Search for a command to run...
Dato
22. oktober 2025
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Individuel pension
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Velliv, Pension og Livsforsikring
Dokument
Relaterede love
Sagen ved Ankenævnet for Forsikring omhandler en forsikringstagers (klageren) krav om udbetaling ved tab af erhvervsevne og præmiefritagelse fra Velliv, Pension og Livsforsikring A/S. Tvisten opstod, da selskabet ophørte udbetalingerne pr. 1. december 2024, idet klageren på dette tidspunkt overgik til fastholdelsesfleksjob, men selskabet ikke anså hendes generelle erhvervsevne for nedsat i den dækningsberettigede grad på 50% eller derunder.
Klageren, der er akademisk uddannet, blev smittet med Covid-19 i december 2020 og udviklede senfølger i form af kronisk hovedpine, udtalt træthed (fatigue), tinnitus og støjoverfølsomhed. Symptomerne opstod i januar 2021. Efter gentagne forsøg på gradvis optrapning i arbejdstid over 3,5 år, måtte klageren i samarbejde med sin arbejdsgiver og kommunen erkende, at hun kun kunne arbejde 12 timer om ugen (4x3 timer).
Det blev dokumenteret, at klageren er 100% effektiv i de 12 arbejdstimer, men at forøgelse af arbejdstiden medfører forværring af symptomerne, hvilket tvinger hende til at gå ned i tid igen.
Klageren blev den 12. november 2024 indstillet til fastholdelsesfleksjob af Rehabiliteringsteamet, da hendes helbred blev vurderet som væsentligt og varigt nedsat, og alle muligheder for fastholdelse på almindelige vilkår var udtømte.
Selskabet indhentede en neuropsykologisk undersøgelse, som viste et helt normalt kognitivt funktionsniveau og normale fund ved MR-scanning af cerebrum. Dette resulterede i en diskussion om vægtningen af subjektive kontra objektive fund.
Neuropsykologen konkluderede, at klagerens subjektive oplevelse af koncentrationsproblematikken ikke kunne verificeres gennem formel testning og:
"vurderes til at være en sandsynlig følge af påvirket almen og somatisk tilstand."
Selskabets neurologiske lægekonsulent mente, at der var en diskrepans mellem de kognitive testresultater og klagerens subjektive klager over øget træthed.
| Dokumenttype | Vigtigste fund/Konklusion |
|---|---|
| Lægeattester (2024) |
| Varig nedsat arbejdsevne på max 12-16 timer/uge i ethvert erhverv grundet post-covid følger. Ingen yderligere behandlingstilbud. |
| Arbejdsevnebeskrivelse | Nødvendige skånehensyn: Nedsat arbejdstid (4x3 timer/uge), hviledag, fast arbejdsplads med lav distraktion, samt hjælpemidler mod støj og skærm. |
| Neuropsykologisk test (2024) | Helt normalt kognitivt funktionsniveau. Subjektive klager kan ikke verificeres via formel testning. |
| Rehabiliteringsindstilling | Indstilles til fastholdelsesfleksjob (12 timer/uge, 100% effektivitet) grundet varigt nedsat helbred. |
Klageren anførte, at selskabet tilsidesatte de lægelige og kommunale vurderinger uden saglig begrundelse, og at senfølger efter Covid-19 ofte er subjektive, men reelle. Klageren påpegede også, at de brede kriterier for fleksjob svarer til den generelle vurdering af erhvervsevnetab.
Selskabet fastholdt, at forsikringsbetingelsernes vurdering alene er helbredsmæssig, i modsætning til kommunens bredere vurdering. Selskabet argumenterede for, at klageren burde kunne arbejde mere end halv tid (dvs. over 50%) i et andet erhverv med bedre skånehensyn (mindre skærm/støj), og at hun ikke var afprøvet i det brede arbejdsmarked.
Klageren får ikke medhold i sin klage mod Velliv, Pension og Livsforsikring A/S.
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets beslutning om at overgå til en vurdering af klagerens generelle erhvervsevne pr. 1. december 2024, idet klageren på dette tidspunkt blev tilkendt fastholdelsesfleksjob.
Nævnet lagde vægt på, at det påhviler klageren at bevise, at hendes generelle erhvervsevne er nedsat med halvdelen. Dette bevistema anså nævnet ikke for opfyldt pr. 1/12 2024. Begrundelsen herfor var flerleddet:
Samlet set fandt nævnet ikke, at de helbredsmæssige oplysninger i tilstrækkelig grad understøttede, at klageren var ude af stand til at tjene halvdelen af sin dækningsgivende løn i ethvert erhverv.

Kursus afholdes:
15. september Aarhus
24. februar Hvidovre
25. februar Vejle

Denne sag omhandler en klage over Velliv, Pension og Livsforsikring A/S' afslag på udbetaling fra en erhvervsevnetabsforsikring.
Klageren, født i 1970'erne, blev i 2007 diagnosticeret med antifosfolipidsyndrom, en tilstand der gradvist er forværret. I maj 2018 blev hun deltidssygemeldt og tilkendt en § 56-aftale af kommunen i juni 2018. I august 2018 ansøgte hun Velliv om udbetaling ved tab af erhvervsevne. Selskabet afviste ansøgningen i december 2018 med den begrundelse, at klageren fortsat modtog fuld løn fra sin arbejdsgiver.
Fra 1. maj 2019 blev klagerens arbejdstid nedsat til 18 timer ugentligt, og hun blev visiteret til fleksjob den 21. maj 2019. Velliv fastholdt dog sit afslag i oktober 2019 samt i efterfølgende breve i januar og april 2020, idet de ikke fandt dokumentation for, at klagerens generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen.
Tidslinje over centrale begivenheder:
| Dato | Begivenhed |
|---|---|
| 2007 | Klager diagnosticeret med antifosfolipidsyndrom |
| Maj 2018 | Klager deltidssygemeldt |
| 15. juni 2018 | Klager tilkendt § 56-aftale af kommunen |
| August 2018 | Ansøgning om udbetaling ved tab af erhvervsevne |
| 19. december 2018 | Velliv afviser ansøgning (klager modtager fuld løn) |
| 1. maj 2019 | Arbejdstid nedsat til 18 timer ugentligt |
| 21. maj 2019 | Klager visiteret til fleksjob |
| 8. august 2019 | Neuropsykologisk undersøgelse udført |
| 21. oktober 2019 | Velliv fastholder afslag på erhvervsevnetab |
| 15. januar 2020 | Velliv fastholder afslag |
| 4. april 2020 | Velliv fastholder afslag |
Klageren ønsker, at Velliv anerkender hendes erhvervsevnetab og udbetaler forsikringsydelsen. Hun anfører, at den neuropsykologiske undersøgelse af 8. august 2019 ikke korrekt har vurderet hendes præmorbide kognitive evner og uddannelsesniveau. Hun mener, at hun nu arbejder med langt mindre komplicerede opgaver end tidligere, hvilket afspejler en nedsættelse af hendes kognitive niveau. Klageren fremhæver desuden, at hendes helbredsmæssige gener, herunder muskelsmerter, træthed og hovedpine, er betydelige og forværres over tid, og at hendes fremtræden under undersøgelsen ikke afspejler hendes reelle tilstand af træthed og udmattelse.
Velliv fastholder sin afgørelse og anfører, at klagerens helbredstilstand har stabiliseret sig siden 1. maj 2019, og at der er grundlag for at vurdere hendes generelle erhvervsevne. Selskabet bestrider, at den neuropsykologiske undersøgelse dokumenterer en påvirkning af klagerens kognitive funktioner, der kan begrunde et generelt erhvervsevnetab på mindst halvdelen. De anerkender klagerens fysiske symptomer, men finder ikke, at disse medfører kognitive eller funktionelle forstyrrelser i en sådan grad, at erhvervsevnen er nedsat med mindst halvdelen i et erhverv, hvor skånehensyn tilgodeses. Selskabet henviser til, at testresultaterne er vurderet i forhold til en alders- og uddannelsesmæssigt matchet gruppe, og at klagerens mastergrad er taget i betragtning.
Sagen indeholder flere lægeattester og journalnotater. En lægeattest fra juli 2018 bekræfter klagerens diagnose og at hun er færdigudredt. Jobcenterets notater fra 2018 og 2019 beskriver klagerens arbejdsfunktioner, nedsatte arbejdstid (18 timer ugentligt) og behov for skånehensyn, herunder mindre komplicerede opgaver og restitutionsdage. Den neuropsykologiske undersøgelse af 8. august 2019 konkluderer, at der ikke findes tegn på kognitive forstyrrelser, og at klageren fremtræder velkoopererende og uden abnorm udtrætning under testningen. Forsikringsbetingelserne angiver, at udbetaling af invalidepension og præmiefritagelse forudsætter, at erhvervsevnen er nedsat til halvdelen eller derunder af den fulde erhvervsevne som følge af sygdom eller ulykke, og at der er et indtægtstab. Vurderingen af erhvervsevnetabet omfatter både en helbredsmæssig og en økonomisk vurdering, hvor selskabet sammenligner med, hvad en fuldt arbejdsdygtig person med tilsvarende uddannelse og alder kan tjene inden for samme geografiske område.

Denne sag omhandler en forsikringstagers krav om løbende og engangsudbetaling for tab af erhvervsevne fra PFA Pension, s...
Læs mere
Sagen drejer sig om en forsikringstager, der har en individuel pensionsordning med dækning ved tab af erhvervsevne i Nor...