Search for a command to run...
Dato
22. oktober 2025
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Ejerskifteforsikring
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Dansk Boligforsikring
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist under en ejerskifteforsikring, hvor klageren, der overtog ejendommen i januar 2024, rejste krav mod Dansk Boligforsikring A/S (DBF) vedrørende mangler ved et nyere sildebensparketgulv monteret i køkken og stue i et hus fra 1953. Klagen dækkede to hovedområder: byggetekniske mangler (ulovlig bygningsindretning) og fysiske skader/nærliggende risiko (basisdækning).
Klageren gjorde gældende, at der ikke var monteret fugt-/dampspærre i gulvkonstruktionen mod den underliggende krybekælder, hvilket udgjorde en nærliggende risiko for fugt- og skimmelskader. Klageren henviste til, at ifølge bygningsreglementet, herunder Bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18) § 334 og Bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18) § 335 samt SBI-anvisninger, skal der etableres en dampspærre mellem kolde og varme rum. Klageren påpegede desuden, at der var konstateret skimmelvækst i krybekælderen og manglende isolering flere steder.
En byggesagkyndig støttede synspunktet om, at manglen kunne betragtes som en manglende bygningsdel, der udgør en nærliggende risiko for kondensskader på underliggende trækonstruktioner.
Klageren anførte også, at sildebensparketgulvet var monteret forkert, idet det var lagt flydende i stedet for fuldlimet i strid med producentens vejledning. Dette medførte knirkelyde, klaplyde, mellemrum og eftergivenhed. Hertil kom, at køkkenelementer var monteret direkte oven på det flydende gulv, hvilket forhindrede gulvet i at bevæge sig frit.
DBF afviste dækning under henvisning til, at de observerede knirkelyde og mellemrum var normale for flydende gulve og ikke nedsatte gulvets brugbarhed nævneværdigt. Selskabet fremhævede, at ejerskifteforsikringen ikke dækker rene håndværksmæssige fejl eller manglende overholdelse af vejledninger, medmindre det udgør en ulovlig bygningsindretning.
Angående dampspærre argumenterede DBF for, at konstruktionen (fra 1953) var fugtteknisk velfungerende, og at renoveringen i 2022, hvor kun overfladegulvet blev skiftet, ikke var af en karakter eller et omfang, der udløste krav om efterisolering eller dampspærre efter BR18. En dampspærre ville desuden i denne specifikke konstruktion, placeret mellem to organiske materialer, blive frarådet.
Klageren får ikke medhold i sin klage.
Nævnet fandt, at klageren ikke havde opfyldt bevisbyrden for, at der på overtagelsestidspunktet forelå en dækningsberettigende skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand (basisdækning).
Vurdering af basisdækning (Skade/Risiko):
Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne om gulvets knirken, eftergivenhed og afstande mellem stavene ikke nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt, sammenlignet med tilsvarende bygninger i almindelig god vedligeholdelsesstand. Klageren havde heller ikke bevist, at gulvet med tiden ville tage skade som følge af den manglende fastgørelse.
Vedrørende fugt- og skimmelforhold lagde nævnet vægt på, at der ikke forelå oplysninger, der understøttede, at den underliggende gulvkonstruktion havde fugtrelaterede skader (råd eller nedbrud). De fremlagte fotos af skimmel i krybekælderen blev vurderet til ikke at overstige, hvad der kan forventes af en krybekælder fra 1953, og udgjorde derfor ikke en skade i forsikringens forstand. Endvidere blev der ikke påvist nærliggende risiko for skade.
Vurdering af udvidet dækning (Ulovlig Bygningsindretning):
Forholdets lovlighed skulle vurderes på udførelsestidspunktet. Dette krævede en stillingtagen til, om renoveringen i 2022 var så væsentlig, at de gældende bygningsreglementer fandt anvendelse. I henhold til Byggeloven § 2, stk. 1, litra b finder loven anvendelse på ombygning af eller andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige. Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at gulvkonstruktionen var udført i strid med bygningsreglementet i 1953. Ligeledes havde klageren ikke bevist, at renoveringen i 2022, hvor det gamle undergulv blev bibeholdt, havde haft en karakter og et omfang, der betød, at forholdets lovlighed skulle bedømmes efter det gældende bygningsreglement på ændringstidspunktet. Nævnet kunne derfor ikke pålægge selskabet at dække under den udvidede dækning.

Kursus afholdes:
1. oktober Hvidovre
6. oktober Vejle
8. december Aalborg
Lønmodtagerforhold - Indeholdelsespligt – Afstemnings...
Læs mere
Klageren havde tegnet en ejerskifteforsikring med ulovlighedsdækning hos Alm. Brand Forsikring A/S og klagede over selskabets behandling af to forhold:
Selskabet afviste erstatning, da de mente, at der ikke var tale om en skade eller nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet, og at klageren ikke havde bevist, at forholdet var omfattet af ulovlighedsdækningen.
Selskabet dækkede eftermontering af beslag fra krybekælderen, men afviste yderligere erstatning, da resten af konstruktionen ikke opfyldte forsikringsbetingelsernes skadedefinition og ikke var omfattet af ulovlighedsdækningen.
Ejendommen er et enfamilieshus fra 1966, som klageren købte i 2004. Ejerskifteforsikringen blev tegnet på baggrund af en tilstandsrapport fra 2004, hvor de påklagede forhold ikke var nærmere beskrevet. Et tillæg til tilstandsrapporten betegnede gulvkonstruktionens tilstand som "Over middel".
Klageren anmeldte i 2009 problemer med gulvkonstruktionen i køkkenet, der knirkede og gyngede over krybekælderen. Klageren beskrev, at konstruktionen var svag, og at der manglede dampspærre. Selskabets skadekonsulent besigtigede ejendommen og afviste dækning for den manglende dampspærre, da det ikke var et lovkrav i 1966, og forholdet ikke udgjorde en skade. Dækning for den svage gulvkonstruktion blev delvist godkendt til eftermontering af beslag.
Klageren argumenterede for, at gulvkonstruktionen var udført i 1994/95 og derfor skulle vurderes ud fra bygningsreglementet fra den tid. Kommunen oplyste, at byggetilladelsen primært vedrørte tilbygningen, men at bygningsreglementets bestemmelser skulle overholdes ved ombygning. Selskabet fastholdt, at gulvkonstruktionen var fra 1966, og at der ikke var tale om en ombygning, der krævede byggetilladelse.
Klageren fremlagde en udtalelse fra en tømrermester, der havde udført ombygningen i 1995, som bekræftede, at den eksisterende gulvkonstruktion var blevet genanvendt af økonomiske årsager, men at den var underdimensioneret. Selskabet fastholdt afgørelsen og argumenterede for, at der alene var tale om en renovering og ikke en fuldstændig ombygning.

Klageren har tegnet en ejerskifteforsikring med ulovlighedsdækning hos Alm. Brand Forsikring A/S og klager over selskabe...
Læs mere
Klageren havde tegnet en ejerskifteforsikring med udvidet dækning hos Dansk Boligforsikring A/S og klagede over, at sels...