Search for a command to run...
Dato
22. september 2025
Hoved Emner
Ejendomsavancebeskatning
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, Parcelhusreglen, Reel beboelse, Varig bolig for øje, Kort ejertid, Interfamiliel overdragelse, Skattepligtig fortjeneste
Relaterede love
Sagen vedrører spørgsmålet, om fortjenesten på 628.500 kr. ved salg af en ejerlejlighed, som klageren havde købt af sin mor, var skattefri i henhold til parcelhusreglen i Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1. Klageren havde boet i lejligheden, som han lejede af sin mor, fra 2015.
Klagerens mor købte lejligheden i juni 2015 for 901.000 kr. Klageren, der boede i lejligheden, indgik ifølge repræsentanten en aftale med sin mor om køb i januar 2018. Den formelle købsaftale blev dog først underskrevet den 18. juli 2018 til en pris på 816.500 kr. (svarende til offentlig vurdering plus 15%). Klageren blev tinglyst som ejer den 8. august 2018.
Klageren gjorde gældende, at ejertiden reelt startede i januar 2018, hvor der blev indgået en aftale om køb og finansiering, og at forsinkelsen skyldtes personlige forhold (eksaminer, ensomhed og depression). Hensigten var varig beboelse. Kontakten til ejendomsmægleren kort efter overtagelsen var udelukkende et 'forarbejde' for at sikre sig en salgsmulighed, hvis hans helbredsmæssige situation forværredes, ikke en konkret salgsbeslutning.
Skattestyrelsen fastholdt, at ejerperioden startede den 18. juli 2018 (underskrift af købsaftale). Da salgsbestræbelser blev indledt kort tid efter overtagelsen, fandtes betingelsen om, at ejendommen skulle være købt med varig bolig for øje, ikke opfyldt. Skattestyrelsen mente, at overdragelsen var motiveret af et ønske om at undgå beskatning af den betydelige avance og samtidig yde en afgiftsfri gave.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og fandt, at fortjenesten på 628.500 kr. var skattepligtig.
Retten lagde vægt på følgende punkter:
Fortjenesten var derfor ikke omfattet af skattefritagelsen i Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 og skulle medregnes til den skattepligtige indkomst jf. Ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1. Landsskatteretten henviste desuden til SKM2025.100.BR som værende sammenlignelig.

Kursus afholdes**:**
11. december i Hvidovre

Sagen omhandler Skattestyrelsens afgørelse om, at klageren var skattepligtig af en ejendomsavance på 926.573 kr. for indkomståret 2019 ved salget af en ejerlejlighed i [by1]. Skattestyrelsen mente, at salget ikke var omfattet af skattefritagelsen i Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1, da lejligheden ikke havde tjent som varig bolig for klageren i ejerperioden.
Klagerens far erhvervede lejligheden i august 2013, og klageren har ifølge CPR boet på adressen fra 1. oktober 2013 til 1. august 2019. Lejligheden var udlejet til klageren i hele perioden, indtil hun købte og overtog den den 1. januar 2019. Klagerens kæreste var også tilmeldt adressen i perioder.
I slutningen af 2018 indgik klageren en mundtlig aftale med sine forældre om køb af lejligheden. En skriftlig købsaftale blev underskrevet af klageren den 1. januar 2019, med overtagelse samme dato. Faderens underskrift var udateret. Klageren blev tinglyst som ejer den 27. februar 2019. En rådgiver fra [finans2] bekræftede, at drøftelser om salg til klageren fandt sted i efteråret 2018, men at det først blev "meget konkret i starten af 2019".
Klageren oplyste, at hun og hendes tidligere kæreste genoptog forholdet i december 2018, og han flyttede tilbage til lejligheden den 28. februar 2019. Kort tid efter, i slutningen af april 2019, besluttede parret at sælge lejligheden, da den føltes for lille, og kæresten ikke følte sig tilpas i den. En formidlingsaftale med en ejendomsmægler blev underskrevet den 1. maj 2019, og lejligheden blev solgt den 7. juni 2019 for 2.798.000 kr.
Skattestyrelsen begrundede sin afgørelse med, at klageren købte lejligheden ved bindende aftale den 27. februar 2019 (ud fra tinglysningsdatoen), og at salgsbestræbelserne blev indledt meget kort tid herefter (før 19. april 2019). Dette indikerede, at det ikke havde været klagerens hensigt, at lejligheden skulle tjene som varig bolig. Skattestyrelsen opgjorde den skattepligtige fortjeneste som følger:
| Post | Beløb (kr.) |
|---|---|
| Salgspris | 2.798.000 |
| Salgsomkostninger | -66.069 |
| Netto salgspris | 2.731.931 |
| Købspris | -1.783.000 |
| Tinglysningsafgift | -12.358 |
| Tillæg jf. Ejendomsavancebeskatningsloven § 5, stk. 1 | -10.000 |
| Samlet anskaffelsessum | -1.805.358 |
| Skattepligtig fortjeneste | 926.573 |
Klagerens repræsentant påstod, at fortjenesten var skattefri efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1. Repræsentanten argumenterede for, at bedømmelsen af bebølseskravet er objektiv, og at klageren havde boet i lejligheden siden 2013, ikke havde anden bolig til rådighed, og at købet i januar 2019 var med henblik på varig bolig. Salget skyldtes udelukkende uforudsete personlige forhold, der opstod efter kærestens tilbageflytning i februar 2019. Repræsentanten henviste til, at loven ikke angiver en minimumsperiode for bebølse, og at subjektive hensigter blev forladt med indførelsen af ejendomsavancebeskatningsloven i 1982. Der blev henvist til praksis, herunder SKM2003.285 og SKM2023.572.ØLR.

Sagen omhandler, hvorvidt klageren er skattepligtig af en ejendomsavance på 1.252.215 kr. ved salget af en ejerlejlighed...
Læs mere
Sagen omhandlede spørgsmålet, om klageren kunne afstå et enfamilieshus skattefrit efter parcelhusreglen i [Ejendomsavanc...
Lovforslag om genindførelse af PVC-folieafgift, forhøjelse af spilafgift og afskaffelse af skattefordele ved forældrekøb