Solidarisk hæftelse for bilforhandler ved underbetalt registreringsafgift: Fortolkning af objektivitet og anvendelse af ekstern selvanmelder

Sagen omhandler et selskabs solidariske hæftelse for en efteropkrævning af registreringsafgift på 51.358 kr. vedrørende en brugt, importeret VOLVO XC60. Selskabet, der selv var registreret som selvanmelder, havde anvendt et eksternt selvanmelderfirma (der senere gik konkurs) til at angive og afregne afgiften. Motorstyrelsen forhøjede afgiften, da den oprindelige værdifastsættelse af køretøjet var baseret på en for lav standsvurdering.

Selskabets Argumentation

Selskabet bestred hæftelsen efter den dagældende Registreringsafgiftsloven § 20, stk. 7 med følgende hovedargumenter:

• Bestemmelsen krævede ansvarspådragende forhold (lovovertrædelse eller strafbar handling) fra selskabets side, hvilket ikke forelå.
• Bestemmelsen fandt kun anvendelse, hvis der slet ikke var betalt registreringsafgift, ikke hvis der var betalt et – omend for lavt – beløb.
• Hæftelse for forhandleren kunne ikke gøres gældende, da der var anvendt en ekstern selvanmelder, jf. Registreringsafgiftslovens § 20, stk. 9 sammenholdt med Registreringsafgiftslovens § 17, stk. 1.

Selskabet henviste endvidere til, at de i god tro havde indrettet sig efter toldsynsvurderingen af køretøjets stand som "under middel", og at klargøringen af bilen før salg var almindelig praksis, som ikke burde påvirke afgiftsgrundlaget.

Motorstyrelsens Standpunkt

Motorstyrelsen fastholdt, at § 20, stk. 7, var en objektiv hæftelsesregel, der gjaldt, uanset om selskabet vidste eller burde vide, at afgiften var for lav. Motorstyrelsen fortolkede ordet "afgiften" i bestemt form som den fulde, korrekte afgift. Derudover gjorde Motorstyrelsen gældende, at § 20, stk. 9, kun undtog for hæftelse efter § 20, stk. 1 og 2, men ikke efter stk. 7, hvilket betød, at hæftelsen over for selskabet var gyldig, uanset at en anden selvanmelder havde angivet afgiften. Motorstyrelsen anførte også, at det var køretøjets stand på registreringstidspunktet (hvilket var "middel" efter klargøring), der var afgørende for værdifastsættelsen, jf. Registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæstede Motorstyrelsens afgørelse og fandt, at selskabet hæftede solidarisk for den manglende registreringsafgift.

Retten byggede afgørelsen på en fortolkning af dagældende Registreringsafgiftslovens § 20, stk. 7 og afviste selskabets anbringender: