Afgørelse om tilskudsbeskatning annulleret på grund af Skattestyrelsens manglende fremsendelse af agterskrivelse ved annullering af udbytte

Sagen omhandlede en enkeltmandsvirksomheds anmodning om ordinær genoptagelse af momstilsvar, A-skat og AM-bidrag for perioden 1. januar til 31. december 2013. SKAT havde oprindeligt forhøjet virksomhedens tilsvar med betydelige beløb, da de anså fremsendte fakturaer fra underleverandører for mangelfulde og fiktive, blandt andet fordi de udstedende virksomheder ikke kunne lokaliseres på de oplyste adresser.

Virksomhedens repræsentant anmodede den 23. juni 2015 om ordinær genoptagelse af skatte- og afgiftsgrundlaget for 2013, idet det blev anført, at der var tale om reelle ydelser. SKAT afslog anmodningen den 9. juli 2015 med den begrundelse, at der ikke var fremkommet nye oplysninger, der kunne ændre den tidligere afgørelse af 5. januar 2015. SKAT henviste til, at fakturaerne stadig blev anset for mangelfulde og tvivlsomme, og til en tidligere Landsskatteretsafgørelse vedrørende virksomheden for en anden periode.

Landsskatterettens vurdering af sagsbehandlingen

Landsskatteretten fokuserede på de processuelle aspekter af SKATs afgørelse om afslag på genoptagelse. Retten fandt, at SKATs afgørelse var behæftet med væsentlige formelle mangler:

• Manglende sagsfremstilling og høring: SKAT havde ikke udarbejdet en sagsfremstilling og sendt den i høring hos klageren forud for afgørelsen af 9. juli 2015, hvilket er et krav i henhold til Skatteforvaltningsloven § 19, stk. 1-3. Sagen var ikke omfattet af undtagelsesbestemmelserne i Skatteforvaltningsloven § 19, stk. 5.
• Utilstrækkelig juridisk begrundelse: SKATs afgørelse henviste fejlagtigt til Skatteforvaltningsloven § 20 (om agterskrivelser) i stedet for at anerkende, at der var tale om en endelig afgørelse. Desuden henviste SKAT til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 og Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, som vedrører genoptagelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, i stedet for den relevante bestemmelse om genoptagelse af momstilsvar i Skatteforvaltningsloven § 31 eller retsgrundlaget for A-skat og AM-bidrag. Dette stred mod kravet om fyldestgørende henvisning til retsregler i Forvaltningsloven § 24, stk. 1.

Landsskatteretten konkluderede, at de formelle mangler var så væsentlige, at SKATs afgørelse var ugyldig. Retten tog ikke stilling til sagens materielle indhold eller rigtigheden af SKATs oprindelige forhøjelse. Afgørelsen blev annulleret, og sagen blev hjemvist til SKAT for fornyet behandling af virksomhedens anmodning om genoptagelse.