Landsskatteretten tillader ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser på grund af myndighedsfejl og SKATs vildledende oplysninger om skattepligtsophør

Sagen omhandler en klagers anmodning om ekstraordinær ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2005-2013 med henblik på at ændre sin skattepligtsstatus og potentielt blive omfattet af forskerskatteordningen, jf. Kildeskatteloven §§ 48 E-F. Skattestyrelsen havde givet afslag på anmodningen, hvilket Landsskatteretten stadfæstede.

Klageren meldte udrejse fra Danmark pr. 1. december 2004, og årsopgørelsen for 2004 angav skattepligtens ophør på denne dato. Dog blev klageren fortsat registreret som fuldt skattepligtig i Skattestyrelsens systemer for indkomstårene 2005-2013, og årsopgørelser blev sendt til en kontaktadresse i Danmark. Disse årsopgørelser viste bl.a. ret til kompensation for forhøjede afgifter (grøn check), hvilket kun fuldt skattepligtige er berettiget til. Den overskydende skat blev ikke udbetalt, men anvendt til dækning af restskat fra 2005.

Skattestyrelsens afgørelse og begrundelse

Skattestyrelsen afviste anmodningen om ekstraordinær genoptagelse. De anerkendte, at der forelå en myndighedsfejl, idet klagerens skattepligtsstatus ikke blev korrekt ændret efter dannelsen af årsopgørelsen for 2004. Dette opfyldte betingelsen om "særlige omstændigheder" i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8.

Dog fandt Skattestyrelsen, at reaktionsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 ikke var overholdt. De argumenterede for, at klageren burde have haft kundskab om den fortsatte skattepligt ved modtagelse af årsopgørelserne, senest i marts 2014 (for indkomståret 2013) eller da klagerens rådgiver i oktober 2020 gjorde ham bekendt med den fejlagtige registrering. Da anmodningen om genoptagelse først blev modtaget den 4. februar 2022, var fristen overskredet. Skattestyrelsen fandt heller ikke grundlag for dispensation fra reaktionsfristen, da ukendskab til skattereglerne ikke berettiger til ekstraordinær genoptagelse, og der ikke var begået en ansvarspådragende myndighedsfejl i forbindelse med afvisningen af et bindende svar.

Klagerens opfattelse

Klageren fastholdt, at reaktionsfristen skulle regnes fra den 2. december 2021, hvor Skattestyrelsen for første gang formelt informerede om muligheden for at søge om ekstraordinær genoptagelse i forbindelse med afslag på forskerskatteansøgningen. Klageren anførte, at årsopgørelsen for 2004 klart angav ophør af skattepligt, og at efterfølgende årsopgørelser ikke direkte angav genindtræden af skattepligt. Klageren henviste til, at et bindende svar var indsendt rettidigt i december 2020, og at Skattestyrelsen burde have vejledt om ekstraordinær genoptagelse på det tidspunkt. Klageren påpegede også, at årsopgørelserne muligvis ikke var kommet frem, da de blev sendt til en forældreadresse, som forældrene fraflyttede i 2013. Klageren mente, at den lange sagsbehandlingstid og manglende vejledning udgjorde særlige omstændigheder, der burde føre til dispensation fra reaktionsfristen, og henviste til SKM2022.615.ØLR (nu SKM2024.148.HR).

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten anerkendte, at der var begået en myndighedsfejl, idet klageren i perioden 2005-2013 var registreret som fuldt skattepligtig, selvom årsopgørelsen for 2004 angav ophør af skattepligt. Dette opfyldte betingelsen om "særlige omstændigheder" i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8.

Imidlertid fandt Landsskatteretten, at reaktionsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 ikke var overholdt. Retten lagde vægt på, at årsopgørelserne for 2005-2013 havde været tilgængelige i klagerens skattemappe, og at klageren burde have reageret, da han første gang var berettiget til kompensation for forhøjede afgifter (grøn check) i forbindelse med årsopgørelserne for 2010-2013. Det blev også bemærket, at klagerens rådgiver allerede den 27. oktober 2020 gjorde klageren opmærksom på den fejlagtige registrering. Da anmodningen om ændring af skattepligtsstatus først blev indgivet den 4. februar 2022, var fristen overskredet.

Landsskatteretten fandt desuden, at klagerens subjektive eller personlige forhold ikke talte for at dispensere fra 6-måneders fristen. Henvisningen til SKM2022.615.ØLR (nu SKM2024.148.HR) kunne ikke føre til et andet resultat, da Højesteretsdommen handlede om en situation, hvor den manglende korrekte registrering af skattepligten ikke skyldtes en fejl fra skattemyndighedernes side, men borgeren selv. I nærværende sag, selvom der var en myndighedsfejl, var reaktionsfristen ikke overholdt, og der var ikke grundlag for dispensation.