Search for a command to run...
Sagen omhandler en forsikringstagers krav om erstatning for tyveri af hans båd, en Yamarin 6420, og den tilhørende trailer fra hans bopæl i september 2023. Forsikringsselskabet, Forsia Forsikring A/S (tidligere ETU), afviste dækning med henvisning til tvivl om bådens identitet og manglende lovlig forsikringsinteresse, jf. Forsikringsaftaleloven § 35, da de mistænkte, at båden var klonet.
Klageren erhvervede båden den 30. marts 2023 via en byttehandel, hvor der ikke fremgik en købesum i slutsedlen. Båden, der var forsikret med en sum på 310.000 kr., blev anmeldt stjålet mellem den 15. og 17. september 2023. Klageren fremlagde politianmeldelse og billeddokumentation, der viste, at båden havde været låst fast med en trailerlås, som blev opbrudt.
Skadekonsulentens og bådkonsulentens rapporter rejste dog alvorlig tvivl om bådens identitet og historik. Det blev konstateret, at båden bar et skroghummer (FI-XXX xxxxx0606), som eksperter vurderede var uautoriseret og ændret, da det ikke overholdt CE-reglerne (det 4. sidste tegn for produktionsmåned var forkert, og modelåret '06' passede ikke til Yamarin 6420, som stoppede produktionen i 2005).
Det fremgik desuden, at:
Klagerens position:
Klageren fastholdt, at han havde handlet i god tro og loyalt oplyst alle kendte informationer ved forsikringens tegning, hvilket selskabet havde accepteret. Klagerens advokat anførte, at tyveriet var sandsynliggjort, og at selskabet ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde for at påvise svigagtige forhold, jf. Forsikringsaftaleloven § 4, eller for at båden var ulovligt klonet. Klageren anførte også, at selskabets afvisning var procedurefejlfyldt, jf. Forsikringsaftaleloven § 8, og krævede erstatning samt tilbagebetaling af præmier, jf. Forsikringsaftaleloven § 24, for perioden efter tyveriet.
Selskabets position:
Selskabet fastholdt, at båden var klonet for at skjule dens sande identitet – sandsynligvis fordi den var stjålet. Dette betød, at båden ikke udgjorde en lovlig interesse, jf. , og selskabet var derfor berettiget til at annullere policen med tilbagevirkende kraft. De henviste til eksperternes vurdering, der konkluderede:
"Undertegnede er overbevist om, at skroghummeret er ændret, men det vides ikke af hvem eller hvornår det er gjort. Eneste grund til at ændre et skroghummer er, at ændre bådens identitet (f.eks. efter et tyveri eller svig)." Selskabet afviste desuden erstatning for motoren, da motornummeret ikke var oplyst, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 6.H.
Klageren fik ikke medhold i sin klage.
Ankenævnet fastslog indledningsvis, at der ikke var et fornødent grundlag for at statuere, at klageren på skadetidspunktet ikke havde en gyldig forsikring for båden, som bar det påførte skroghummer. Nævnet bemærkede, at selvom selskabet henviste til, at båden var klonet og derfor ikke udgjorde en lovlig forsikringsinteresse, jf. Forsikringsaftaleloven § 35, var der ikke sikre holdepunkter for at statuere, at båden faktisk tidligere havde været stjålet.
Begrundelse for afvisning af dækning
Nævnet lagde dog vægt på de almindelige forsikringsretlige principper, hvorefter klageren som kravstiller bærer bevisbyrden for, at der er indtrådt en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed, og at den stjålne genstand er identisk med det forsikrede objekt.
Nævnet fandt, at denne bevisbyrde ikke var løftet, især henset til følgende omstændigheder:
Sammenfattende fandt nævnet, at henset til omstændighederne ved bådens skroghummer og den uklare historik, havde klageren ikke bevist, at der forelå en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed, og at den anmeldte båd var identisk med den forsikrede båd. Nævnet kunne herefter ikke pålægge selskabet at yde dækning. Da der ikke var grundlag for at statuere, at forsikringen ikke var gyldig, skulle selskabet tilbagebetale præmien for tiden efter skadens indtræden, jf. Forsikringsaftaleloven § 3, hvilket selskabet allerede havde gjort.
Kursus afholdes:
22. oktober i Hvidovre
24. oktober i Vejle
Klageren havde en bådforsikring i Lloyd’s v/Mondux Forsikring A/S og klagede over, at selskabet havde afvist at dække et anmeldt tyveri af hans motorbåd. Selskabet er ikke tilsluttet Ankenævnet for Forsikring, men nævnet har besluttet at afgive en udtalelse i medfør af § 2, stk. 1, 2. pkt., i nævnets vedtægter.
Selskabet afviste dækning, da klageren ifølge dem ikke havde dokumenteret, at han var ejer af båden. Klageren havde tegnet forsikringen pr. 1/9 2005 og anmeldte den 18/9 2005, at hans båd var blevet stjålet i perioden 4/9 2005 - 9/9 2005. Klageren anførte, at han var eneejer af båden, som var købt i juli 2002 for 315.000 kr.
Klagerens advokat oplyste, at Lloyds havde anmeldt klageren til politiet for falsk anmeldelse og forsøg på bedrageri, men politiet havde opgivet påtale. Selskabet fastholdt afgørelsen, og klagerens advokat klagede over afgørelsen og anførte, at selskabet havde accepteret, at klageren var ejer af båden ved tegning af forsikringen, og at klageren havde løftet bevisbyrden for, at der var indtrådt en forsikringsbegivenhed.
Selskabet fastholdt afvisningen og anførte, at klageren ikke havde fremlagt dokumentation for købet af båden. Desuden viste politiets efterforskning, at det angivne byggenummer og motornummer befandt sig på en lignende båd i Texas, USA.
Sagen blev indbragt for nævnet med påstand om, at selskabet skulle udbetale erstatning for den stjålne båd.
Klageren havde en lystfartøjsforsikring i Alm. Brand Forsikring A/S og klagede over, at selskabet afviste dækning for ty...
Læs mereEn forsikringstager tegnede en lystfartøjsforsikring hos **If Skadeforsikring** med ikrafttræden den *27. juni 2020*. Ha...
