Skattepligt af ejendomsavance ved salg kort efter køb fra mor: Mangel på varig beboelseshensigt.

Sagen omhandler Skattestyrelsens afgørelse om, at klageren var skattepligtig af en ejendomsavance på 926.573 kr. for indkomståret 2019 ved salget af en ejerlejlighed i [by1]. Skattestyrelsen mente, at salget ikke var omfattet af skattefritagelsen i Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1, da lejligheden ikke havde tjent som varig bolig for klageren i ejerperioden.

Klagerens far erhvervede lejligheden i august 2013, og klageren har ifølge CPR boet på adressen fra 1. oktober 2013 til 1. august 2019. Lejligheden var udlejet til klageren i hele perioden, indtil hun købte og overtog den den 1. januar 2019. Klagerens kæreste var også tilmeldt adressen i perioder.

I slutningen af 2018 indgik klageren en mundtlig aftale med sine forældre om køb af lejligheden. En skriftlig købsaftale blev underskrevet af klageren den 1. januar 2019, med overtagelse samme dato. Faderens underskrift var udateret. Klageren blev tinglyst som ejer den 27. februar 2019. En rådgiver fra [finans2] bekræftede, at drøftelser om salg til klageren fandt sted i efteråret 2018, men at det først blev "meget konkret i starten af 2019".

Klageren oplyste, at hun og hendes tidligere kæreste genoptog forholdet i december 2018, og han flyttede tilbage til lejligheden den 28. februar 2019. Kort tid efter, i slutningen af april 2019, besluttede parret at sælge lejligheden, da den føltes for lille, og kæresten ikke følte sig tilpas i den. En formidlingsaftale med en ejendomsmægler blev underskrevet den 1. maj 2019, og lejligheden blev solgt den 7. juni 2019 for 2.798.000 kr.

Skattestyrelsen begrundede sin afgørelse med, at klageren købte lejligheden ved bindende aftale den 27. februar 2019 (ud fra tinglysningsdatoen), og at salgsbestræbelserne blev indledt meget kort tid herefter (før 19. april 2019). Dette indikerede, at det ikke havde været klagerens hensigt, at lejligheden skulle tjene som varig bolig. Skattestyrelsen opgjorde den skattepligtige fortjeneste som følger:

Klagerens repræsentant påstod, at fortjenesten var skattefri efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1. Repræsentanten argumenterede for, at bedømmelsen af bebølseskravet er objektiv, og at klageren havde boet i lejligheden siden 2013, ikke havde anden bolig til rådighed, og at købet i januar 2019 var med henblik på varig bolig. Salget skyldtes udelukkende uforudsete personlige forhold, der opstod efter kærestens tilbageflytning i februar 2019. Repræsentanten henviste til, at loven ikke angiver en minimumsperiode for bebølse, og at subjektive hensigter blev forladt med indførelsen af ejendomsavancebeskatningsloven i 1982. Der blev henvist til praksis, herunder SKM2003.285 og SKM2023.572.ØLR.