Search for a command to run...
Dato
22. september 2025
Hoved Emner
Momsgrundlag
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Købsmomsfradrag, Salgsmoms, Skønsmæssig ansættelse, Fiktive fakturaer, Skærpet bevisbyrde, Momsbekendtgørelsen, Udenlandsk ydelseskøb
Relaterede love
Sagen omhandler et selskabs klage over Skattestyrelsens forhøjelse af momstilsvaret for perioden 2020 og 2021, primært baseret på tilsidesættelse af fradrag for købsmoms fra underleverandører og skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret. Selskabet, der driver malerforretning, blev mødt med en række justeringer, efter at Skattestyrelsen havde mistanke om brug af fiktive fakturaer og mangelfuld dokumentation.
Skattestyrelsen havde foretaget følgende centrale justeringer:
Selskabet fastholdt, at det var berettiget til fuldt fradrag, da ydelserne var reelle, og selskabet var i god tro om underleverandørernes forhold.
Landsskatteretten (LSR) stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af salgsmoms og nægtelse af fradrag for købsmoms for de syv omtvistede underleverandører, men ændrede samtidig den skønsmæssige ansættelse af den resterende købsmoms.
LSR fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, da selskabet ikke havde fremlagt fyldestgørende regnskabsmateriale, jf. Momslovens § 55. Skattestyrelsens opgørelse af salgsmoms og moms af udenlandsk ydelseskøb blev stadfæstet.
Fradrag for købsmoms vedrørende de syv underleverandører blev nægtet. Fakturaerne opfyldte ikke kravene i Momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, og selskabet havde ikke løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til Momslovens § 37, stk. 1 var opfyldt.
Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer.
LSR fandt, at Skattestyrelsen med urette havde indrømmet selskabet et skønsmæssigt fastsat fradrag på 10% af salgsmomsen, da betingelserne for at give et udokumenteret skønsmæssigt fradrag ikke var opfyldt. LSR anerkendte dog, at Skattestyrelsen havde godkendt købsmoms på 38.761 kr. for to andre underleverandører ([virksomhed14] og [virksomhed15] ApS), som blev anset for reelle og dermed fradragsberettigede i 2021.
Landsskatterettens endelige momstilsvar
| År | Salgsmoms (kr.) | EU moms (Betaling) (kr.) | Købsmoms (EU køb) (kr.) | Købsmoms (Godkendt) (kr.) | Momstilsvar (kr.) |
|---|---|---|---|---|---|
| 2020 | 378.707 | 0 | 0 | 0 | 378.707 |
| 2021 | 560.074 | 18.940 | -18.940 | -38.761 | 521.313 |
LSR ændrede samlet set Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse med denne opgørelse.

Kursus afholdes:
22. oktober i Hvidovre
24. oktober i Vejle

Sagen omhandlede en enkeltmandsvirksomhed, ZAS, der udbød rengørings- og transportydelser og benyttede underleverandører. Skattestyrelsen havde forhøjet virksomhedens momstilsvar med 1.676.021 kr. for perioden 1. halvår 2018 - 1. halvår 2020. Forhøjelsen skyldtes en forhøjelse af salgsmomsen, nægtelse af fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører, og et skønsmæssigt opgjort fradrag for købsmoms. Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse, så den samlede forhøjelse af momstilsvar blev 2.334.186 kr.
Virksomheden havde angivet følgende momstilsvar for perioden:
| Periode | Salgsmoms | Købsmoms | Momstilsvar |
|---|---|---|---|
| Samlet 2018 | 1.078.971 kr. | 910.385 kr. | 168.586 kr. |
| Samlet 2019 | 1.325.013 kr. | 936.956 kr. | 388.057 kr. |
| 2020 1. halvår | 601.648 kr. | 318.686 kr. | 282.962 kr. |
| I alt for perioderne | 3.005.632 kr. | 2.166.027 kr. | 839.605 kr. |
Skattestyrelsen påbegyndte en kontrol på baggrund af mistanke om strafbare forhold i forbindelse med fakturaer fra underleverandører. Virksomheden reagerede ikke på henvendelser om regnskabsmateriale, hvorefter Skattestyrelsen indhentede bankkontoudtog. Gennemgang af kontoudtog viste hyppige overførsler og kontante hævninger kort efter indsættelser, hvoraf ikke alle kunne relateres til erhvervsmæssig drift.
Skattestyrelsens ændringer resulterede i en samlet forhøjelse på 1.676.021 kr., fordelt som følger:
| Salgsmoms | Købsmoms | Momstilsvar | |
|---|---|---|---|
| Skattestyrelsens opgørelse | 3.173.791 kr. | 658.165 kr. | 2.515.626 kr. |
| Virksomhedens angivelse | 3.005.632 kr. | 2.166.027 kr. | 839.605 kr. |
| Skyldig moms | 168.159 kr. | 1.507.862 kr. | 1.676.021 kr. |
Skattestyrelsen forhøjede salgsmomsen med 168.159 kr. baseret på indsætninger på bankkontoen, der blev anset for momspligtig omsætning, jf. Momsloven § 4, stk. 1. Virksomhedens momspligtige omsætning blev opgjort til 6.226.390 kr. for 2018, 6.629.722 kr. for 2019 og 3.012.844 kr. for 1. halvår 2020.
Derudover nægtede Skattestyrelsen fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandørerne [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS for perioden 1. halvår 2019 - 1. halvår 2020. De nægtede fradrag udgjorde samlet 293.972 kr. Begrundelsen var, at disse selskaber var under konkurs eller opløst, ikke havde angivet moms korrekt, og flere personer tilknyttet dem var dømt for hvidvask efter Straffeloven § 290 a. Virksomheden havde ikke fremlagt fakturaer eller anden dokumentation for de påståede ydelser.
Skattestyrelsen godkendte skønsmæssigt et fradrag for købsmoms på 658.165 kr., svarende til 30 % af den opgjorte salgsmoms, da virksomheden ikke havde fremlagt regnskabsmateriale. Dette skøn skulle dække momsbelagte omkostninger til materialer, brændstof, telefon, administration m.v.
Virksomheden påklagede afgørelsen og anmodede om, at forhøjelsen blev nulstillet. Indehaveren forklarede, at virksomheden havde ansatte og brugte underleverandører, og at han havde tjekket dem på CVR.dk. Han erkendte dog ikke at have foretaget en grundig undersøgelse af alle underleverandører og havde ikke fremlagt den efterspurgte skriftlige kommunikation eller timesedler.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens forhøjelse af salgsmomsen, da indsætningerne på bankkontoen med rette blev anset for momspligtig omsætning, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 1.
Landsskatteretten stadfæstede også nægtelsen af fradrag for købsmoms vedrørende de tre underleverandører. Retten lagde vægt på de usædvanlige omstændigheder, herunder underleverandørernes konkurs, manglende momsangivelser og domme for hvidvask, hvilket skærpede virksomhedens bevisbyrde. Da virksomheden ikke havde fremlagt fakturaer eller anden dokumentation, blev overførslerne anset for at dække over fiktive leverancer, jf. Momsloven § 37 og Momsbekendtgørelsen § 82.
Vedrørende det skønsmæssige fradrag for købsmoms nedsatte Landsskatteretten Skattestyrelsens godkendte beløb fra 658.165 kr. til 0 kr. Retten henviste til EU-Domstolens praksis (C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan)) og egen praksis (SKM2021.456.LSR), der fastslår, at Opkrævningsloven § 5, stk. 2 ikke er et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret skønsmæssigt fastsat momsfradrag. Da virksomheden ikke havde fremlagt dokumentation for levering af momspligtige varer og ydelser eller betaling herfor, var betingelserne for fradrag i henhold til Momsloven § 37 ikke opfyldt.
Samlet set forhøjede Landsskatteretten virksomhedens momstilsvar med 2.334.186 kr. for den omhandlede periode.

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomheds klage over Skattestyrelsens afgørelse om nægtet fradrag for købsmoms for udgif...
Læs mere
Et vikarbureau fik sit momstilsvar skønsmæssigt forhøjet med i alt 1.152.569 kr. for perioden 4. kvartal 2020 til 4. kva...