Search for a command to run...
Dato
22. oktober 2025
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Ulykke
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Gjensidige Forsikring
Dokument
Sagen omhandler et krav om udbetaling af varigt mén i henhold til en ulykkesforsikring tegnet af klageren for sit barn, efter at barnet pådrog sig en alvorlig flænge i højre hånd ved et fald ned ad en trappe den 15. september 2023.
Barnet skar sig slemt i hånden ved at ryge igennem et vindue. På skadestuen blev såret syet (3-4 sting). Skadestueepikrisen konstaterede, at der hverken var opstået sene- eller nerveskade. Forsikringsselskabet anerkendte i første omgang ulykken som dækningsberettiget den 18. september 2023, dog med forbehold for fastsættelse af méngraden.
Klageren anfører, at barnet stadig er meget udfordret og oplever slemme smerter i højre hånd i alle sammenhænge, hvor et fast greb er nødvendigt, herunder cykling, tandbørstning og sport. Dette har medført, at barnet har måttet stoppe med at være aktiv. Klageren er uenig i selskabets vurdering, som resulterede i et afslag, idet klageren mener, at den lægelige undersøgelse foretaget på selskabets vegne (5-7 minutter) var utilstrækkelig. Klageren ønsker, at barnet får sin ret til erstatning.
Selskabet fastholder sit afslag på dækning. De henviser til, at forsikringen kun dækker varigt mén på 5 % eller derover (Betingelserne ULYK-6, punkt 9.1). Selskabet baserede vurderingen på en funktionsattest fra en speciallæge i ortopædkirurgi dateret 13. januar 2025.
Af attesten og journalerne fremgik det, at:
Selskabet anførte desuden, at de subjektive smerter ikke var dokumenteret ved lægebehandling, og at klageren ikke havde bevist, at der var sket et ulykkestilfælde, idet skadestuejournalen ikke nævnte et traume som årsag til flængen – selvom selskabet tidligere havde anerkendt hændelsen.
Klageren får ikke medhold.
Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at barnet som følge af ulykken den 15. september 2023 havde fået et varigt mén på 5 % eller derover, hvilket er minimumskravet for dækning i henhold til forsikringsbetingelserne (ULYK-6, punkt 9.1).
Nævnet bemærkede, at det efter almindelige forsikringsretslige principper er klageren, der skal bevise rigtigheden og størrelsen af kravet.
Nævnet lagde vægt på følgende dokumentation:
Da der ikke blev påvist objektive skadefølger, der medicinsk set berettiger til en méngrad på 5 % eller derover, kunne nævnet ikke pålægge selskabet at udbetale ménerstatning. Nævnet fandt, at de oplysninger klageren i øvrigt havde anført, ikke kunne føre til et andet resultat.
Kursus afholdes:
1. oktober Hvidovre
6. oktober Vejle
8. december Aalborg
Lønmodtagerforhold - Indeholdelsespligt – Afstemnings...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende udbetaling af erstatning for varigt mén efter en ulykkesforsikring. Klageren har anmeldt en skade, hvor hun faldt og pådrog sig et brud på venstre hånds håndrodsknogle, og har efterfølgende oplevet smerter i venstre tommelfinger.
Klageren kom til skade den 18. oktober 2016 ved et fald, hvor hun tog fra med begge hænder og pådrog sig et brud på venstre hånds håndrodsknogle. Skaden blev anerkendt af selskabet, som afventede årsdagen for at vurdere eventuelle varige mén. Klageren kontaktede selskabet med henblik på ménvurdering og oplyste om fortsatte smerter i venstre tommelfinger.
Selskabet indhentede journaloplysninger og en funktionsattest. Efter en indledende vurdering meddelte selskabet den 29. januar 2018, at der ikke var grundlag for ménerstatning fra ulykkesforsikringen. Selskabet lagde vægt på, at der var normal bevægelighed og normalt omfang i tommelfingeren, og at smerter og udtrætning ikke kunne påvises objektivt. Symptomerne blev vurderet til at være mindre end de 5 procent, der typisk udløser erstatning.
Den 26. marts 2018 klagede klageren til selskabet og oplyste, at en fornyet undersøgelse hos en speciallæge havde vist varige mén efter skaden. Selskabet indhentede de nye oplysninger og foretog en revurdering. Efter denne fornyede vurdering fastholdt selskabet sin afgørelse om, at der ikke var grundlag for erstatning, idet undersøgelsen i marts 2018 fortsat viste normale forhold og bevægelighed i fingeren, og at smerter ved belastning ikke selvstændigt udløste ménerstatning.
Klageren udtrykte utilfredshed med selskabets afgørelse og oplyste, at et andet forsikringsselskab havde tilkendt hende en méngodtgørelse på 5 procent for samme skade. Topdanmark Forsikring A/S fastholdt dog sin afgørelse og anførte, at de ikke var enige i det andet selskabs vurdering og fortsat ikke fandt dokumentation for en méngrad på 5 procent eller derover.
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og PenSam Forsikring A/S vedrørende fastsættelsen af méngrad eft...
Læs mereDenne sag omhandler en klage fra en forsikringstager mod Topdanmark Forsikring A/S vedrørende fastsættelse af méngraden ...
