Search for a command to run...
Dato
22. oktober 2025
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Ejerskifteforsikring
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Dansk Boligforsikring
Dokument
Klageren, som overtog ejendommen i februar 2025, tegnede en 5-årig ejerskifteforsikring med udvidet dækning hos Dansk Boligforsikring A/S (DBF). Kort tid efter overtagelsen konstaterede håndværkere skimmelsvamp i tagkonstruktionen i forbindelse med klagerens ønske om at etablere ovenlysvinduer i køkkenet. Skimmelsvampen fremgik ikke af tilstandsrapporten.
Klageren krævede, at selskabet dækkede udgifterne til sanering og reetablering, hvilket ifølge en opgørelse løb op i 983.603,16 kr. Klageren mente, at skimmelsvampen skyldtes manglende ventilation i hulrummet over isoleringen, og at skaden var dækningsberettiget, da den ikke fremgik af handlens dokumenter.
DBF afviste dækning og henviste til, at der var tale om et dobbelthus fra 1976 med built-up tag. Selskabet argumenterede for, at den spredte skimmelvækst på tagbræddernes underside var forventelig for en konstruktion af den alder og byggemetode.
DBF fastholdt, at klageren ikke havde bevist, at der forelå en dækningsberettigende skade eller nærliggende risiko for skade i henhold til forsikringsbetingelsernes pkt. 3.1.
"Hvis der havde været et ventilationsproblem, hvilket konsulenten afviser, ville man have set fugt-skader i konstruktionen efter så mange år."
Selskabet bemærkede også, at klagerens krav vedrørende skimmelforekomsterne ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, da de fremlagte skimmelanalyser enten vedrørte andre adresser eller var usikre hjemmetest (PRO-Clean test) foretaget i den lukkede konstruktion. Endelig gjorde DBF opmærksom på, at forholdet blev opdaget i forbindelse med klagerens ønske om en særlig anvendelse af ejendommen (etablering af ovenlysvinduer), hvilket er undtaget fra dækning i henhold til betingelsernes pkt. 4.11.
Klagerens håndværkerrapport påviste skimmelvækst på tagbrædder og spær, som jf. SBi-anvisning 274 vurderedes at kunne påvirke indeklimaet negativt, men målte ikke forhøjede fugtniveauer. Selskabets besigtigelsesnotat konkluderede, at skimmelen tilskrives sædvanlig byggeskik, og at der ikke var tegn på fugt- eller rådskader, hvilket ellers måtte forventes ved utilstrækkelig ventilation efter 49 år.
Klageren får ikke medhold i sin klage.
Nævnet lagde vægt på, at det påhviler klageren at bevise, at der forelå en dækningsberettigende skade eller nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet.
Nævnet vurderede sagen ud fra sin praksis, hvor dækning af skimmelsvamp enten kræver, at det er en følgeskade af en dækningsberettigende årsag, eller at angrebet i sig selv er så massivt, at det nedsætter brugbarheden af beboelsesrummene nævneværdigt.
Samlet set fandt Nævnet, at klageren ikke havde opfyldt sin bevisbyrde for, at skimmelsvampen var dækningsberettiget.

Kursus afholdes:
22. oktober i Hvidovre
24. oktober i Vejle

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring med udvidet dækning. Tvisten drejer sig om fejl i tagrygningen og efterfølgende fugt- og skimmelsvamp i loftsrummet.
Klageren overtog ejendommen den 30. august 2019. Ejendommen er opført i 1929, og tagkonstruktionen blev udskiftet i 1994. I forbindelse med overtagelsen tegnede klageren en 10-årig ejerskifteforsikring med udvidet dækning hos Dansk Boligforsikring A/S i medfør af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., baseret på en tilstandsrapport af 8. juni 2019. Tilstandsrapporten bemærkede, at spærkonstruktionen og spidsloftet var utilgængelige på grund af isolering og manglende loftlem.
Den 18. september 2022 anmeldte klageren en skade, idet der under et eftersyn af taget blev konstateret fejl i tagrygningen, herunder manglende drypnæse og forskalling, der ikke var tilbagetrukket i forhold til rygningstenene. Klageren anførte, at dette havde medført vandskader, fugt og skimmelsvamp på bjælkerne i loftsrummet. Klageren gjorde gældende, at der var tale om en byggeteknisk fejl, som ikke var oplyst i tilstandsrapporten fra 2019. Klageren ønskede udbedring af tagrygningen, så den opfyldte byggetekniske vejledninger, samt udbedring af fugt- og skimmelsvampeskaderne på loftet.
Dansk Boligforsikring A/S (DBF) afviste dækning. Selskabet anførte, at defekterne i rygningens mørtel skyldtes almindeligt ælde og krævede jævnlig vedligeholdelse. DBF's besigtigelseskonsulent vurderede, at mørtlen ved rygningsstenene ikke var udført håndværksmæssigt korrekt, men at der ikke var opstået skader eller vandindtrængning som følge af forskellingens udførelse. Ved en genbesigtigelse konstateredes løbere på undertaget fra små huller, som var opstået, da undertaget ikke var udført med undertagsstrammere, hvilket medførte blafren ved vindbelastning. Skimmeldannelsen på spærene blev tilskrevet kondens fra opstigende varm rumluft, da tagrummene var udført uden dampspærre mod beboelsesrummene.
DBF gjorde gældende, at der ikke var tale om et dækningsberettiget forhold under forsikringsbetingelsernes pkt. 3.1 (skade/nærliggende risiko) og 3.5 (tidspunkt for skade), da der ikke var opstået skader eller vandindtrængning som følge af forskellingens udførelse 29 år efter tagkonstruktionens udførelse og over 3 år efter overtagelsestidspunktet. For så vidt angår den udvidede dækning (pkt. 16.1 om ulovlige bygningsindretninger), anførte selskabet, at manglende overholdelse af producentanvisninger, vejledninger, SBI-anvisninger mv. ikke udgjorde en ulovlig bygningsindretning, medmindre det var et krav i medfør af bygningslovgivningen. Da det ikke fremgik af dagældende bygningsreglement, hvordan forskellingen skulle udføres, og da forholdet ikke havde medført skader, var der ifølge DBF ikke tale om en ulovlig bygningsindretning.

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerski...
Læs mere
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerski...