Search for a command to run...
Dato
22. august 2025
Myndighed
Pressenævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20250985925
Dokument
Relaterede love
Sagen udspringer af en artikel bragt på bt.dk, der omhandlede en video fra en muslimsk studenterforenings Instagram-profil. Videoen viste et stillerum på Københavns Universitet, som ifølge artiklen blev benyttet som et kønsopdelt bederum. I artiklen blev navnet på et af foreningens bestyrelsesmedlemmer offentliggjort, da vedkommende styrede foreningens Instagram-profil og optrådte i den pågældende video.
Forud for artiklens publicering var der korrespondance mellem mediet og studenterforeningen. Foreningen afviste, at der var tale om officiel kønsopdeling, og beskrev i stedet skiltningen som en "visuel indikator" eller en "kutyme" blandt de studerende. Foreningen gjorde det samtidig klart over for journalisten, at bestyrelsesmedlemmet aldrig var optrådt offentligt med sit fulde navn, og at man anså det som en krænkelse af privatlivet, hvis navnet blev brugt.
Klagerne, bestående af studenterforeningen og det pågældende bestyrelsesmedlem, rejste følgende juridiske og etiske spørgsmål:
Foreningen argumenterede for, at bestyrelsesmedlemmet ikke var en offentlig person, og at identifikationen var unødvendig for artiklens nyhedsværdi. Mediet fastholdt derimod, at sagen havde væsentlig samfundsmæssig interesse, og at personen var identificerbar i det offentligt tilgængelige materiale på Instagram.
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af B.T. for hverken identifikationen eller den manglende sletning af oplysningerne.
Nævnet vurderede, at oplysninger hentet fra en åben Instagram-profil som udgangspunkt er offentligt tilgængelige. I den konkrete sag lagde nævnet vægt på følgende:
Pressenævnet konkluderede derfor, at identifikationen var berettiget i medfør af Medieansvarsloven § 34, jf. de presseetiske regler.
I forhold til anmodningen om sletning (punkt D.1) udtalte nævnet, at medier som udgangspunkt kun bør pålægges at anonymisere eller slette oplysninger, hvis der er tale om oplysninger, der er "særligt belastende". Da oplysningerne om navn, studieretning og bestyrelsespost i sammenhæng med kritikken af bederummene ikke blev anset for at være af følsom eller privat karakter i en sådan grad, blev B.T.s afvisning af at slette oplysningerne anset for at være i overensstemmelse med god presseskik.

2. juni 2026 Hvidovre
3. juni 2026 Aarhus
Formål og udbytte

Sagen drejer sig om en klage fra en dansk skolelærer over en række artikler bragt af BT i februar 2015. Artiklerne tog udgangspunkt i en prædiken i moskéen Masjid Al-Faruq på Nørrebro, hvor en imam ifølge BT opfordrede til krig mod jøder kort før terrorangrebene i København. Klageren blev i artiklerne identificeret med navn, billede og arbejdsplads, da han er formand for den forening, der lejer de lokaler, som moskéen benytter.
Klageren har over for Pressenævnet anført flere klagepunkter:
BT har i sit forsvar anført, at oplysningerne i artiklen er faktuelt korrekte, og at det har væsentlig samfundsmæssig interesse at afdække, hvem der lægger lokaler til kontroversielle arrangementer. Mediet fastholdt desuden, at de havde gjort adskillige forsøg på at kontakte klageren via telefon, Facebook og hans hustru.

Sagen drejer sig om en klage over bt.dk, der i 2002 bragte en artikel med titlen ”Vred sønderjyde: HK-fejl kostede mig 2...
Læs mere
Sagen vedrører en anmodning fra en tidligere læserbrevsskribent om at få fjernet, afindekseret eller anonymiseret et læs...