Anerkendelse af personskade efter livstruende blødning ved kejsersnit som dækningsberettiget ulykkestilfælde

Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager over Tryg Forsikring A/S' afvisning af dækning under hendes ulykkesforsikring i forbindelse med en fødsel, der resulterede i et akut kejsersnit og efterfølgende fjernelse af livmoderen (hysterektomi) på grund af voldsom blødning og manglende sammentrækning af livmoderen (uterus atoni).

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren fødte i 2022 ved akut kejsersnit efter et langvarigt fødselsforløb med veer i over 30 timer. Efter kejsersnittet oplevede hun en massiv blødning på 8-10 liter blod, da livmoderen ikke trak sig sammen. Dette nødvendiggjorde to yderligere operationer, herunder en hysterektomi, for at stoppe blødningen og redde klagerens liv. Klageren var indlagt på intensiv i fire dage efter indgrebet.

Parternes påstande og argumenter

Klageren anmoder om erstatning for varigt mén og anerkendelse af skaden som et dækningsberettiget ulykkestilfælde. Hun argumenterer for, at kejsersnit er en almindelig fødselsmetode, og at lægelige indgreb i forbindelse med fødsler ikke bør udelukke dækning. Hun finder det fornærmende, at selskabet sammenligner blodtabet med en sygdom, og mener, at blødningen ikke skete over tid, men var en pludselig og massiv hændelse.

Tryg Forsikring A/S har afvist dækning med henvisning til, at der ikke er indtrådt et "ulykkestilfælde" som defineret i forsikringsbetingelserne. Selskabet definerer et ulykkestilfælde som en pludselig hændelse, der forårsager personskade. De anfører, at kejsersnittet og hysterektomien udgør lægelig behandling, som ikke er dækket, medmindre den er nødvendiggjort af et dækningsberettiget ulykkestilfælde. Selskabet har lagt vægt på, at det langvarige fødselsforløb og den manglende sammentrækning af livmoderen, som de sidestiller med en sygdom, ikke opfylder pludselighedskriteriet.

Relevante forhold og dokumentation

Institut for Menneskerettigheder har på vegne af klageren klaget over afvisningen og anført, at selskabets afslag potentielt udgør direkte diskrimination på grund af køn i strid med Lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser § 7, jf. § 3 a, stk. 2, jf. § 3 a, stk. 1, nr. 3. Instituttet fremhævede, at kejsersnit er en almindelig fødselsmetode, og at skader under kejsersnit ikke bør vurderes anderledes end skader under andre fødselstyper. Selskabet fastholdt dog sin afgørelse og afviste, at der var tale om forskelsbehandling, idet deres vilkår er kønsneutrale.