Introducerer en ny samlet 'teleinfrastrukturlov', der skal erstatte og modernisere den nuværende mastelov og gravelov.
Implementerer og supplerer EU's forordning om gigabitinfrastruktur for at fremme udrulningen af højhastighedsnet (VHC-net) i hele Danmark.
Styrker reglerne for fælles udnyttelse af fysisk infrastruktur som master og føringsrør for at reducere omkostninger og miljøpåvirkning.
Centraliserer tvistbilæggelse hos Digitaliseringsstyrelsen for at sikre en ensartet og effektiv håndtering af uenigheder.
Indfører faste sagsbehandlingsfrister for myndighedernes godkendelse af anlægsarbejder for at fremskynde udrulningen.
Ophæver og ændrer en række eksisterende love, herunder teleloven, vejlovene, planloven og lov om Ledningsejerregistret, for at skabe et sammenhængende regelsæt.
Loven foreslås at træde i kraft den 12. maj 2026 for at sikre en glidende overgang til de nye EU-regler.
Baggrund og Formål
Lovforslaget, benævnt "teleinfrastrukturloven", er fremsat for at skabe en moderne og samlet lovgivning for fysisk teleinfrastruktur i Danmark. Det primære formål er at lette og stimulere udrulningen af net med meget høj kapacitet (VHC-net) og anden elektronisk kommunikation. Loven implementerer og supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1309 (forordningen om gigabitinfrastruktur). Den erstatter den nuværende mastelov og gravelov samt relevante bestemmelser i teleloven, og samler reglerne i én ny hovedlov.
Hovedpunkter i Lovforslaget
Adgang til Fysisk Infrastruktur
Loven viderefører og udvider rettighederne for operatører til at få adgang til eksisterende fysisk infrastruktur. Dette omfatter:
Master til radiokommunikation: Alle masteejere skal imødekomme anmodninger om adgang, så flere operatører kan benytte samme mast.
Høje konstruktioner: Ejere af bygninger over 8,5 meter, siloer, vindmøller m.v. skal give adgang til opsætning af antennesystemer.
Anden fysisk infrastruktur: Reglerne fra graveloven om adgang til f.eks. føringsrør videreføres og tilpasses EU-forordningen.
Koordinering og Tilladelser
Der indføres nye regler og tidsfrister for myndigheders behandling af ansøgninger om anlægstilladelser for at fremskynde processen. Dette sker bl.a. ved ændringer i vejloven og privatvejsloven. Vejmyndigheder skal f.eks. træffe afgørelse senest 4 måneder efter modtagelse af en fuldstændig ansøgning. Princippet om "stiltiende accept" fra EU-forordningen fraviges til fordel for en klageadgang til Digitaliseringsstyrelsen ved fristoverskridelser.
Information og Gennemsigtighed
Der etableres centrale informationssteder for oplysninger om eksisterende infrastruktur og planlagte anlægsarbejder. Dette bygger videre på eksisterende systemer som Ledningsejerregistret (LER) og Mastedatabasen.
Tvistbilæggelse
Digitaliseringsstyrelsen udpeges som det centrale tvistbilæggelsesorgan for de fleste tvister under loven, herunder uenigheder om adgang, vilkår og pris. Dette erstatter tidligere ordninger, hvor f.eks. kommuner havde en påbudskompetence.
Ekspropriation og Adgang til Arealer
Loven samler og viderefører reglerne om ekspropriation fra masteloven og graveloven, så Digitaliseringsstyrelsen kan tillade ekspropriation, når almenvellet kræver det for at sikre etablering af nødvendig infrastruktur. Reglerne om adgang til privat ejendom for at føre kabler frem til en bygning eller mast videreføres.
Ophævede og Ændrede Love
Loven medfører en større oprydning i lovgivningen på teleområdet.
Lov
Status
Hovedændringer
Masteloven (LBK nr. 420 af 10/03/2021)
Ophæves
Indholdet integreres i den nye teleinfrastrukturlov.
Graveloven (LBK nr. 845 af 21/08/2019)
Ophæves
Indholdet integreres i den nye teleinfrastrukturlov.
Teleloven (LBK nr. 681 af 16/06/2025)
Ændres
Kapitlerne 19, 21 og 21a om samhusning og udlejning ophæves og flyttes.
Vejloven (LBK nr. 435 af 24/04/2024)
Ændres
Indfører nye sagsbehandlingsfrister (§ 73a) og justerer regler for koordinering af gravearbejder (§ 74).
Privatvejsloven (LBK nr. 1050 af 17/09/2024)
Ændres
Tilpasser regler for gravearbejder til de nye regler i vejloven og EU-forordningen.
LER-loven (LOV nr. 564 af 10/05/2022)
Ændres
Tilpasser regler om annoncering og udlevering af oplysninger til EU-forordningens krav.
Planloven (LBK nr. 572 af 29/05/2024)
Ændres
Opdaterer definitioner af "trådløse adgangspunkter" og "fysisk infrastruktur".
Ikrafttrædelse
Loven foreslås at træde i kraft den 12. maj 2026, hvilket er afstemt med ikrafttrædelsen af centrale dele af EU's forordning om gigabitinfrastruktur.
Dette lovforslag har til formål at implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1972/EU, også kendt som den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation. Lovforslaget moderniserer den danske telelovgivning for at stimulere investeringer i digital infrastruktur, øge konkurrencen, styrke forbrugerbeskyttelsen og fremme udrulningen af nye teknologier som 5G. Forslaget medfører ændringer i teleloven, radiofrekvensloven, masteloven, tv-transmissionsstandardloven og planloven.
Ændringer i teleloven (Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester)
Ny aftale om en fremtidssikret digital infrastruktur i hele Danmark
Danmark får med ny aftale de bedste telepolitiske rammer for anvendelse af en robust og fremtidssikret digital infrastruktur. Aftalen sikrer samtidig en fortsat indsats mod stigende digital svindel.
NEKST: Grøn ligestilling skal bane vejen for fremtidens elnet
Den nationale energikrisestab (NEKST) har afleveret sine første ni delanbefalinger til, hvordan vi sætter tempoet op på udbygningen af elnettet. De vil blandt andet sidestille elnettet med andre offentlige infrastrukturprojekter og styrke rammerne for ideudvikling.
Nye formål og udvidet anvendelsesområde
Lovforslaget opdaterer formålsbestemmelsen for telereguleringen. Myndigheder skal nu eksplicit arbejde for at:
Fremme konnektivitet og adgang til net med meget høj kapacitet (f.eks. fibernet).
Fremme infrastrukturbaseret konkurrence.
Sikre regulatorisk forudsigelighed og teknologineutralitet.
Fremme effektive investeringer og innovation.
Lovens anvendelsesområde udvides markant ved at indføre begrebet nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester. Det betyder, at visse regler om f.eks. slutbrugerrettigheder og datasikkerhed nu også kan omfatte tjenester som besked-apps, der ikke bruger traditionelle telefonnumre. Definitionen af alarmkommunikation opdateres også til at dække mere end blot taleopkald, f.eks. SMS til 112.
Styrkede slutbrugerrettigheder
Forbrugerbeskyttelsen styrkes på flere områder:
Aftaler: Udbydere skal levere et kortfattet og letlæseligt aftaleresumé i et standardiseret format før aftaleindgåelse. Dette skal gøre det lettere at sammenligne tilbud.
Pakketilbud: Der indføres specifikke regler for tilbud, der kombinerer teletjenester med andet udstyr eller andre tjenester. Visse rettigheder, som f.eks. opsigelsesvilkår, vil gælde for hele pakken.
Skift af udbyder: Processen for at skifte internetudbyder skal gøres enklere. Den nye udbyder skal som udgangspunkt håndtere hele processen, og nedetiden må maksimalt vare én arbejdsdag.
Rettigheder for personer med handicap: Der stilles skærpede krav til tilgængelighed, herunder adgang til alarmkommunikation og kompenserende tjenester.
Modernisering af forsyningspligten
Reglerne for forsyningspligt moderniseres for at afspejle den teknologiske udvikling:
Ministeren får bemyndigelse til at pålægge forsyningspligt på en tilstrækkelig bredbåndsinternetadgangstjeneste til en overkommelig pris i områder, hvor markedet ikke leverer dette.
Forsyningspligt på taletelefoni på et fast sted kan fortsat pålægges, hvis der er et dokumenteret behov.
Ministeren kan afgrænse, hvem forsyningspligten gælder for (f.eks. forbrugere, mikrovirksomheder, nonprofitorganisationer).
Fremme af investeringer og konkurrence
For at fremme investeringer i ny infrastruktur indføres flere nye mekanismer:
Symmetrisk adgang (§ 35 a): Erhvervsstyrelsen får mulighed for at pålægge enhver netejer (ikke kun dem med stærk markedsposition) en forpligtelse til at give adgang til den yderste del af nettet (f.eks. kabler i en bygning), hvis det ikke er økonomisk rentabelt at etablere et parallelt net.
Lempelse af forpligtelser (Kapitel 14 a): Udbydere med en stærk markedsposition kan opnå lempeligere regulering under visse betingelser:
Saminvestering (§ 47 a): Hvis en udbyder tilbyder fair og åbne vilkår for saminvestering i nye fibernet, kan Erhvervsstyrelsen gøre tilsagnet bindende og undlade at pålægge yderligere forpligtelser i mindst syv år.
Rene engrosselskaber (§ 47 b): Udbydere, der udelukkende opererer på engrosmarkedet, kan pålægges færre og mindre indgribende forpligtelser.
Frivillig funktionel adskillelse (§ 47 c): Der indføres en procedure for udbydere, der frivilligt vil udskille deres netaktiviteter i en separat enhed.
Geografisk kortlægning og alarmkommunikation
Geografisk kortlægning (§ 73 a): Energistyrelsen skal mindst hvert tredje år gennemføre en detaljeret kortlægning af eksisterende elektroniske kommunikationsnet. Data skal understøtte markedsanalyser, forbrugeroplysning og politikudvikling.
Alarmkommunikation (§ 61): Begrebet ændres fra "alarmopkald" til "alarmkommunikation" for at muliggøre brug af andre teknologier end tale (f.eks. SMS) til at kontakte 112. Stedbestemmelsesoplysninger skal stilles gratis til rådighed for alarmcentralen.
Ændringer i radiofrekvensloven
Harmoniseret frekvensforvaltning: Lovforslaget sigter mod en mere harmoniseret og forudsigelig forvaltning af radiofrekvenser for at øge investeringsincitamenter.
Forbedret dækning (§ 22 a): I områder med dårlig dækning, hvor der ikke findes alternativer på rimelige vilkår, kan Energistyrelsen pålægge en tilladelsesindehaver at give adgang til passiv/aktiv infrastruktur eller indgå en aftale om lokal roaming.
Ændringer i masteloven og planloven: Fremme af 5G-udrulning
Lettere adgang til opsætning af småceller: For at lette udrulningen af 5G indføres nye regler, der gør det nemmere at opsætte trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde (småceller).
Masteloven (§ 14 a): Udbydere får ret til at anmode om adgang til at opsætte småceller på offentlig infrastruktur som f.eks. lygtepæle, gadeskilte og trafiklys på rimelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår.
Planloven (§ 15 og § 36): Lokalplaner kan ikke længere hindre opsætning af småceller, medmindre området er beskyttet af arkitektoniske, historiske, naturmæssige eller offentlige sikkerhedshensyn. Kravet om landzonetilladelse for opsætning af småceller på eksisterende infrastruktur fjernes under samme forudsætninger.
Interoperabilitet for bilradioer
Lov om standarder for transmission af tv-signaler: Der indføres et nyt krav om, at nye biler (klasse M), der sælges eller leases i EU, skal have en indbygget radio, der som minimum kan modtage og gengive digital jordbaseret radio (f.eks. DAB+).
Ikrafttrædelse
Loven træder i kraft den 21. december 2020. Dog fastsætter ministeren et senere ikrafttrædelsestidspunkt for reglerne om kommunalt tilskud til etablering af elektroniske kommunikationsnet (§ 60 d-f).