Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Næstved Kommune meddelte den 21. februar 2024 tilladelse til etablering af et terrænnært jordvarmeanlæg. Afgørelsen blev påklaget af et vandforsyningsselskab, hvis hovedvandledning fra 1958 krydser den pågældende ejendom.
Klagen var begrundet i, at tilladelsen ikke overholdt afstandskravet i Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg § 9, stk. 2, som foreskriver en minimumsafstand på 50 meter mellem et jordvarmeanlæg og en almen vandforsyning. Kommunens tilladelse fastsatte kun et krav om 2,5 meters afstand til hovedvandledningen, baseret på en ældre tinglyst servitut.
Sagens centrale tvistpunkt var, hvorvidt en hovedvandledning skulle betragtes som en del af en "almen vandforsyning" i bekendtgørelsens forstand.
Miljø- og Fødevareklagenævnet valgte at begrænse sin prøvelse til spørgsmålet om, hvorvidt afstandskravet i jordvarmebekendtgørelsen var overholdt, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11.
Nævnet fastslog, at definitionen af "almen vandforsyning" i Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg § 2, stk. 1, nr. 5 henviser til Lov om vandforsyning m.v.. Selvom loven ikke selv definerer et "vandforsyningsanlæg", fremgår det af lovens forarbejder, at begrebet omfatter "indvindingsanlæg med tilhørende hoved-, forsynings- og stikledninger samt tilhørende pumper".
På denne baggrund konkluderede nævnet, at klagers hovedvandledning er en integreret del af et vandforsyningsanlæg. Derfor er den omfattet af afstandskravet på 50 meter i Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg § 9, stk. 2. Da tilladelsen fra Næstved Kommune ikke respekterede dette krav, var den meddelt uden den fornødne hjemmel. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede derfor kommunens afgørelse i henhold til .
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Vordingborg Kommune meddelte den 8. marts 2019 en miljøtilladelse efter Husdyrbrugloven § 16 b til udvidelse af et kvæghold. Tilladelsen indebar en udvidelse af produktionsarealet fra 1.138 m² til 1.663 m², hvoraf 1.650 m² var til en "Flexgruppe: Alle dyr; Dybstrøelse", hvilket giver mulighed for at skifte mellem forskellige dyretyper.
Kommunen indarbejdede en landzonetilladelse til opførelse af et læskur. Det fremgik, at afstandskravene i Husdyrbrugloven § 8 til naboskel og vandløb ikke kunne overholdes for bygning 4, og at bygning 2 ikke overholdt afstandskravet til nabobeboelse. Vordingborg Kommune meddelte dispensation efter Husdyrbrugloven § 9, stk. 3 fra afstandskravene til naboskel og vandløb for bygning 4, med begrundelse i bygningens eksisterende placering og vilkår for at minimere gener.
Uden grøn omstilling og reduktioner i landbruget kan Danmark ikke blive klimaneutral. Derfor er det nødvendigt at få gjort op med nogle af de barrierer, som i dag står i vejen for teknologier som pyrolyse, der kan bidrage med reduktioner i landbruget.
De nyeste resultater fra Miljøstyrelsens varslingssystem for pesticider viser udvaskning af ukrudtsmidlet propyzamid over kravværdien for pesticider i grundvand. Det giver nu anledning til en vurdering af, om anvendelsen af ukrudtsmidlet skal forbydes eller begrænses.
En omboende påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen omhandlede især placeringen af læskuret, som blev anset for uegnet og potentielt fungerende som en ulovlig stald, samt den manglende overholdelse af afstandskravene i Husdyrbrugloven § 8 og Husdyrbrugloven § 6, stk. 1 til naboskel og nabobeboelse. Klager anførte, at dispensationen ville medføre væsentlige gener og forringe naboejendommes værdi, samt at kommunen burde have afslået ansøgningen med henvisning til Planloven § 35, stk. 1 og Planloven § 36, stk. 2.
Vordingborg Kommune bemærkede, at læskuret var placeret på et tørt område, og at det var åbent, så dyrene frit kunne gå ind og ud. Kommunen fastholdt, at dispensationen for bygning 4 ikke ville medføre væsentlige gener, da bygningen allerede var opført og delvist anvendt til stald, og der var stillet vilkår om fjernelse af dybstrøelse i sommerperioden. For bygning 2 blev det anført, at tilladelsen ikke gav mulighed for udvidelse, men blot lovliggjorde det eksisterende produktionsareal.
Under sagens behandling anmodede Miljø- og Fødevareklagenævnet om yderligere dokumentation. Kommunen oplyste, at der ikke eksisterede en forhåndsgodkendelse eller dispensation til anvendelsen af bygning 4 som stald, og at bygning 2 ikke havde fast bund og ville blive indrettet som dybstrøelsesstald.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Vejle Kommunes afslag på at udvide et fredningsbælte omkring en vand...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Billund Kommunes afgørelse om fornyet tilladelse til indvinding a...
Læs mere