kunne fremsætte et krav. Da skævhederne var kendt i 2018, var fristen udløbet.
Selvom selskabet realitetsbehandlede spørgsmålet om dækning af gulvet og afviste dækning senest den 6/7 2023, udløb den 1-årige tillægsfrist i Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5 (der løber fra selskabets meddelelse om afvisning) den 6/7 2024. Da klagen først blev indbragt i maj 2025, var kravet forældet.
Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at selskabets erstatningsstilbud på 180.000 kr. (efter selvrisiko) var utilstrækkeligt til at udbedre skaden i etagedækket efter forsikringsbetingelserne. Der var derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at udbetale yderligere erstatning, herunder til udskiftning af hele dækket.
Nævnet lagde vægt på, at selskabet havde tilbudt dækning til slibning, rustbehandling og svumning af betonen, hvilket ifølge selskabets besigtigelsesnotat af 3/5 2023 var den nødvendige reparation for at undgå skadesudvikling og svækkelse af dækket. Desuden havde selskabet indhentet et tilbud på udbedringen fra en murer. Nævnets konklusion var, at de forhold, klageren i øvrigt havde anført – herunder indsigelser fra klagerens ingeniør om manglende fugtspærre og reparationsforslagets utilstrækkelighed – ikke kunne føre til et andet resultat.
På baggrund af ovenstående fandt nævnet heller ikke grundlag for at dække udgifter til genhusning eller klagerens udgifter til teknisk og juridisk bistand, da den tilbudte udbedring ikke var bevist at være utilstrækkelig eller kræve genhusning.

Kursus afholdes:
21. - 22. oktober i Hvidovre
23. - 24. oktober i Vejle

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skader på et altandæk.
Klageren overtog ejendommen, der er opført i 1936, den 1. marts 2004. I august 2013 opdagede han, at store flager beton faldt af undersiden af hans terrasse (loftet i kælderen), og at armeringsjern var rustne. Skaden blev anmeldt til forsikringen den 12. august 2013. Ejerskifteforsikringen trådte i kraft den 1. marts 2004 og udløb den 1. marts 2014. Selvrisikoen var 10.000 kr. pr. skade, dog maksimalt 25.000 kr. Den gældende tilstandsrapport var fra den 23. maj 2003.
Klageren kræver dækning af skaden på 208.050 kr. inkl. moms. Han anfører, at Topdanmark tidligere, i 2004, dækkede en lignende skade på et andet altandæk med samme konstruktion, og at den nuværende skade burde dækkes på samme grundlag. Han mener, at forsikringen, som er tegnet for 10 år, burde dække skaden, uanset hvornår den blev opdaget. Klageren hævder, at den tidligere ejer havde foretaget kosmetiske reparationer af betonloftet, som skjulte den reelle skade, og at den byggesagkyndige burde have opdaget dette i forbindelse med udarbejdelsen af tilstandsrapporten. Han afviser selskabets argumenter om manglende vedligeholdelse og udløbet levetid, da han mener, at skaden skyldes fejl, han er forsikret imod.
Topdanmark har afvist dækning med henvisning til, at skaden ikke var til stede ved klagerens overtagelse af ejendommen den 1. marts 2004, og at den først blev konstateret og anmeldt cirka 9,5 år efter overtagelsen. Selskabet anfører, at skaden er udtryk for almindeligt slid og bygningsdelens sædvanlige levetid, hvilket ikke er dækket af ejerskifteforsikringen jf. vilkårenes punkt 5 G og 5 H. De påpeger, at tilstandsrapporten ikke nævnte skader på det aktuelle altandæk eller kælderloftet. Selskabet har desuden vurderet, at klagerens fjernelse af en tidligere overdækning af altanen kan have medvirket til opfugtningen og revnedannelserne. Selskabet har tidligere, i 2017, udbetalt 25.000 kr. i kulance til klageren som fuld og endelig afgørelse, men klageren har ikke accepteret dette som en endelig afgørelse.
| Dato | Begivenhed | Beløb (DKK) | Status |
|---|---|---|---|
| 01.03.2004 | Klager overtager ejendom | N/A | Overtagelse |
| 14.04.2004 | Anmeldelse af skade (anden altan) | N/A | Dækket af selskabet |
| 12.08.2013 | Anmeldelse af ny skade (denne sag) | N/A | Afvist af selskabet |
| 28.02.2014 | Taksator besigtiger skade | N/A | - |
| 07.05.2017 | Selskabet udbetaler kulance | 25.000 | Kulancebetaling |
| 03.10.2018 | Klageskema til nævnet | 208.050 (krav) | - |
Selskabet fastholder, at tilstandsrapporten, jf. gældende lovgivning, ikke skal oplyse om sædvanligt slid og bygningernes normale vedligeholdelsesstand. Ejerskifteforsikringens skadebegreb, som beskriver, hvilke skader forsikringen dækker, fremgår af vilkårenes punkt 4 A - C (lovens krav).

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskiftef...
Læs mere
Sagen drejer sig om en udvidet ejerskifteforsikring tegnet i Dansk Boligforsikring A/S for et sommerhus. Forsikringstage...